Det var et brutalt syn, der mødte fåreavler Morten Thøgersen, da han lørdag morgen var ude og tilse en mark med drægtige får.
Mellem 20 og 25 skambidte og døde får lå spredt i området. De var alle drægtige og skulle have født lam inden for de næste par måneder.
Det skriver TV 2.
”Jeg må jo ikke skyde ulvene”
Det var jægere, der opdagede myrderierne og kontaktede fåreavleren. En af jægerne fortalte, han fredag aften havde set en ulv passere
Og fåreavler Morten Thøgersen er da ikke tvivl om, at det er en ulv, der har været på spil.
”Nu må der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gø noget ved det,” siger han til TV 2 og fortsætter:
”At miljøministeren vil have et hegn, kan jeg ikke bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene.”
Morten Thøgersen er af gode grunde både vred og frustreret over situationen.
”Det er jo mig, der skal rende og rydde op. Det tager altid på ens psyke, det her. Det er opslidende at se ens dyr bare blive ædt op, og man skal ud og skyde dem,” siger han til TV 2
Nu skal der sendes DNA til Tyskland
Vildtkonsulent i naturstyrelsen Henrik Jakobsen, blev tilkaldt, og har taget DNA-prøver fra de døde får.
Prøverne bliver herefter sendt til Tyskland. Der går normalt seks uger, inden der foreligger et svær.
Vildtkonsulenten kalder angrebet for voldsomt. Han vil ikke med sikkerhed sige, at det er en ulv, der har været på spil, men som han udtrykker der.
”Jeg vil sige det sådan, at det ligner noget, vi har set før,” siger han til TV 2.
Lørdagens angreb på de drægtige får er det tredje her i januar måned.
Både 1. og 6. januar blev et enkelt får bidt ihjel i området.
Det er ikke første gang, Morten Thøgersen står med døde og skambidte får
Synet af de dræbte og skambidte får er alt for velkendt for den plagede fåreavler.
Det samme sceneri som i lørdags oplevede Morten Thøgersen sidste år, hvor en af hans fåreflokke blev angrebet natten til søndag den 1. september.
Da han denne søndag skulle ud og tilse en sine fåreflokke, lignede marken et kaotisk slagtehus med mellem 12 og 15 døde og lidende skambidte får spredt ud over marken.
Den tilkaldte dyrlæge, Uffe Nielsen, lagde dengang ikke fingrene imellem:
”Vi her ikke plads til ulven, og politikerne skulle aldrig have tilladt ulve i Danmark. Men nu er politikerne handlingslammet,” siger dyrlægen, der i øvrigt er medlem af foreningen Ulvefrit Danmark.
Læs mere her: