Tre partier vil stoppe islamiseringen i Danmark – men har glemt konventionerne

Der er rigtig gang i de gamle partier (Socialdemokratiet, de Konservative og Venstre) i overbudspolitik. Nu skal der strammes. Islamiseringen skal stoppes. Ganske vist over 30 år for sent, men bedre sent end aldrig.

 

Hvem mon vinder konkurrencen? Eller spurgt på en anden måde: hvem vinder folket?

 

Socialdemokratiets strammerpunkter

Asylbehandling uden for EU

Det har været på dagsordenen i flere år, men nu ser tiden ud til at nærme sig, hvor vi ikke mere skal have asylsøgende migranter ind over vores grænser. 

 

Regeringen er i dialog med flere lande om at flytte asylbehandling uden for EU, oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

 

Der skal dog ske ændringer i dansk lovgivning, før det kan lade sig gøre. Men vi kan glæde os over, at det ifølge et juridisk notat ikke vil stride mod konventionerne, at Danmark indgår en aftale med et land uden for EU om overførsel af asylansøgere.

 

Det strider vel sådan set i forvejen ikke imod nogen konvention, da Flygtningekonventionen kun forbyder afvisning af asylansøgere ved grænsen til et usikkert land.

 

Skal aftalen mon kun gælde fremtidige migranter, eller kan alle, der i øjeblikket venter på asyl, også overføres?

 

Nu venter vi bare på, at regeringen får vedtaget en lov og så finder et land, der vil tage imod migranterne. Så med lidt lykke og lidt held er det nok kun et spørgsmål om tid.

 

Men hov. Hvad med dem, der har fået afslag på asyl samt kriminelle og personer på tålt ophold? Mon regeringen samtidig sørger for, at der forhandles om nogle lejre til dem i det fremmede?

 

Moskeer og bønnekald

Og så skal der omsider gøres noget ved donationer fra islamiske lande til opførelse  af moskeer, for det er ”ekstremt vigtigt for regeringen at bremse antidemokratiske pengestrømme til Danmark”, siger de to ministre Mattias Tesfaye og Jeppe Kofod. ”Vi har været for sene til at opdage, hvor bevidst ekstreme islamister undergraver fundamentet under vores samfund”.

 

Ja, det tør siges. Træghed og ikke rettidig omhu er nok det, der præger politikere mest.

 

Politikerne har undskyldt sig med, at der jo var kommunal selvbestemmelse, og så kunne man ikke gøre noget. Men når det gælder hele landets fortsatte beståen, må det være Folketingets politikere, der sætter kursen og ikke overlader det til bange kommunale politikere.

 

Snakken om moskeer, der gennem donationer fra islamiske lande er tæt tilknyttet landenes politik, har stået på i årevis.

 

Mens politikerne har debatteret, har muslimerne ikke spildt tiden. Så der er bygget flere og større moskeer. Presset for også at få minareter kunne Københavns Kommune ikke modstå. Det gælder i øvrigt også Roskilde, hvor der var en del demonstrationer.

 

Minareterne skal naturligvis ikke bruges til bønnekald, bedyrede muslimerne.

 

De skal blot være der som en slags pynt på kransekagen. Sådanne ”bedyrelser” sluger de fleste politikere råt.

 

I 2020 lykkedes det en gruppe muslimer op til ramadanen at få lov til at lave bønnekald med højttaler på et offentlig område i Aarhus. Forklaringen gik på, at på grund af corona kunne de jo ikke samles til de daglige formaninger i moskeen.

 

Også Islamisk Trossamfund var med i plagerierne. Bønnekald giver nemlig ”psykisk støtte”, som landsformanden Mustafa Incikli kaldte det, og fortsatte: ”for ikke-muslimer vil (det) være bevis på, at Danmark er et mangfoldigt land, der respekterer forskellighed”. Gad vide, om politikerne forstår denne kvalmende manipulation?

 

I år er ramadanen fra 12. april til 12. maj. Vi er stadig midt i coronatiden, så mon de samme manipulationer kan genbruges i år, eller skal muslimerne finde på nye?

