Hvad er nationalitet – og hvad vil det sige at være dansk? – her får du et godt svar   

Nationalitet er ikke noget entydigt begreb, men mudrer til. I den seneste udgave af ”Tænkepauser” giver en historiker sit bud på en indholdsbestemmelse.  

 

Michael Böss: NATIONALITET. Hæftet. 60 sider. Pris kr. 49.95. Aarhus Universitetsforlag. Udkommet d. 7.10.2019.         

 

**** fire stjerner ud af seks  

 

Hvis du, kære læser, endnu ikke kender ”Tænkepauser”, så er det på tide at stifte bekendtskab med de ’små bøger med store tanker’, som betegnelsen dækker over. På 60 sider formidler forskere fra Aarhus Universitet viden om deres faglige specialer. I september 2012 udkom den første Tænkepause. Siden da har forlaget udgivet 10 Tænkepauser om året, og følgende udsnit af titler kan forhåbentligt give en idé om tematikkens bredde: Frihed, Danmark, Håb, Tid, Sandhed, Familien, Lykke, Gud, Hjernen, Smag, Europa, Smerte, Kød, Sundhed, Leg og Søvn. 

 

Sidste skud på stammen er historikeren Michael Böss’ ”Nationalitet”, som han introducerer således i bagsideteksten: 

 

”Nationalitet er noget helt særligt. Den giver ikke bare alle os med papirerne i orden visse rettigheder og pligter inden for et bestemt territorium. Den kryber ind under huden på os fra barnsben, så vi slet ikke kan lade være med at udtrykke vores nationalitet, når vi spiser, drikker, synger, taler eller bare opfører os comme il faut inden for et lands grænser. Enhver nationalitet baserer sig dog også på alverdens fremmedelementer (…)” 

 

Begrebet nationalitet er såre svært at få skovlen under, fordi det er så mangetydigt.  Kapiteloverskrifterne i bogen kan måske hjælpe lidt på vej i forhold til de tilgangsvinkler, forfatteren har valgt at betjene sig af: 

 

  • ”At være eller ikke være” – heri oplistes seks forudsætninger for at udvikle nationalitet og nationalfølelse fx beherskelsen af et nationalt sprog og en tro på, at nationen har en fortid og også vil eksistere i fremtiden.

 

  • ”Steder skaber folk” – al nationalitet bygger på befolkningens tilknytning til et geografisk territorium, som de opfatter som deres hjemland

 

  • ”Klæder, krop og cuisine” – kulturforskere mener, at kropskultur, populærmusik, humor og erotik i lige så høj grad som litteratur og kunst bidrager til at danne en befolknings nationalitet. Nationalitet består også af de følelser og stemninger, der knytter sig til ens nation, uden at man nødvendigvis kan sætte ord på dem. Sportstilskueres begejstring for deres landsmænds præstationer viser, at nationalfølelsen har rødder i både krop og sind. 

 

  • ”Nationen på skærmen” – dramaserier, fx ”Matador” og ”Borgen” udsiger noget typisk om dansk kultur. 

 

  • ”Uden nationalitet, ingen stat” – ”Mange forskere ser det som en betingelse for en stats eksistens og funktionsduelighed, at befolkningen identificerer sig med staten og oplever sig som en nation, et folk. Uden en fælles nationalitet kan en stat få svært ved at hænge sammen på tværs af sociale, økonomiske, regionale, etniske og sproglige skel.” (s. 52)

 

Nationalitet vil forandre sig med tiden

Læs også
Indvandrere fra Tyrkiet må vælge: Er de danskere eller tyrkere?

Bøss kommer vidt omkring i verden med eksempler på nationalitet, og hans fremstilling sætter mange ord på det noget flydende begreb. Og det er godt. Men jeg synes også, at termen / emnet tåger noget til i uklar på den ene side-på den anden side – så det forkromede overblik udebliver.  

