En 17-årig dreng blev tirsdag aften anholdt for at affyre bomberør mod brandvæsenet ved Fosgården i Albertslund. Den 17-årige har anden etnisk baggrund end dansk, skriver EB.dk.
Han var en af flere unge, der havde påsat en brand i en affaldscontainer, for at lokke brandvæsenet til stedet.
Mindst 17 steder blev brandfolk beskudt nytårsaften. Men der blev også skudt mod politi og tilfældige mennesker. Og adskillige biler er brændt, ifølge TV2 News.
I andre lande omkring os er det helt samme billede. Mennesker, dyr, biler, politi, brandfolk, bus og restaurant blev angrebet i dagene op til nytår.
En række angreb har fundet sted i indvandrertætte boligområder eller kommuner som Nørrebro, Gellerup og Albertslund.
Presse-fotos.dk filmede angrebet på brandfolkene i Albertslund.
Artiklen fortsætter under videoen …
https://www.facebook.com/watch/?v=2444217279021767
Det oplyser Morten Steen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, lidt over midnat nytårsaften.
– Det var mere held end forstand, at der ikke var nogen der kom til skade, for det sprang cirka en halv meter fra brandfolkene, siger han.
Politiet modtog en anmeldelse klokken 22.23 med en melding om, at det så ud til, at nogle unge pønsede på noget ved Fosgården.
– Derfor var vi massivt til stede i området med en koordineret indsats, så vi kunne snuppe ham med det samme, fortæller vagtchefen.
Den 17-årige blev sigtet for forsætlig brandstiftelse og for straffelovens paragraf 252, som handler om hensynsløst at have udsat tilfældige for fare.
– Der var en del unge derude, der havde gang i gaden, så han var en ud af potentielt flere, men det var ham, vi kunne snuppe, siger Morten Steen.
– Det har skabt noget ro derude, vi er ikke blevet kaldt derud siden.
– Heldigvis blev den ene gerningsmand anholdt. Ingen brandfolk er heldigvis kommet til skade, men vi har også gjort en dyd af godt samarbejde med Københavns Politi og Vestegnens Politi samt gode rutiner, skriver Hovedstadens Beredskab.
Drengen blev løsladt efter afhøring. Politiet oplyser, at anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet.
Pia Kjærsgaard undrer sig
Dansk Folkepartis værdiordsfører Pia Kjærsgaard forstår ikke, hvorfor den mistænkte 17-årige blev løsladt.
“Det betyder at han bare kan vende tilbage til gruppen og fortsætte med at skyde fyrværkeri af”, siger hun til TV2 News.
Hun mener, at domstolene i disse sager generelt ikke udnytter de straframmer, som er i loven.
Skyderi mod brandfolk flere steder i landet
Der var flere tilfælde, hvor brandfolk blev beskudt med fyrværkeri. Onsdag middag oplyste TV2 News, at der har været 17 angreb på beredskabet.
Det er dog ikke kun brandvæsenet, der er blevet affyret fyrværkeri imod nytårsaften.
Flere af stederne er indvandrertætte områder som Gellerup og Nørrebro.
En person er blevet anholdt på Nørrebro i København for at affyre fyrværkeri mod andre. Han er ligeledes blevet sigtet for straffelovens paragraf 252, oplyser Københavns Politi.
En kvinde blev ramt, da der ifølge politiet nytårsnat blev afskudt fyrværkeri direkte mod personer i Toftlund. En mand på 20 år bør varetægtsfængsles på grund af det farlige angreb, mener anklagemyndigheden.
Episoden fandt sted cirka 15 minutter inde i det nye år, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
– En kvinde blev ramt på ryggen. Lidt af hendes hår blev brændt, siger vagtchefen. Kvinden er 21 år.
En mand på 20 år er anholdt og sigtet for på hensynsløs måde at have udsat andre for fare ved at affyre bomberøret. Afstanden var cirka 30 meter.
Han blev nytårsdag idømt 60 dages ubetinget fængsel, fordi han om natten udsatte to andre for fare i Toftlund, da han affyrede et bomberør imod dem. (DR.dk)
Også efter andre episoder andre steder i landet har politiet anholdt unge for at have udsat andre for fare ved overgangen fra 2019 til 2020.
/ritzau/ og redaktionen