Flere unge med ikke-vestlig indvandrerbaggrund får nu en ungdomsuddannelse.
Specielt hos kvinderne ligger indvandrerne efterhånden ikke langt efter danskerne på det punkt. Hos mændene ligger det meget tungere – de har fortsat et stort efterslæb.
Men alt i alt får de unge ikke-vestlige indvandrere altså mere uddannelse end før.
Det fremgår af tal fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som gengives i Berlingske mandag.
I takt med, at tilstrømningen til Danmark er blevet strammet, er det naturligt, at der er en udvikling i den retning.
En større andel af indvandrerne og deres familier har været længere tid i Danmark. Der strømmer færre til, som næsten ingen forudsætninger har for at begå sig i Danmark.
Man skal ikke være naiv
Alt andet lige får de unge indvandrere større muligheder for at klare sig selv, hvis de får en ungdomsuddannelse.
For pigerne kan uddannelsen også være med til at give lidt mere frihed i forhold til det autoritære, kvindeundertrykkende familiesystem, de er underkastet.
Selve det, at de får godkendt en ungdomsuddannelse er dog ikke nogen garanti for, at de kan, hvad der skal til for at klare sig godt i samfundet.
Hvis man skal give en nøgtern bedømmelse af dette, må man vide, hvilke krav der er blevet stillet til dem.
Frem for alt skal man vogte sig for en naiv tro på, at når de unge får en uddannelse, vil de også automatisk tilegne sig frihedsværdierne og den demokratiske ånd i vores samfund.
En forbedret uddannelse kan sagtens gå hånd i hånd med en kultur, der vender vestlige frihedsværdier ryggen.
Faktisk er det et velkendt fænomen i europæiske lande, at fundamentalistiske og radikale muslimske miljøer rummer mange unge med en god uddannelse.
Som bekendt har en række fremtrædende terrorister også været højt uddannede.
Sharia
Der er altså ikke nogen klar sammenhæng mellem bedre uddannelse og tilegnelse af vestlige frihedsværdier.
Der er ligefrem tegn på, at det modsatte kan være tilfældet. Dansk tal kunne således tyde på, at unge muslimer ikke bare får bedre uddannelse, men også præges af mere radikale holdninger til samfundet.
I Københavns Kommune har man udarbejdet et såkaldt integrationsbarometer. I tallene fra 2017 ser man et fald antallet af unge ikke-vestlige indvandrere, der ser sig selv som demokratiske (sammenlignet med 2016).
82 procent af indvandrerne erklærede sig for demokratiske, hvilket var langt lavere end de danske unge, hvor 94 procent erklærede sig for demokratiske.
Samtidig siger et voksende antal af ikke-vestlige unge, at de vil følge religiøse love og traditioner, selv om de strider mod danske love. Hele 27 procent gav i 2017 udtryk for denne opfattelse – altså mere end hver fjerde!
Kort sagt: Shariaen og anden religiøs lovgivning synes at være blevet styrket blandt ikke-vestlige unge, mens det danske demokrati er på tilbagetog. De er blevet mere fundamentalistiske.
Alvorlig advarsel
Det er jo et temmelig rystende resultat. Disse tal blev da også hurtigt dysset ned af de politisk korrekte kredse. Medieomtalen var ekstremt beskeden – i kontrast til Berlingskes stort opslåede omtale af de unge indvandrerkvinders forbedrede uddannelse.
Men undersøgelsen af holdningen til sharia og demokrati bør tages som en alvorlig advarsel:
Bedre uddannelse er i sig selv en god ting for ikke-vestlige unge. Men den er ikke nogen garanti for, at de tilegner sig de fundamentale værdier i vores samfund.
I nogle tilfælde synes de bedre uddannede faktisk at have en særlig tilbøjelighed til at vende vores samfund ryggen.