Hver somalier koster i gennemsnit de danske statsborgere 158.000 kroner om året – og nogle indvandrere er endnu dyrere

Parallelsamfund i Toveshøj ved Aarhus (Foto: Privat)

Indvandringen til Danmark i form af flygtninge, der får opholdstilladelse, er som bekendt en dyr affære.

 

Tallet 36 milliarder kroner er formentlig velkendt. Det er de udgifter, de danske skatteborgere i 2015 havde på den gruppe, der går under betegnelsen ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

 

Det er i øvrigt fire milliarder kroner mere end i 2014, fremgår det af Finansministeriets økonomiske analyse af ”Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2015”, der blev offentliggjort i februar i år. Boks 1.1 side 9 i rapporten.

 

Indvandrere fra tre ikke-vestlige lande bidrager positivt

Men det er dog ikke alle ikke-vestlige indvandrere, er der en udgift for samfundet, viser de detaljerede opgørelser i analysen.

 

Blandt de største grupper har i landet skiller inderne og kineserne sig ud og bidrager med netto henholdsvis 354 millioner og 228 millioner kroner til statskassen.

 

Ud over indere og kinesere bidrager også ukrainere positivt til statskassen med 108 millioner kroner, men så er det også slut.

 

Ud af de nitten lande, Finansministeriet har plukket ud som dem, der udgør de største grupper, er det kun folkene fra de tre nævnte lande, der er en økonomisk gevinst for samfundet.

 

Syrere og somaliere er én stor økonomisk belastning

Alle de øvrige er én stor underskudsforretning og økonomisk belastning, og blandt dem er der især fem, der skiller sig ud.

 

I den dyre ende kostede hver syrer og hver somalier i 2015 tilsammen de danske skatteborgere langt over en kvart million kroner årligt, eller i alt 382.000 kroner.

 

“Blandt de ikke-vestlige lande, er det indvandrere fra Syrien og Somalia, der indebærer
de største gennemsnitlige offentlige nettoudgifter pr. person”, skriver finansministeriet i rapporten side 17.

 

Syrerne udgjorde i 2015 per person langt den dyreste gruppe, som netto kostede statskassen 3,9 milliarder kroner. Det svarede til en årlig udgift på 224.000 kroner per syrer.

 

Somalierne kom 2015 ind som den næst dyreste gruppe per person med en nettoudgift for statskassen på 1,8 milliarder kroner. Det svarer til en årlig nettoudgift på 158.000 kroner per somalier.

 

Libaneserne hørte i 2015 også til i den dyre ende med en nettoudgift på 1,4 milliarder kroner. Det svarer til en årlig nettoudgift på 113.000 kroner per libaneser.

 

Irakerne er med en nettoudgift på 2,3 milliarder koner bestemt heller ikke billige at have boende i landet. Det svarede i 2015 til en nettoudgift på 109.000 kroner per iraker.

 

Afghanerne hører også til de stærkt udgiftskrævende at have boende med en årlig nettoudgift på 1,4 milliarder kroner i 2015. Det svarer netto i lighed med irakerne til den nette sum på 109.000 kroner per afghaner.

 

I Tabel 1 på side 49 i vedhæftede link efter artiklen kan du se den totale oversigt vedrørende alle nitten lande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I løbet af 2016 og 2017 har i alt 12.074 personer i de fem grupper tilsammen fået asyl og familiesammenføring i Danmark.

 

Heraf er langt fleste eller i alt 10.708 personer syrere, og hvoraf de 4.392 er familiesammenførte ægtefæller med børn.

 

Briterne bidrager mest – rumænere og bulgarere er en udgift

Blandt de 14 vesteuropæiske lande, som Finansministeriet har med i sin analyse, er der tre grupper, som i 2015 udgjorde en udgift for staten.

 

I bunden ligger bulgarerne, som i 2015 netto kostede statskassen 237 millioner kroner, hvilket svarer til en årlig nettoudgift på 32.000 kroner per bulgarer.

 

Herefter følger rumænerne, som i 2015 drænede statskassen for 134 millioner kroner netto, hvilket svarer til en årlig udgift på 7.000 kroner per rumæner.

 

Endelig er der nogle islændinge i Danmark. De kostede i 2015 statskassen netto 43 millioner kroner, hvilket svarer til årlig nettoudgift per islænding på 6.000 kroner.

 

Til gengæld bidrager de resterende 11 vestlige indvandrere og deres efterkommere flittigt til samfundets udgifter.

 

Briterne ligger i top med et samlet nettobidrag på 1,1 milliard kroner til statskassen i 2015. Det svarer til en nettoindtægt per brite på 87.000 kroner.

 

Svenskerne bidrog netto med lidt over én milliard kroner, hvilket svarer til en nettoindtægt på 75.000 kroner per svensker.

 

Hollænderne er til gengæld enten flittigere eller mere effektive end svenskerne. Under alle omstændigheder bidrog de herboende hollændere i Danmark med 514 millioner kroner netto til statskassen, hvilket svarer til en nettoindtægt på 84.000 kroner per hollænder.

 

Se mere i skema side 48 i vedhæftede link.

 

Som nævnt gav vestlige indvandrere og deres efterkommere et overskud i statskassen på netto fem milliarder kroner i 2015, medens ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere derimod kostede statskassen og dermed de danske skatteborgere 36 milliarder kroner netto.

 

Kun statsborgerskab til vestlige indvandrere

Også på den baggrund giver det i allerhøjeste grad mening, når Dansk Folkeparti kun vil være med til at give danske statsborgerskaber til vestligt orienterede personer.

 

Partiet står alene med den holdning i Folketinget, som her senere på året vil uddele endnu et par tusinde danske statsborgerskaber til ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.

 

I øjeblikket bor der ifølge Danmarks Statistiks opgørelse per 1. januar i år i alt 493.468 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, og af dem har næsten halvdelen eller i alt 227.395 personer fået dansk statsborgerskab.

 

Til sammenligning boede der per 1. januar i år i alt 276.929 vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, og af dem havde de 42.931 fået dansk statsborgerskab.

 

Hvordan det vil se ud, når Finansministeriet formentlig i det tidlige forår 2019 offentliggør sin analyse for 2016, er det naturligvis svært at spå om.

 

Men der kan vist ikke herske megen tvivl om, nettoudgiften på ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere under ingen omstændigheder vil vise sig at være faldet.

 

Tilbage står, at det multikulturelle Danmark har vist sig ikke blot at være en dundrende underskudsforretning, men også en alvorlig trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund.

 

Her kan du læse hele Finansministeriets analyse:

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Indvandreres%20nettobidrag%20til%20de%20offentlige%20finanser%20i%202015_oekonomisk%20analyse%20(3).pdf

https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2018/indvandreres-nettobidrag-til-offentlige-finanser

file:///C:/Users/Bruger/Downloads/Indvandreres%20nettobidrag%20til%20de%20offentlige%20finanser%20i%202015_oekonomisk%20analyse%20(6).pdf

 

file:///C:/Users/Karen/Downloads/Indvandreres%20nettobidrag%20til%20de%20offentlige%20finanser%20i%202015_oekonomisk%20analyse%20(5).pdf

 

Artiklen er desuden baseret på følgende kilder:

http://www.statistikbanken.dk/10026 (Tabelkode: VAN66)

 

https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK2)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…