|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgang, når det gælder brugen af droner.
For nogen tid siden gjorde Kreml endnu engang krav på at indlemme den militært centrale Donetsk-region i Rusland og dermed erobre den fra ukrainerne. Men endnu engang er Putins forsøg på at gennemføre en større erobring af ukrainsk territorium kørt fast.
Faktisk står russerne nu dårligere på slagmarken end for nogen tid siden. De russiske styrker har klaret sig dårligere på krigsskuepladsen end det var tilfældet, da de gjorde krav på den del af Ukraine, der går under navner Donetsk Oblast. Det fremgår af en vurdering fra det ansete Institute for the Study of War.
Russerne rejste deres krav om at overtage Donetsk Oblast, da det så ud til, at de havde presset de ukrainske styrker tilbage, så de nu kunne indtage det meste af Donetsk.
Men den russiske fremrykning er gået i stå. Siden det russiske krav om at overtage Donetsk-regionen blev fremsat, har ukrainerne generobret mere territorium fra russerne, end de mistede, da Putins tropper forsøgte at indtage den strategisk afgørende region – et forsøg, de stadig ikke har formået at gennemføre. Putins offensiv kæntrede.
Kendsgerningen er, at de russiske styrker klarer sig dårligere på slagmarken i dag end dengang, da Putin troede, at han kunne erobre det meste af Donetsk. Ukrainernes forsvarsvilje og forsvarsevner gav Putins styrker en alvorlig lærestreg.
Krigens døgn
Samme vurdering lyder fra to militæreksperter major Karsten Marrup, og major Esben Sejr Larsen i udsendelsen Krigens døgn på DR.TV, onsdag. Her lød vurderingen:
I de seneste måneder er det lykkedes for ukrainerne at erobre mere territorier tilbage fra russerne end de har tabt. Regnskabet er i minus for russerne. Så det går ikke så godt for dem.
Ukrainerne har succes med at afskære russiske forsyningslinjer og bombe store oliedepoter med droner og missiler dybt inde i Rusland.
De har også ramt en våbenfabrik 1500 km inde i Rusland.
Men foreløbig ser det ud til, at Putin ikke vil stoppe krigen før han har kontrol med hele Donbass regionen.
Putin har ikke åbenlyst ændret målet for krigen. Derfor er det er noget af det, man spændt venter på: Begynder Putin at neddrosle fortællingen om, hvad der er en sejr for Rusland.
Putin er presset
Ukrainerne står stærkere, end Putins militære apparat havde forestillet sig. Det bidrager selvfølgelig til at styrke ukrainernes selvbevidsthed og kampmod, fremgår det af internationale medier.
Læser man store internationale aviser som Wall Street Journal og anerkendte analyseinstitutter som Institute for the Study of War, står det klart, at Putin og hans russiske tropper er hårdt presset.
I årevis har Putin drømt om, at han kunne få en dominerende position i international politik. Han søger at styrke sin position og mener, at kan stadig spille en væsentlig rolle gennem alliancer med antidemokratiske kræfter.
Men Putin har hverken den militære styrke eller den internationale politiske respekt, som gør ham til en stor og afgørende kraft i Europa.
I dag står han i en situation, hvor Ruslands manøvremuligheder afhænger stærkt af Kinas position i de afgørende internationale spørgsmål.
Mens Rusland bliver mere og mere presset, herunder af ukrainerne, sættes den globale dagsorden med stigende styrke af Kina. En realitet, der netop nu bliver yderligere understreget af det kinesisk-amerikanske topmøde.
Kina indtager nu en særstilling som global stormagt. USA er blevet svækket – en svækkelse, der understreges af en ledelse – med Trump i spidsen – der udspiller sig på et horribelt ukvalificeret niveau.
Resten af verden arbejder på at finde sin plads i forhold til denne situation.
For Danmark er det afgørende at være helt i front, når det gælder kampen for frihed og mod undertrykkelse i Europa og resten af verden. Vi skal nu som før være et foregangsland, ikke mindst i forhold til de trusler, der rettes mod vores kontinent og vores frie samfund.
Derfor spiller solidariteten med Ukraine en helt afgørende rolle for vores land.
Denne solidaritet må videreføres i dansk politik.
Danmark er som bekendt ikke nogen politisk og militær stormagt. Men vi er et land, der kan inspirere andre ved at hejse flaget.
Hejse flaget for de hårdt kæmpende ukrainere.
Hejse flaget for de frihedselskende mennesker, som vi føler os stærkt forbundet med.
Hejse flaget for de mennesker, som vi deler demokratiske idealer med.
Hejse flaget for ukrainernes imponerende kampvilje og snilde.
Putins diktatur fortjener ingen støtte. Men det gør ukrainernes kamp mod Putins diktatur til gengæld i den grad.
Kampen om Ukraine er helt afgørende for, hvordan fremtidens Europa kommer til at se ud. Det er en kamp mod både Donald Trump og Vladimir Putin.
