Islamist råbte til kendt jøde: ”Dette land tilhører os, forsvind din zionistiske lort!” – muslimsk jødehad blomstrer i Europa

Blandt De Gule Veste i Frankrig findes der også mennesker, der udråber deres had til jøder. Når de angriber præsident Macron, kobler de ham ofte sammen med den jødiske rigmandsfamilie Rothschild.

 

I det hele taget oplever landet en kraftig stigning i antisemitiske handlinger. Tendensen findes ligeledes i andre europæiske lande, men den er særlig voldsom i Frankrig.

 

Ifølge den kendte jødiske debattør og filosof Alain Finkielkraut hænger dette sammen med landets store muslimske parallelsamfund. Men det vil man nødigt indrømme i de politisk korrekte kredse.

 

Ofte forklarer folk, der kommer med jødefjendtlige ytringer, at der ikke er tale om angreb på jøder som sådan. Man angriber zionismen, lyder det – altså en politisk bevægelse, der taler jødernes og staten Israels sag.

 

Men i praksis glider den politiske kritik af ”zionismen” over i ren og uforfalsket antisemitisme. Denne antisemitisme stikker altså blandt andet hovedet frem hos dele af De Gule Veste.

 

Det fik den kendte jødiske debattør og filosof Alain Finkielkraut at mærke i lørdags på en særdeles ubehagelig facon.

 

”Frankrig tilhører os!”

Denne dag kom han tilfældigvis forbi De Gule Vestes demonstration. Han blev genkendt, og nogle demonstrerende begyndte at råbe ad ham. Især én mand var særdeles aggressiv. Han råbte blandt andet:

 

”Frankrig tilhører os! Forsvind, din beskidte zionistiske lort, du skal dø. Sådan en hadefuld racist. Du ryger i helvede.” Manden pegede på sit palæstinenser-tørklæde.

 

Andre luftede også deres aggressioner.

 

Finkielkraut siger til den tyske avis Die Welt: ”Jeg blev bestyrtet over dumheden, voldsparatheden og hadet. Hvis der ikke have været politifolk til stede, ville de sikkert være begyndt at slå mig.”

Læs også
Muslimsk jødehad slår stadig stærkere igennem i Tyskland – musikpris gik til to rappere, der hyldede et nyt Holocaust

 

Den særligt aggressive type, som svinede Alain Finkielkraut til, går under navnet Benjamin W. Han er konverteret til islam, og udfolder sig på nettet med islamistiske budskaber af den meget rabiate slags. En såkaldt salafist.

 

Ikke nogen stor fisk. Men en del af et miljø, hvor radikal islam og jødehad forenes.

 

Når denne type råber ”Frankrig tilhører os”, så mener han, at Frankrig tilhører muslimerne, lyder det fra Finkielkraut. Målet er at gøre Frankrig islamisk.

 

Hader Israel og elsker muslimsk indvandring

Denne kendsgerning forsøger mange venstreorienterede og politisk korrekte at skjule, siger debattøren. De vil gerne give indtryk af, at jødehadet stort set kommer fra højreorienterede, ekstremt nationalistiske miljøer.

 

Også i Danmark hører man politisk korrekte røster påstå, at ”vi er på vej mod noget, der ligner 1930’erne”.

 

Læs også
Radikal islam breder sig i tyske skoler – og nu er ”jøde” igen blevet et skældsord

Ifølge Finkielkraut er denne påstand fuldstændig hen i vejret.

 

Alle ved, at der findes jødehadere på den ekstreme højrefløj, siger han. Men der er tale om relativt begrænsede miljøer.

 

Bølgen af jødehad, som nu rammer dele af Europa, har ifølge Finkielkraut først og fremmest en anden baggrund:

 

Den trives i de stærkt voksende muslimske parallelsamfund. Og den bliver fremmet af venstreorienterede kredse, som hader Israel og ser positivt på den muslimske indvandring.

 

”Forbandet, at det ikke var en nazist”

Finkielkraut har selv været udsat for mange modbydelige angreb fra de røde og politisk korrekte.

 

De aggressioner, han nu møder fra en mand som Benjamin W., har han ofte oplevet fra venstreorienterede kredse.  Her bliver de bare formuleret i et lidt mere intellektuelt sprog, siger han.

Læs også
Imamen opfordrede til drab på jøder – nu får han opbakning fra mange muslimer

 

Det jødehadende ordvalg, som han mødte hos dele af de demonstrerende i lørdags, var præget af venstreekstremisme og ikke af højreekstremisme, lyder hans vurdering. Som jøde må han vel vide lidt om den sag.

 

Finkielkraut henviser til muslimen Mohammed Merahs terrorangreb i Toulouse i 2012, hvor blandt andet tre jødiske skolebørn blev dræbt. Bagefter skrev en journalist: ”Forbandet også, at det ikke var en nazist”.

 

Indvandring og islamisering

For Alain Finkielkraut hænger den stærkt voksende antisemitisme sammen med de stærkt voksende muslimske parallelsamfund.

 

Hvis vi ikke havde fået de multikulturelle samfund, ville antisemitismen være et ret marginalt fænomen, siger han.

 

Han giver blandt andet Angela Merkel og hendes ”velkommenspolitik” en vigtig del af skylden for, at det er gået så galt.

 

Læs også
Hvad nu, hvis jeg som ærkedansk fremsatte dødstrusler?

Som han føjer til: ”Europæerne blev ikke spurgt, om de ønskede dette.”

 

Intervieweren fra Die Welt spørger ham: ”De går ind for en ansvarlig immigration?” Finkielkraut svarer:

 

”Ja, ansvarlig, for ikke at sige ekstremt restriktiv, fordi jeg er overbevist om, at integrationen af indvandrerne bliver stadig sværere. Hvis indvandringen fortsætter på denne måde, vil vi snarere få det omvendte fænomen – nemlig at franskmændene tilpasser sig islams kultur.”

http://premium.lefigaro.fr/actualite-france/2019/02/20/01016-20190220ARTFIG00054-l-homme-suspecte-d-avoir-injurie-alain-finkielkraut-interpelle.php

 

http://premium.lefigaro.fr/actualite-france/2019/02/20/01016-20190220ARTFIG00054-l-homme-suspecte-d-avoir-injurie-alain-finkielkraut-interpelle.php

 

http://www.leparisien.fr/faits-divers/qui-est-benjamin-w-un-des-auteurs-presumes-des-insultes-contre-finkielkraut-19-02-2019-8015802.php

 

Læs også
Kristne dæmoniserer Israel – 2. del

https://www.welt.de/politik/ausland/plus189076405/Alain-Finkielkraut-ueber-Merkel-Wir-schaffen-das-war-einfach-Unsinn.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…