loggeren Steen Raaschou blev anholdt af fem betjente den 8. maj klokken 6.30 i sit hjem. Hans computer blev taget fra ham. I dag 8 måneder senere har han ikke fået en sigtelse. Men hans vigtigste arbejdsredskab, hans computer, er fortsat beslaglagt.
I går rykkede bloggeren Michael Jalving Steen Raaschou til undsætning med et indlæg under overskriften
“Befri Steen Raaschous computere, fotografier og SD-kort
“Bloggeren Steen Raaschou blev sidste år arresteret for at passe sit arbejde. Københavns Politi har stadig ikke udleveret hans beslaglagte arbejdsredskaber. Hvorfor?”
Historiker og forfatter Bent Jensen skrev søndag på Facebook:
“Steen Raaschou var langt tidligere end de fleste opmærksomme på de kæmpeproblemer, masseindvandringen af muslimer skaber. Han har gennem mange år udført et kæmpearbejde med at sprede faktabaseret oplysning. Steen har naturligvis aldrig vist voldelig adfærd eller opfordret til valg. Han har INFORMERET.
,Ikke desto mindre blev han og en anden fredsommelig dansker, Jeppe Juhl, for otte måneder siden under dramatiske omstændigheder, og før Fanden fik sko på, arresteret og fik beslaglagt bl.a. sin computer. Siden har han ikke hørt noget fra politiet.”
Aia Fog fra Trykkefrihedsselskabet skrev i november dette indlæg om sagen i Den korte Avis
Steen Raaschou skriver selv på snaphanen.dk:
Politiet til Jeppe Juhl, 8 maj 2019: “Vi beklager meget, men dette er politisk, du ved”
Dette er nok de centrale ord i alt det her, kan man gribe sig i at frygte. Jeg ved, hvem betjenten er, men han kan være rolig, jeg bringer ham ikke i fedtefadet.
På onsdag den 8 januar er det otte måneder siden, jeg blev arresteret kl 6.30 om morgenen – i Gestapo-timen, som Ulrik Høy skrev, blev lagt i håndjern og fik taget DNA. Det var nøjagtig samtidig med, at den danske valgkamp 2019 startede. Et tilfælde, der lidt for meget lignede en tanke.
Jeg har i en mail i forgårs lovet politiet offentlighed om dette, og nu kommer den. Efter otte måneder må jeg gøre noget, for at få hul på bylden, Jeg takker enhver, der hjælper mig. Offentlighed er mit eneste våben, jeg er uformuende, men jeg velsignet med mange skrivende venner i syv forskellige lande. Jeg skal sandelig ikke overdrive, hvad der ramte mig, selvom det var unødvendigt dramatisk, men der er bekymrende elementer, det er nødvendigt at nævne.
Det værste der kan ske, er at jeg bliver ruineret
Jeg vil ud af dette retslige ingenmandsland, og jeg er i modsætning til Tavakoli temmelig ligeglad med, om jeg bliver dømt. Vi havde ideelle motiver, og det ville da deprimere mig på retsstatens vegne, men heller ikke mere. Jeg er heldigere stillet end hende, det værste der kan ske, er at jeg bliver ruineret.
Jeg vil tiltales ved en domstol, og jeg vil have mine arbejdsredskaber tilbage.
Politibetjenten uden efternavn, Isabella H.R. på Bellahøj Politistation, forklarede på min henvendelse den 20 november 2019, at “jeg har forsøgt at få fat på dig i mange mange måneder på det mobilnummer du har oplyst (som du også oplyser i din mail) dog uden held.” Dette skal forklare, at alt har ligget dødt i otte måneder, og at jeg siden den dramatiske arrestation har måttet skrive på en gave fra en læser. (Igen en stor, stor tak!)
Melde politiet til politiet for tyveri?
Jeg har tre mails og to telefonnumre, og det er første gang i tyve år, at nogen klager over ikke at kunne få fat på mig indenfor højst 24 timer. Politiet kan have glimrende grunde, men dette er ikke en af dem, for det er løgn. Hvorfor lyver Isabella H.R.? Det er kun ét af spørgmålene i denne kamp mod en blind makker, en stat som jeg føler mig tiltagende fremmed for og frastødt af.
Jeg har end ikke en skriftlig kvittering på mine computere og eksterne harddiske, og jeg har ingen tiltale, hvorfor min advokat ikke kan foretage sig ret meget, men jeg kunne jo melde politiet til politiet for tyveri, for chikane af en ustraffet borger og for svie og smerte.
Nu får den danske stat i første omgang så meget offentlighed, som jeg overhovedet kan give den. Lars Hedegaard har et bud på denne historie, jeg finder mere og mere sandsynligt, og staten kan ikke vinde noget ved, at den opfattelse breder sig:
Den mest sandsynlige forklaring på hele aktionen er, at politiets politiske ledelse ville statuere et eksempel: Hvis folk som Raaschou og Jeppe Samuel Cholewa Juhl bliver ved med at skrive sandheden om indvandringen og islam, får de med os at gøre.
