En ny, skræmmende rapport og en grotesk strid om stegt flæsk med persillesovs sender os en alvorlig advarsel om islams rolle i vores samfund

Colourbox

En mand ved navn Jesper Glerup ønskede at få et billede af stegt flæsk med persillesovs på et nyt dankort, der var knyttet til hans såkaldte madkonto.

 

Men det afviste Nets, der har monopol på udstedelsen af betalingskort i Danmark. B.T. har bragt historien.

 

Som begrundelse anførte Nets blandt andet:

 

”Kortet må ikke indeholde anstødelige eller provokerende billeder eller religiøse, racistiske eller politiske budskaber/personer.”  Det er regler, som de internationale kortselskaber har udformet.

 

Nets’ pressechef, Søren Winge, forklarede efterfølgende: ” (…) den generelle anvisning er, at billeder af grise eller svinekød ikke godkendes, da disse motiver i visse befolkningsgrupper eller lande kan have en særlig religiøs betydning”.

 

Man vil således ikke acceptere betalingskort, der støder an mod det muslimske dogme om, at svinekød er urent.

 

Derimod har man tilsyneladende ikke noget imod at påtvinge danskere et regelsæt, der støder an mod vores principper om ånds- og ytringsfrihed. Disse frihedsprincipper må vige for et islamisk dogme om, at billeder, der viser noget ”urent” ikke må bæres på en danskers betalingskort.

 

Islamiske regler sættes over dansk frihed

Nets advarer Jesper Glerup om, at dette dogme kan blive brugt til gribe ind i hans personlige frihed: ”Risikoen er f.eks., at du får inddraget dit kort”

 

Her hjælper det ikke, at stegt flæsk med persillesovs er en meget traditionsrig del af dansk madkultur. Den daværende fødevareminister, Dan Jørgensen, udnævnte såmænd retten til ”Danmarks nationalret” i 2014.

 

Men islamisk kultur og islamiske regler sættes over danske frihedsprincipper og dansk kultur.

 

I forbindelse med mange andre internationale aftaler hylder man ellers princippet om frit samkvem hen over grænserne – uanset kulturelle forskelle. Men de internationale aftaler om betalingskort er altså baseret på, at man skal give afkald på den individuelle og nationale frihed og underlægge sig islamisk lov.

 

Ingen stegt flæsk med persillesovs. Det kan virke krænkende på muslimer. Tilsyneladende har Nets ikke fået den tanke, at det kan virke krænkende på danskerne, at islam skal blandes ind i nogle simple regler for betalingskort.

 

Islam er lov og Allah er størst

Dette er i sig selv dybt kritisabelt. Men det er ikke det eneste i denne sag, der bør få alarmklokkerne til at ringe. Der er en anden side af sagen, og den er langt værre.

 

I et frit og demokratisk samfund som det danske er det ikke religionen, der skal bestemme, hvilke regler der skal gælde i samfundet. Religionsfriheden skal respekteres, men love og regler skal ikke dikteres af religiøse dogmer og autoriteter. De skal udspringe af folkets vilje, sådan som den viser sig ved valgene.

 

Vi betragter religion som en frivillig trossag. Den skal ikke være en lovreligion, der bestemmer, hvordan vi indretter vores samfund.

 

Men sådan er det ikke i islam. Islam er en lovreligion. Den bestemmer rammerne for samfundet og for den enkeltes liv. Det kan en god muslim ikke sætte spørgsmålstegn ved eller ignorere.

 

Dette kan praktiseres mere eller mindre strengt, men grundtanken er ikke til at tage fejl af: Islam er lov, og Allah er størst (”Allahu Akbar”).

 

Stort flertal af danske muslimer: Det bør være ulovligt at kritisere islam

Mange danskere er nok gået ud fra, at islam er en religion i samme forstand som vores kristendom. Men det er absolut forkert.

 

Islam gør krav på at bestemme, hvordan samfundet og den enkeltes liv bør indrettes. Islamiske autoriteter formulerer et hav af regler for, hvad der er tilladt og forbudt.

 

Dette er ikke noget, der hører fortiden til. Tværtimod: I Danmark og andre vestlige lande ser man i disse år, at muslimer i stigende grad betragter islam som en lov, der ikke må anfægtes eller kritiseres.

 

Dette fremgår blandt andet af en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, som blev offentliggjort for nylig (april). Den hedder ”Ytringsfrihed i Danmark”.

 

I rapporten har man undersøgt en lang række forskellige holdninger. Herunder holdningen til, om det skal være ulovligt at kritisere islam. I gruppen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande mente 76 procent, at det bør være ulovligt at kritisere islam.

 

76 procent! I Danmark med vores stolte frihedstraditioner!! Det virker helt vildt. Men det er altså den realitet, som er skabt gennem den danske udlændingepolitik og den almindelige politiske korrekthed i ledende samfundspositioner.

 

Denne politiske korrekthed ligger jo også bag, at Nets og andre kortfirmaer forbyder for eksempel billeder af stegt flæsk med persillesovs på betalingskort. Islamisk lov tillader ikke stegt flæsk med persillesovs.

 

Mange unge muslimer: Religiøse love skal følges, selv om de strider mod dansk lovgivning

Et andet eksempel: I Københavns Kommunes såkaldte integrationsbarometer for perioden 2016-18 sagde hver tredje ikke-vestlige indbygger i København i alderen 18-28 år, at religiøse love skal følges, selv om de er i strid med dansk lovgivning.

 

Den ikke-vestlige indvandrerbefolkning i København præges i høj grad af muslimer. De religiøse love, som mange vil sætte over dansk lovgivning, er primært islamiske love. De unge generationer af muslimer bevæger sig tilsyneladende i mere fundamentalistisk retning.

 

Denne udvikling går hånd i hånd med, at den muslimske andel af den danske befolkning bliver ved med at vokse.

 

Handler om langt mere end stegt flæsk med persillesovs

Man forstår godt Jesper Glerups ærgrelse over, at han ikke kan have et billede af den danske nationalret på dankortet til sin madkonto.

 

Men denne sag handler om langt mere end stegt flæsk med persillesovs. Den handler i sidste ende om islams indflydelse på Danmarks fremtid.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…