I ghettoerne er arbejde et fremmedord for ikke-vestlige – langt over halvdelen af dem er på kontanthjælp og førtidspension

Arkivfoto: Steen Raaschou

Der er da ingen grund til at arbejde, når danskerne betaler for, at kommunen hver måned sætter penge ind på min konto.

 

Sådan er holdningen åbenbart blandt den langt overvejede del af de ikke-vestlige beboerne i landets ghettoer, hvor muslimerne udgør et nogle steder absolut dominerende flertal.

 

Under alle omstændigheder viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at i alt 60 procent af de ikke-vestlige beboere i landets 29 ghettoer er helt uden for arbejdsmarkedet og lever af penge fra det offentlige.

 

Ifølge ministeriet drejer det sig om folk på kontanthjælp og førtidspension, medens kun 15 procent er i uddannelse.

 

Hvor mange af dem. der er på henholdsvis kontanthjælp og førtidspension fremgår ikke af tallene fra ministeriet.

 

66 procent af mændene er uden for arbejdsmarkedet og det tilsvarende tal for kvinderne er næsten 80 procent.

 

alene i København har den offentlige forsørgelse til beboere i syv ghettoer kostet 8 milliarder over 14 år. (EkstraBladet 13.2)

 

Ikke kun i ghettoerne – på landsplan stiger antallet

Det er dog ikke kun i ghettoerne, der er problemer med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der lever af offentlige ydelser.

 

På landsplan har antallet af kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere været konstant stigende gennem de sidste ti år.

 

Nogle få tal kan belyse udviklingen.

 

Den 1. oktober 2010 var i alt 27.639 ikke vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 16 – 64 år på førtidspension, medens i alt 19.118 var på kontanthjælp.

 

Ti år senere så antallet således ud:

 

Den 1. oktober 2018 var antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension steget til 32.387, medens antallet på kontanthjælp var steget til i alt 28.474.

 

Danskerne nægtes førtidspension, medens ikke-vestlige …

Pressen svømmere ind imellem over med beretninger om danskere, der på trods af helt åbenlyse skavanker ikke kan få førtidspension.

 

Således senest Ulla Jensen fra Struer. På trods af en fremskreden parkinsonlidelse blev hun nægtet førtidspension.

 

Tilsvarende beretninger hører til sjældenhederne, når det angår ikke-vestlige indvandrere, og det afspejles tydeligt i statistikkerne.

 

Medens antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension steg med små fem tusinde fra 1. oktober 2010 til 1. oktober 2019 faldt antallet af danskere på førtidspension i samme periode med ikke færre end næsten 50.000.

 

Således faldt antallet af danskere på førtidspension fra i alt 205.732 den 1. oktober 2010 til i alt 162.096 den 1. oktober 2018.

 

I samme periode steg antallet af danskere på kontanthjælp til gengæld fra 67.436 den 1. oktober 2010 til i alt 100.861 personer den 1. oktober 2018.

 

Ghettoerne er kun en del af problemet

Det kan lyde voldsomt med 60 procent af ikke-vestlige beboere uden for arbejdsmarkedet i landets 29 ghettoer, hvor der ifølge den seneste ghettoliste bor 60.485 personer.

 

Men de er for det første ikke alle sammen mellem 16 og 64 år gamle, og for det andet udgør ikke-vestlige indvandrere ikke hele befolkningen ghettoerne, men som minimum over 50 procent. Nogle steder dog op imod 80 procent.

 

Så 60 procent af ikke-vestlige mellem 16 og 64 år på kontanthjælp og førtidspensioner lyder selvfølgelig hårrejsende, men uden at angive noget antal virker det luftigt.

 

Især når man tager i betragtning, at inklusive kontanthjælpsmodtagere og bistandsklienter var ikke færre end 139.154 ikke-vestlige indvandrere den 1. oktober 2018 ifølge Danmarks Statistik på fuld offentlig forsørgelse inklusive SU, dagpenge, arbejdsprøvninger med videre.

 

Det svarer til over en tredjedel af samtlige eller i alt 37,0 procent af samtlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 16 – 64 år den 1. oktober 2018.

 

Artiklen er baseret på følgende kilder:

http://www.statistikbanken.dk/10037 (Tabelkode: AUK04)

 

https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK1D)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…