Mand og familie presser indvandrerkvinder til at sige nej til jobs – en kvindefjendsk kultur er kommet til Danmark

Foto : Privat

 

 

 

Integrationsminister Mattias Tesfaye var onsdag morgen i TV2 News. Han virkede ærlig talt ret opgivende over for problemet, som han sagde vi havde kendt til i 20 år.

 

Og Tesfaye har ret, det er en næsten håbløs kamp. Derfor er det også så kritisabelt at han og den øvrige regering har stoppet hejmsendelsen at syriske flygtninge  til Damaskus og andre sikre områder.

 

Ledige etniske minoritetsk presset af familie og omgangskreds til at sige nej til job eller aktivering. Det viser Danmarks første undersøgelse af betydningen af social kontrol på kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet. Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er rystet og vil have handling ude i jobcentrene og fra flere ministre.

 

Social kontrol har en massiv indvirken på, hvor mange ledige indvandrerkvinder i København, der kommer i job.

 

Manden, familien eller omgangskredsen presser kvinder til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og sige nej til job eller praktikforløb på arbejdspladser, hvor der arbejder mænd.

 

Det viser Danmarks første undersøgelse af sammenhængen mellem social kontrol og etniske minoritetskvinders muligheder for at få et job.

 

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er rystet.

 

”Undersøgelsen viser, at social kontrol, som konkret barriere for at indvandrerkvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, er langt mere udbredt, end jeg troede. Det er skræmmende og helt uacceptabelt, og det er noget, vi skal handle på med det samme. Vi skal under ingen omstændigheder finde os i, at kvinder isoleres i hjemmet af deres mænd eller familie”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

 

Presses til at sige jobbet op
Undersøgelsen bygger på interviews med etniske minoritetskvinder og en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 400 jobcentermedarbejdere.

 

Her viser svarene bl.a., at:

  • Flertallet af de jobcentermedarbejdere, der har besvaret undersøgelsen, oplever, at social kontrol af etniske minoritetskvinder udgør en reel barriere for beskæftigelse.
  • Hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet, at ledige etniske minoritetskvinder direkte har sagt, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Hver femte jobcentermedarbejder har oplevet ledige etniske minoritetskvinder, som har afbrudt deres ansættelse eller praktikforløb pga. pres fra familie eller omgangskreds.
  • Hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet kvinder, der ikke ønsker at arbejde på en arbejdsplads med mandlige kollegaer, og mere end halvdelen af disse jobcentermedarbejdere siger, at det hænger sammen med pres fra en ægtefælle eller et andet familiemedlem.

 

Undersøgelsen påpeger, at tallene kan være endnu højere, da det kan være svært for medarbejderne at afgøre, hvor grænsen går for, hvad der er social kontrol. Samtidig er der formentlig mange kvinder, der ikke vil gøre opmærksom på, at de presses.

 

En kvinde siger i undersøgelsen:

Han ville ikke have, at jeg gik på sprogskole. Han blev ved med at sige, at hvis der var en mand ved siden af mig, så skulle jeg rejse mig op. Han sagde, at det var skamfuldt, hvis jeg arbejdede, og hvis ikke kontanthjælpen afhang af deltagelsen på sprogskolen, så havde jeg nok heller ikke fået lov.”

 

Forvaltning og minister på banen
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard vil straks tage handling på baggrund af undersøgelsens resultater.

 

Hun har bedt sin forvaltning om at give jobcentermedarbejderne flere direkte guidelines for, hvordan de skal handle, når de oplever social kontrol. F.eks. ved at der uddannes lokale ressourcepersoner i jobcentrene, der ved alt om lovgivning og handlemuligheder.

 

Den opsøgende og forebyggende indsats over for socialt isolerede kvinder skal også styrkes, og så skal der arbejdes med at ændre holdninger i de relevanteetniske minoritetsmiljøer og direkte målrettet mænd med ledige ægtefæller.

 

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren har desuden skrevet til udlændinge- og integrationsministeren, boligministeren og beskæftigelsesministeren og bedt dem kigge på nationale løsninger og indsatser på baggrund af undersøgelsen.

 

”Det er mit håb, at vi fremover kan blive bedre til at støtte kvinderne mest muligt i deres ret til at være en del af det arbejdende fællesskab og nedbryde forældede forestillinger om ære og mænds frygt for, at deres kone skal arbejde sammen med andre mænd. Det hører ikke hjemme på et moderne dansk arbejdsmarked og skal aktivt bekæmpes”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

 

Den 24. februar afholder beskæftigelses- og integrationsborgmesteren et møde, hvor eksperter og praktikere skal give input til forvaltningens videre arbejde med at forebygge, at social kontrol forhindrer kvinder i at komme i arbejde.

 

Fakta:

Als Research står bag undersøgelsen ”Social kontrol som barriere for etniske minoritetskvinders beskæftigelse i Københavns Kommune”.

Undersøgelsen er baseret på:

  • Et spørgeskema besvaret af 388 jobcentermedarbejdere
  • 18 dybdegående kvalitative interview med etniske minoritetskvinder
  • 40 kvalitative interview med fx jobcentermedarbejdere, virksomheder, boligsociale medarbejdere, leverandører, fagpersoner, forskere/eksperter og socialøkonomiske virksomheder.

Den sociale kontrol rammer oftest forholdsvis nytilkomne ægtefælleforsørgede og socialt isolerede kvinder samt langtidsledige indvandrerkvinder over 30 år, der har boet mange år i Danmark.

De primære udøvere er mandlige ægtefæller, men også svigerfamilier, sønner og andre etniske minoritetskvinder kan udøve pres på kvinderne til ikke at komme i arbejde.

Omkring hver tiende voksne minoritetsetniske mand og kvinde i Danmark har inden for det seneste år følt sig presset til at kontrollere andre familiemedlemmer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…