 

Et eksempel: ”Nationalitet vil med andre ord forandre sig med tiden og de skiftende omstændigheder, og et menneske kan derfor godt skifte nationalitet.” (s. 17) 

 

Enig, og et spørgsmål hertil kunne lyde: Hvad hvis fx en tilflytter ikke ønsker at skifte nationalitet – forstået som at overtage / indoptage modtagerlandets kultur – hvilket konkret kan dokumenteres gør sig gældende for en stor gruppe muslimer? De markerer med deres skikke, tørklæder og politiske krav forklædt som religion, at de ikke vil være danske.  

 

Den problemstilling er Böss godt nok fuldt opmærksom på (jf. s. 53), men forudsætter afklaringen af ’nationalitet’ i forhold til hvad det vil sige at være dansk ikke, at vi meget hurtigt bevæger os ned fra det høje, akademiske abstraktionsniveau til den konkrete virkelighed? 

   

Ingen modsætning imellem at være dansker og europæer

Michael Böss ser ingen modsætning imellem at være dansker og europæer.  Den position er udsprunget af hans opfattelse, at det europæiske samarbejde (EU?) har skabt fred i Europa. 

 

Hvis spørgsmålstegnet efter EU kan fjernes, er påstanden tvivlsom, da der kan argumenteres overbevisende for det modsatte: Forudsætningen for fred og samarbejde i Europa efter 2. Verdenskrig har været suveræne nationalstater med mindretalsbeskyttelse. En fred EU’s magthavere med deres migrationspolitik støt og sikkert er ved at sætte over styr. 

Læs også
Sådan tænker danskere, svenskere, nordmænd og finner om hinanden. Se de sjove svar

 

Vi slipper heller ikke for det luftige udtryk ’global bevidsthed’, som Böss ser som afgørende for, at vi kan forholde os til globale problemer, herunder klimakrisen. Her bliver forskeren til ideolog, for stadig flere videnskabsmænd sætter spørgsmålstegn ved, om vi har en klimakrise, jf. fx her og her og her.  

 

Akilleshælen

Endelig er der akilleshælen – (den manglende) diskussion af etnicitetens betydning for dansk nationalitet. Her vil jeg henvise til Christian Egander Skovs kommentar, der langt bedre end jeg selv kan, får sagt noget væsentligt om, hvordan begrebet nationalitet mudrer til i bogen. 

 

Summa summarum: En fin lille tekst, der på en og samme tid klargør – og slører –    begrebet ’nationalitet’. 

 

Her er i al sin enkelhed, hvad jeg selv tyer til, når jeg skal forklare for mig selv og andre, hvad det vil sige at være dansk: 

 

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går,
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave
Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland.
(H. C. Andersen)Sproget / modersmålet, danmarkshistorien, de historiske og kulturelle rødder, (hjem)stedet / fædrelandet, sansningerne er nøgleord i min danske identitet. Suppleret med denne strofe fra et digt af Grundtvig, der sætter et ’folk’ på plads: Til et Folk de alle hører,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig Indfødsret!
Svar ei fattes Skoven!Sindelaget er det afgørende
Sindelaget er det afgørende, ikke afstamningen, men ligesom det vil tage generationer for en københavner, der flytter til Samsø, at blive anerkendt som samsing, så tager det også op til flere generationer for indvandrere at blive en integreret del af det danske folk.  

Dét selvfølgelig under den klare forudsætning, at man VIL sit nye fædreland. Og her kommer så kattelemmen: Hvis en indvandrer m/k fra et hvilket som helst land i verden i ord og daglige HANDLINGER viser, at han/hun vil Danmark, dansk kultur og danskerne, så kan det gå langt hurtigere med at blive indlemmet i det danske folk. 

 

Læs også
Politikerne spiller hasard med vores nationale identitet

Ja, paradoksalt nok kender jeg ingen bedre dansker end min tyrkiske ven.     

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…