|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tre asylansøgere er blevet fundet skyldige i gruppevoldtægt af en kvinde på Brighton Beach, en strand i England.
Den ene af dem filmede voldtægten, der i retten blev kaldt et “kynisk, rovdyragtigt og hjerteløst” angreb.
De tre er asylansøgere fra Irak og Egypten:
Den iranske statsborger Abdulla Ahmadi, 26, og de egyptiske statsborgere Ibrahim Alshafe, 25, og Karin Al-Danasurt, 20.
Under retssagen kom det frem, at den ene af de tre, Karin Al-Danasurt, er dømt for mord i Egypten. Her er der dødsstraf for mord. Det undslap han ved at sejle i en lille båd fra Frankrig over Kanalen til England, hvor han søgte asyl. (The Sun)
Voldtægten
Ahmadi og Alshafe voldtog gentagne gange kvinden på stranden, mens Al-Danasurt filmede hændelsen.
Al-Danasurt blev også fundet skyldig i voldtægt men som sekundær person ved at opmuntre til overgrebet og filme det.
Ahmadi og Alshafe havde mødt hinanden på en lille båd fra Frankrig til Storbritannien, mens Alshafe og Al-Danasurt var værelseskammerater på det hotel (!), hvor de blev indkvarteret.
Den unge kvinde de voldtog vaklede fuld rundt på gaden. Hun var kommet væk fra den pigegruppe, hun var i byen med.
De tre mænd fik hende med hen på den nærliggende strand.
Anklager Hanna Llewellyn-Waters KC sagde til nævningene: “Ærligt talt, for disse tiltalte var offeret ikke andet end et stykke kød. (itv.com)
“Hun blev gentagne gange misbrugt for deres seksuelle tilfredsstillelse og underholdning. “De ønskede sex, og det kunne opnås ved at være sammen med en, der ikke var i stand til at modstå dem.”
Hun sagde, at kvinden fortalte politiet, at hun huskede at være blevet spyttet på, sparket og at hun blev grebet om halsen under voldtægten, samt at mænd grinede.
I et videointerview fra politiet, optaget den 13. oktober 2025, sagde offeret, at hun genvandt bevidstheden, mens hun lå på stranden og troede, hun ville blive dræbt.
Efter voldtægten tog mændene en bus tilbage til deres hotel. Her grillede de og hyggede sig.
En video af Al-Danasurt iført filtrerede solbriller i en selfie med en tændt grill blev også vist i retten.
De tre mænd blev anholdt efter en uge.
Kriminalinspektør Richard McDonagh sagde om de tre: Disse tre rovdyrsmænd udnyttede en ekstremt sårbar kvinde og udsatte hende for en langvarig, grusom prøvelse.