Video fra Sverige: Muslimske piger tvinges til at gå ind bagerst i bussen, drengene skal have de forreste pladser

Skærmprint TV4

Det er tidlig morgen i en forstad til Stockholm. En skolebus samler børn op på vej til skole.

 

Men det er en muslimsk skolebus, og derfor kan drenge og piger ikke sætte sig, hvor de vil.

 

Her skal drengene sidde forrest, og pigerne bliver gennet ned bag i bussen.

 

Dette er Sverige 2017 med muslimsk masseindvandring.

 

https://www.youtube.com/watch?v=FUju-spEy_E

Artiklen og videoen blev bragt første gang 7.april.2017 i Den Korte Avis. Artikle fortsatte som sådan:

 

Skolebussen er fra en muslimsk skole, og den er en illustration af den massive kvindeundertrykkelse, som breder sig i takt med en muslimsk indvandring.

 

På skolen betragter man piger som mindreværdige i forhold til drenge. Helt i tråd med rettro islam.

 

En TV-optagelse viser, hvordan personalet fra den muslimske friskole Al-Azharskolan ved Stockholm tvinger pigerne til at gå ind gennem bussens bagerste dør. Drengene går ind gennem bussen fordør.

 

Det er den private svenske TV-station TV4, som har lavet optagelsen. Den indgår i en række udsendelser om Stockholms forstæder, hvor hovedparten af beboerne har indvandrerbaggrund og hvor der er stærke muslimske parallelsamfund.

 

I programmet ser man tydeligt, hvordan personalet deler børnene op i to grupper – drenge for sig og piger for sig. Derefter bliver de først hen til hver deres dør – forrest og bagerst i bussen.

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

 

Journalisterne har konfronteret skolens rektor, Hussein Ibrahim, med denne kønsadskillelse. Han afviser at svare.

 

“Jeg har desværre ikke tid”, siger han.

 

Han begynder at true med at ringe til politiet, inden han sender journalisten væk.

 

Der har før været debat om kønsopdelt gymnastik på skolen.

 

Og nu afslører TV4, hvordan børnene er delt op. Det gælder både i busserne og under den muslimske bøn, hvor pigerne og drengene er placeret i hver deres rum.

 

Gisp og suk uden konsekvenser

Inden for rettro islam er kvinder mænds ejendom. Derfor er der blandt muslimer ofte en omfattende kønsadskillelse. eller rettere sagt en ekstrem begrænsning af kvinders frihed: Kvinder skal være dækket til, må ikke give hånd til mænd, må ikke svømme sammen med mænd, er henvist til de bagerste pladser, skal have en mandlig værge, osv, osv.

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

 

Når den slags bliver afsløret, kommer der gisp og suk. Men der sker som regel ingenting.

 

Jo der sker det, at problemerne bliver ved med at vokse. De muslimske parallelsamfund bliver mere udbredte og radikal islam får bedre tag især i unge muslimer.

 

Statsministeren lyder forarget – men det er hans ansvar

De kønsopdelte busser bliver nu af kritikere sammenlignet med raceadskillelsen i 1950’ernes USA.

 

Devin Rexvid, der er doktor i socialt arbejde ved Umeå universitet, trækker en parallel  mellem Al-Azharskolans bus og busserne i Alabama i USA i 50’erne, hvor sorte måtte sidde bagerst i busserne og de hvide forrest.

 

Men denne sammenligning preller reelt af på de politisk korrekte.

 

De vil gerne kritisere 50’ernes raceadskillelse. Men det kniber med at bekæmpe den kvindeundertrykkelse, som sker i islams navn.

Læs også
Morten var ved stranden med sine børn: ‘Fem muslimer’ omringede ham og truede med kniv: “Tror du bare, du kan gå her”

 

Det gælder også Sveriges Statsminister Stefan Löfven.

 

Han kalder ganske vist de kønsopdelte busser for afskyelige og siger, at de ikke hører hjemme i Sverige. (SVT.se) Men denne muslimske kønsadskillelse, som nu viser sig i Sverige, er jo et resultat af den udlændingepolitik, som han selv har et stort ansvar for.

 

Han undrer sig over at multikulturen er multikulturel, skriver Avpixlat. eller at retto muslimer opfører sig som rettro muslimer.

 

Han ved kort sagt ikke, hvad han har med at gøre. Han har slået dørene op for masseindvandring fra ikke-vestlige, fortrinsvis muslimske lande og bildt befolkningen ind, at det ikke ville få vidtrækkende konsekvenser for samfundet – herunder forholdet mellem kønnene.

 

Et lyspunkt?

Men måske er selv en del af de politisk korrekte svenskere alligevel ved at få nok.

 

Læs også
“Kunstige jomfruhinder”: Læger skal ikke vedligeholde overtro og uvidenhed

13 socialdemokrater har opfordret til at fjerne statstilskuddene til de muslimske friskoler.

 

Og selve TV4’s program “Kalla Fakta” (“Kolde Kendsgerninger”) er et udtryk for en mere kritisk holdning til masseindvandringens konsekvenser.

 

Programmet har også bragt et frysende indslag om, hvordan svenske kvinder forfølges i de muslimske parallelsamfund. Man beskriver det gennem kvinden “Marie”, som til sidst flygter fra det boligområde, hvor hun har sin baggrund.

 

Her er fremtiden, som gør selv politisk korrekte bange: Indvandrere kalder hende ”luder”, de kaster sten mod hende og angriber hendes hund. Vi bragte dette indslag i går – det kan ses nedenfor i dagens avis.

 

 

 

http://denkorteavis.dk/2017/sverige-i-forfald-kvinder-er-jaget-vildt/

 

Læs også
I Danmark får han førtidspension – men han kan godt klare at rejse til Mellemøsten og blive gift med kone nummer to

http://www.tv4.se/nyhetsmorgon/klipp/k%C3%B6nsapartheid-i-svenska-f%C3%B6rorter-kvinnor-blir-allvarligt-hotade-och-trakasserade-3884040

 

http://www.expressen.se/nyheter/skola-tvingar-flickorna-langst-bak-i-bussen/

 

http://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/lofven-fordomer-konsuppdelad-skolbuss

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…