 

Enhver politiker skulle tvinges til at se dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” og læse Ahmed Akkaris bog ”Min afsked med islamismen”. Igen og igen, indtil de fattede, hvad det er, islamismen gør mod vores land.

 

Social kontrol

Det er prisværdigt, at politikerne omsider har fået øjnene op for den sociale kontrol, som langt de fleste af de muslimske piger og kvinder lever under.

 

I årevis har alle, der arbejder (og har arbejdet) med denne problematik forsøgt at råbe politikerne op. Det har været som at slå i en dyne.

 

I 2009 udfærdigede lektor, Ph.d. Tina Magaard m.fl. en rapport: ”At være muslimsk kvinde i Danmark”.

 

Halima El Abassi, en kendt debattør, har arbejdet hårdt for at udbrede forståelsen for, hvad social kontrol betyder, og hvordan de indvirker på pigernes og kvindernes liv. Og hun kender alt til, hvordan et sådant arbejde kan medføre bl.a. trusler. Se bl.a. Faizals og Ayses historier i Berlingske (betalingsmur).

 

Og hvis man vil vide mere, er tre antropologers undersøgelse af social kontrol efter min opfattelse en vigtig adgang til forståelse af fænomenet. Forskerne er i skarp opposition til brede dele af det danske forskermiljø, ikke mindst fordi den er befriende politisk ukorrekt: Æresrelateret social kontrol. Teori og praksis i socialt arbejde.

 

Tilbage står: Hvad vil Socialdemokratiet gøre ved det? Og hvad vil Venstre, der nu pludselig også har kastet sig ind i kampen, gøre?

 

Fri os for forslag om dialog og ”vi skal bare lige..” Det har vi prøvet. Ja, vi har faktisk prøvet det hele. Det hjælper ikke.

 

Bederum

Socialdemokraterne vil også forbyde de mange bederum i skoler og på universiteter, kan man læse i JP (betalingsmur). De findes snart sagt også overalt i offentlige bygninger, hvor der er muslimer.

 

Her er en meget ung konvertit, som ikke aner, hvad hun ønsker sig. Gudskelov er skolens rektor ikke en dhimmi, men står fat på, at man går i skole for at lære noget, ikke for at bede.

 

Også bederum har tidligere været noget, skolens leder selv har måtte bestemme. Hvilke foranstaltninger vil regeringen sætte ind for at stoppe denne udanske uskik?

 

De Konservative og statsborgerskab

Inden man trækker det negative frem ved indvandringen, er det en god idé at starte med det positive. Så må man meget gerne være generaliserende, og det er Søren Pape da også i sit indlæg på Jyllands-Posten (betalingsmur):

 

”De ønsker at blive en del af Danmark, de vil være danskere. De ser ”Fællessang” på DR frem for Al Jazeera, og deres børn deltager i klassefester, gymnastik og lejrskole på lige fod med andre danske børn.”

 

Pape kunne starte med at tælle paraboler rundt om i landet. Gennem disse kommer der ikke meget ”Fællessang”. Og hvad angår alt det, deres børn ”på lige fod med danske børn” deltager i af barne- og ungdomslivet, vidner migrantbørnenes og -unges utallige beretninger om ikke er korrekt.

 

Efter denne lovprisning kommer det negative:

 

”Men der er mange, der aldrig skulle have haft dansk statsborgerskab…. Selv om de har været her i årevis, er deres dansk så ringe, at det er ubrugeligt på arbejdsmarkedet”.

 

”Mest provokerende for danskerne må det være, at kriminelle indvandrere trods en fængselsdom alligevel bliver belønnet med et dansk pas”.

 

Og med fynd og klem kan Pape tilføje: ”Det skal stoppe nu”.

 

Når Folketingsmedlem Per Larsen (K) siger, at det at blive dansk er en gave og ikke en ret, vækker det nok genklang hos størstedelen af befolkningen. Men så tilføjer han: ”Det betyder, at vi selv kan bestemme, hvem der har gjort sig fortjent til at få det rødbedefarvede pas.”

