Birgitte Klintskov Jerkel er medlem af Folketinget for De Konservative. I går søndag ville hun besøge det indvandrertætte område Motalavej i Korsør, der er berygtet for asocial adfærd, kriminalitet og for imamer, der styrer området.
Det blev en chokerende oplevelse.
På Facebook skriver Birgitte Klintskov Jerkel
:– En vanvittig oplevelse på Motalavej i Korsør. I går eftermiddags var jeg en tur rundt på Motalavej og ville se nærmere på området samt tage billeder til brug for mit arbejde. Jeg fotograferede hverken personer eller biler – kun bygninger.
– Jeg havde ikke været på Motalavej ret længe, før det myldrede frem med unge mænd med anden etnisk herkomst end dansk. Tre af dem passede mig op og virkede truende. De ville vide hvad jeg lavede, og hvad jeg fotograferede.
– Jeg fortalte dem, hvad jeg fotograferede, hvortil de sagde; at jeg ikke skulle tage foto der. Vi begyndte en diskussion om, hvorvidt jeg måtte tage billeder eller ej. Jeg sagde til dem; det kommer I naturligvis aldrig til at bestemme, så længe jeg ikke fotograferer jer eller jeres biler – så skal I ikke blande jer i, hvad jeg laver.
– Det resulterede i, at de fotograferede både mig og nummerpladen på den bil, som jeg kørte i, og herefter blev de stående for at holde øje med mig, indtil jeg kørte igen.
– Jeg oplevede hele situationen som meget grotesk. Hvorfor bliver de så oprevet over en kvinde, som går rundt alene og tager billeder af nogle bygninger? Har de noget at skjule?
– Jeg kan godt forstå, at nogen i området føler sig utrygge ved deres adfærd. Jeg følte mig i hvert fald meget utryg til sidst og valgte derfor at forlade området efter kort tid. Oplevelsen understreger for mig vigtigheden af de igangværende politiforhandlinger. Der er simpelthen brug for mere synligt politi – også lokalt. I Danmark er det lov og orden, der hersker – ikke anarki. Det skal simpelthen ikke være sådan, at der er steder i Danmark, hvor man ikke kan færdes uden at føle sig utryg.
Politikerne er magtesløse
Brigitte Klintskov Jerkel har spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S):
“Hvad agter ministeren at foretage for endegyldigt at løse den langvarige konflikt mellem to familier på Motalavej, og mener ministeren, at der er brug for mere end to betjente i det område?”
Svaret udstiller regeringens magtesløshed i forhold til de voksende parallelsamfund i områder som Motalavej. Det handler om højere straffe og bedre mulighed for at sætte beboere ud af lejlighederne.
Det er bedre end ingenting. Men det har været forsøgt i årevis. Uden det store held. antallet af ikke-vestlige indvandrere ofte med muslimsk baggrund er fortsat med at vokse. Den asociale adfærd ofte vendt mod danskere og danske myndigheder er taget til. Imamerne har styrket deres greb om de muslimske parallelsamfund.
Men især befolkningens ændrede sammensætning og islams voksende magt har regeringen ingen svar på.
Svaret lyder sådan (citeret fra sn.dk):
Det står klart for enhver, at der er store problemer på Motalavej. Det er helt uacceptabelt, at en konflikt mellem to familier skaber utryghed og holder et helt boligområde som gidsler. Det skal der gøres noget ved.
I første omgang kræver det, at politiet er tilstede i området og rykker ud, når det er påkrævet, og i øvrigt løbende tilpasser indsatsen og tilstedeværelsen i området. Det har politiet også bekræftet, at man gør, ligesom politiet i den aktuelle konflikt har anvendt visitationszone og strafskærpelseszone i området.
En ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden med fokus på mere nærhed og lokal tilstedeværelse er også én af flere veje mod målet om en stærkere indsats mod dem, der skaber utryghed eller går så vidt som til at begå vold.
Det er regeringens ambition med flerårsaftalen at sikre et mere tilgængeligt politi, som er tættere på borgerne. Det gælder også i særligt udsatte boligområder. Det er noget af det, jeg drøfter med partierne ved forhandlingsbordet i forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.
Herudover ser vi lige nu på, hvordan vi kan sikre, at kriminelle lejere kan sættes ud af et lejemål tidligere. Der har været omtalt eksempler på, at der er gået fire år fra sigtelse for et strafbart forhold, til lejeren kan sættes ud af lejemålet. Det er ikke rimeligt, at lokalområdet på den måde betaler prisen og skal leve med utrygheden i så lang tid.
Vi skal have nedbragt ventetiden fra sigtelse i straffesagen til spørgsmålet om ophævelse af lejemålet, og derfor undersøger regeringen lige nu, hvordan man hurtigst muligt kan få afgjort spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i processen. Der vil være tale om en vedvarende indsats fra myndighedernes side, for det må aldrig blive sådan, at vi bare accepterer, at der er områder af Danmark, hvor utrygheden har overtaget.
Derfor vil regeringen også løbende være parat til at iværksætte nødvendige initiativer og give myndigheder de redskaber, de måtte have brug for.