Et ungt par var mandag aften på McDonalds i Ringsted for at hygge sig.
Men det udviklede sig til en meget ubehagelig oplevelse.
En 20-årig kvinde og hendes jævnaldrende kæreste blev omringet af otte til ti personer af anden etnisk oprindelse end dansk. Det blev oplyst til politiet, som blev alarmeret lidt over klokken 20, skriver sn.dk
Parret havde ikke forinden haft kontakt med gruppen af indvandrere. Men de virkede truende, og som om de var påvirkede af »et eller andet«.
De smed drikkevarer efter det unge par. Desuden tog de kvindens taske og begyndte at smide rundt med den.
De skubbede også til hendes kæreste. Til sidste satte den truende gruppe unge sig ind i to biler og kørte væk.
– Der er tale om, at de udviste en uacceptabel adfærd, som vi nu skal have undersøgt nærmere blandt andet i samarbejde med McDonalds og deres videoovervågning. Vi skal have undersøgt om, der er grundlag for en sigtelse, om det var en tilfældighed, eller der var gået en kontrovers forud for hændelsen, siger kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.