Den socialdemokratiske regering og de borgerlige partier er gået sammen om at forbyde donationer fra mørke fundamentalistiske kræfter i udlandet til moskeer i Danmark.
Man vil sætte enkeltpersoner, foreninger og statslige myndigheder, der har til hensigt at underminere og modarbejde grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark, på en særlig liste. De kræfter, der står på denne liste, skal forhindres i at finansiere ekstreme budskaber i danske moskeer.
Det er velkendt, at der fra lande som Saudi-Arabien, Iran, Qatar og Tyrkiet bliver postet store millionbeløb i at eksportere fundamentalistisk islam til moskeer i blandt andet Danmark.
Dette er en fjendtlig handling mod det danske demokrati. Det må i høj grad bifaldes at Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance nu går sammen om at slå igen. Også SF har hægtet sig på.
Tanker i den retning er tidligere blevet fremført af Dansk Folkeparti, men nu er der altså bredere enighed om dem. Kun ét andet land i Europa har gennemført noget, der ligner – nemlig Østrig.
Tre ekstreme partier i Folketinget – De Radikale, Enhedslisten og Alternativet – står udenfor.
Brug for observatører i moskeerne
Et sådant forbud kræver naturligvis den politiske vilje til at sejle op mod eksporten af fundamentalistisk islam. Den vilje eksisterer langt fra hos alle danske partier. Den er således mere end svær at få øje på hos partier som De Radikale, Enhedslisten og Alternativet.
Men den politiske vilje er ikke nok. Man skal kunne påvise, at donationer til danske moskeer sigter mod at fremme ekstrem islamisk propaganda i de berørte moskeer. Den opgave kan blive krævende.
I den forbindelse ville det være særdeles nyttigt, hvis observatører, der kan arabisk eller tyrkisk, overværede fredagsbønnen i udvalgte moskeer, der finansieres fra fundamentalistiske kredse i udlandet.
Det kunne give et konkret indblik i hvilke budskaber der leveres i moskeer, som modtager sådanne donationer.
Den Korte Avis vil gerne bidrage til en forståelse af den ekstreme islam, der eksporteres til moskeer i Europa. Det gør vi ved at genoptrykke en artikel, vi bragte i april 2017.
Artiklen tager udgangspunkt i en kendt tysk TV-journalist ved navn Constantin Schreiber. Schreiber, der kan arabisk, blev for få år siden opfattet som en udpræget politisk korrekt person, der var positiv over for Angela Merkels åbning for den massive asylstrøm til Tyskland.
I foråret 2016 bad Schreibers redaktør ham om at skrive en reportage fra fredagsbønnen i en moské i Berlin. Schreiber regnede selv med, at det skulle være en positiv artikel om sameksistens mellem religionerne.
Men det, han så og hørte i denne moské og siden i andre moskeer, ændrede hans vinkel på sagen dramatisk. Vi gengiver her vores artikel fra 5. april 2017, der fortæller den meget interessante historie om, hvad der skete:
Politisk korrekt journalist besøgte moskeer – han fik et chok, da han opdagede deres had
Da asylstrømmen væltede ind i Tyskland i 2015, lavede journalisten Constantin Schreiber et TV-program, der havde den arabiske titel ”Marhaba” – ”Velkommen”. Her blev asylansøgerne introduceret til det tyske samfund.
Schreiber, der selv kan arabisk, blev derfor opfattet som en mand, der støttede Angela Merkels asylpolitik, hvor dørene blev slået på vid gab.
Men på det seneste har han optrådt i en ny rolle. Han har udgivet bogen ”Inside Islam – Was in Deutschlands Moscheen gepredigt wird”. (”Inside islam – sådan prædikes der i Tysklands moskeer”).
Bogen bliver også omsat til nogle TV-programmer – Schreiber er studievært på det store nyhedsprogram Tagesschau.
Schreiber har overværet fredagsbønnen i en stribe tyske moskeer. Bogen beskriver, hvordan han overalt støder på rabiate budskaber, der betoner modsætningen mellem islam og vestlige værdier.
Her er ikke antydning af den fredelige sameksistens mellem religionerne, som kirkelige kredse ynder at tale om. Og demokratiet lægges for had.
Schreiber er tydeligvis rystet over, hvad han har hørt.
Meget værre, end han havde troet
Det hele begyndte ved et tilfælde.
Schreibers daværende arbejdsgiver bad ham i foråret 2016 om at skrive en reportage fra en fredagsbøn i en moské i Berlin. Han regnede med, at det skulle være en positiv artikel om sameksistens.
Men under fredagsbønnen kom han til at bladre i en bog, som fandtes i moskeen. Den opfordrede til frontal modstand mod demokratiet.
”Gud alene er lovgiveren”, stod der. Koranen udelukker det parlamentariske demokrati, hed det videre. Nationalstaten er ”en vestlig sygdom”
Da imamen opdagede, hvilken bog Schreiber sad med, forsøgte han bogstavelig talt at flå den ud af hænderne på journalisten!
Men for sent. Schreibers nysgerrighed var blevet vakt, og nu besøgte han en række moskeer rundt omkring i Tyskland.
Hans konklusion: ”Dialog mellem religionerne? Fredelig sameksistens? Falsk varebetegnelse.”
Die Welt spørger ham, om han havde regnet med, at det var så slemt. Han svarer: ”Ganske klart nej.”
Hadprædiken
Det vrimler i moskeerne med: ”Må Allah udslette Israel”, ”Må Allah understøtte os i kampen mod kristne og jøder”, ”Shariaen står over de tyske love”.
Schreiber besøgte vel at mærke moskeer, der ikke var kendte som specielt radikale.
Når Schreiber var til stede, forsøgte man da også jævnligt at forsikre om, at man ønskede integration. En tunesisk radikal imam lovpriste således Tyskland. Da Schreibers medarbejder senere kom for at høre samme imam uden at give sig til kende, fik han en ren hadprædiken.
Muslimerne bliver hele tiden opfordret til at afgrænse sig over for Tyskland og dets livsform og værdier.
Ingen fordømte terror
Schreiber spurgte imamerne, om moskeerne arbejder for integration. Det bedyrede de alle. Men selv om mange af dem havde været i Tyskland i årevis, talte ingen af dem – bortset fra én – tysk!
Disse imamer forsøger for fuld kraft at radikalisere de asylansøgere og flygtninge, der kommer til landet.
Var der da ingen positive eksempler på imamer, der fordømte terrorisme og priste sig lykkelige over leve i det fredelige Tyskland uden undertrykkelse?
Schreiber svarer, at to af prædikenerne ikke var så slemme som de andre. ”Men virkelig positive eksempler var de heller ikke.”
”Julefaren”
Constantin Schreiber fortæller om en oplevelse, der med ætsende klarhed understreger, hvad de imamer, han mødte, står for:
Han hørte en prædiken lige efter terrorangrebet på julemarkedet i Berlin. Selv her var der ingen budskaber om, at man måtte stå sammen i kampen mod terror.
I stedet brugte imamen sin prædiken til at angribe … den kristne jul. Han erklærede, at den største af alle farer var julefaren!
En hån mod de chokerede tyskere.
http://vera-lengsfeld.de/2017/03/30/inside-islam-ein-buch-gegen-ignoranz-und-beschoenigung/
