Vesten er så naiv og uvidende om islamismen, og især Det Muslimske Broderskab, at det er himmelråbende

Getting your Trinity Audio player ready...

USA har udpeget ‘Det Muslimske Broderskab’ som en terrororganisation, med begrundelsen:

 

Broderskabet er stammen – terrororganisationerne fx al-Qaeda, Islamisk Stat, Taliban osv. – er grenene. Broderskabet leverer ideologisk skyts til terrororganisationerne og er sammenfiltret.

 

USA har forstået.

 

Men de vesteuropæiske lande, inkl. Danmark, har endnu ikke forstået det. Det Muslimske Broderskab ejer fx. Danmarks største moské (Rovsinggade i København).

 

Den arabiske verden har for længst forstået det.

 

Jeg så forleden et interview på Sky News Arabic med den egyptiske intellektuelle Ibrahim Issa. Et enormt interessant interview. Et interview, der burde sendes på de større internationale tv-stationer, hvilket måske også er forklaringen på, at det ikke bliver det.

 

Issa peger på noget ret enkelt: at Vesten er simpelthen så naiv og uvidende i forhold til islamisme, og især Det Muslimske Broderskab, at det er himmelråbende. Og han er ikke bare kritisk. Han er uforstående.

 

Han siger, at det muslimske broderskab i praksis har overtaget flere vestlige moskéer og universiteter. At deres strategi er at præge muslimers tilstedeværelse i Vesten og deres tankegang.

 

At de har infiltreret flere institutioner og påvirker mange af de muslimer, der bor i Vesten, både i forhold til deres syn på Vesten og deres syn på Israel.

 

Ifølge Issa er det på mange måder helt ude af trit med den måde, man tænker på i den arabiske verden lige nu. Mens man fx i Egypten, Jordan, Saudi Arabien og 12 andre arabiske lande har gjort op med broderskabet, har de i Vesten fundet bedre vilkår, med London som hovedbase.

Bragt på Facebook

Del på Facebook