 

Det er jeg så ikke så sikker på, at Per Larsen har ret i. I henhold til Flygtningekonventionens artikel 34 om Naturalisation står skrevet:

 

”De kontraherende stater skal såvidt muligt lette flygtninges optagelse i samfundet og naturalisation. De skal navnlig på enhver måde bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved denne behandling til det mindst mulige.”

 

Så lige netop her røg vores selvbestemmelse (endnu engang).

 

Hvordan gik det lige med regeringspartneren Venstres forsikring om, at alle flygtninge skulle hjem igen? Så var man jo ude over dette problem.

 

Og så er der de familiesammenførte. Mon ikke politikerne overfører  Flygtningekonventionens artikel 34 på dem?

 

Venstre og offentlige ydelser

Venstre har også meldt sig ind i strammerklubben.

 

På et pressemøde den 3. februar den 3. februar sammenfattede Jacob Ellemann Jensen Venstres udlændingeudspil.

 

Venstre vil som Socialdemokratiet også have et opgør med social kontrol (se ovenfor).

 

Og så skal migranterne rammes på pengepungen.

 

Der skal være arbejdspligt for flygtninge og udlændinge. Færre indvandrere skal have førtidspension. Integrationsydelsen skal være lavere.

 

Det ser slemt ud i Odense. Ikke mindst når det gælder somaliske kvinder. Men mon det er så meget bedre i resten af landet?

 

Konkret skal arbejdspligten udmunde i, at man skal finde et arbejde, ellers får man et nyttejob. Tager man ikke imod nyttejobbet, f.eks. renser strandene for skidt og møg, får man ikke mulighed for at modtage sociale ydelser.

 

Mon ikke der er fare for, at disse helt selvfølgelige krav og foranstaltninger kommer i karambolage med forskellige konventioner og EU?

 

Arbejdsvægring er ikke omtalt i Flygtningekonventionen, jf. artikel 23 om offentlig forsørgelse.

 

Arbejdsvægring foregår på en langt mere subtil måde. Kvinderne lider af udefinerbare sygdomme. Eller ”deres religion” forbyder dem at tage et arbejde, hvor de ikke må være iført omfangsrige teltlignende frakker med lange ærmer, og hoved og hals snøret ind. Og så må der i øvrigt ikke være mænd på arbejdspladsen. Måske er der enkelte, der brokker sig over manden, men i samme øjeblik, de hører, at der vil blive sanktioneret over for manden, vil de klappe i som en østers.

 

At tro, at sagsbehandlerne vil piske migrantkvinder rundt i manegen, som det sker for danskere, er ren utopi.

 

Ifølge Racediskriminationskonventionen skal deltagerstaterne sikre ethvert menneskes ret til lighed for loven, uanset race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse, især med hensyn til nydelsen af følgende rettigheder (artikel 5, stk. iv): retten til offentlige sundhedsforanstaltninger, lægebehandling, social tryghed og sociale ydelser (min fremhævelse).

 

I skrivende stund har Jacob Ellemann Jensen bekendtgjort endnu et strammerpunkt på TV, nemlig at indfødsretsprøven skal indeholde fem nye punkter om danske værdier.

 

Det er vist at sparke åbne døre ind, da udlændinge allerede nu skal afgive en erklæring om troskab og loyalitet, herunder respektere danske værdier.

 

Det sker, at nogle muslimer også læser danske aviser og derfor vil være bekendt med, at der nu kommer fem nye spørgsmål, som skal besvares ”rigtigt”. Derefter en samtale. At tro, at en samtale med en helt andet kultur, som urbefolkningen ikke er bekendt med, kan føre til et ønsket resultat, er ren ønsketænkning.

 

Meget kunne undgås, såfremt man besluttede sig til, at dansk statsborgerskab kun blev meddelt til den udlænding, der på helt usædvanlig vis har gjort sig fortjent til det.

 

Vi har hørt det hele før

Mon ret mange af partiernes forslag vil munde ud i handling? Det kræver først og fremmest opsigelse af  mange konventioner. Og dertil er vist kun meget få politikere nået til.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…