Midt på lastbilens lad lå en stor sten. Den var kastet efter de mange glade studenter, som sad på ladet. Det var en barsk oplevelse for studenterne. Og de var ikke de eneste.
Mange andre studentervogne blev fredag og lørdag angrebet med sten, æg og vandballoner.
Særlig slemt var det på den københavnske vestegn, hvor der er mange indvandrertætte områder.
Lørdag oplevede Købehavns Politi et tilsvarende angreb i Vognmagermarken på Østerbro.
Sidste år og forrige år var der voldsomme angreb på studentervogne.
Derfor har vognmænd i år truet med, at de kun ville køre under politieskorte.
Politiet havde da også oprustet og sendt flere betjente på gade de dage, hvor der især var studenterkørsler. blandt andet steder som Tingbjerg og Mjølnerparken, skriver B.T.
Men det har altså ikke stoppet angrebene.
Måske fordi politi og andre myndigheder tilsyneladende ikke gør meget for at kortlægge hvem gerningsmændene er og hvad, der driver dem.
Alt tyder på, at gerningsmændene i alt overvejende grad er store drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund. Unge mænd fra ikke-vestlige ofte muslimske lande, der lever i parallelsamfund, hvor man har en ligegyldig eller direkte fjendtlig holdning til dansk livsstil og danske værdier.
Indvandrere angreb i 2016
For to år siden i 2016 blev studentervogne i flere indvandrerbebyggelser angrebet af store drenge og unge mænd med æg, olie, vandballoner, sten, kanonslag og sågar syre.
I flere beskriver fremgår det direkte, at det var store drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund. Særlig slemt var det i Hørgården på Amager.
Omkring 20 unge mænd angreb studentervognen. Det lignede en krigszone i Beirut, fortalte chaufføren. Hans bil blev stoffet af containere, der var rullet ud på vejen og studenter fik blandt andet æg og madolie i håret og på tøjet. Det skrev Den korte Avis om her og her
Det var studente Mohamed El Ar Bagi, der boede i Hørgården. Sådan gør vi, når der er en, der er blevet student, sagde han. Men tilføjede at det nok var gået over gevind. EB.dk
Se også video fra et angreb her
Angreb i 2017
Og det blev næsten værre året efter i 2017. Her blev studentervogne også udsat for regulære angreb. Man kan læse den barske beskrivelse af forløbet i Den Korte Avis her
Det var i områder som Husum, Avedøre, Tingbjerg, Albertslund, Valby, Nørrebro, Amager, Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense, der var problemer de to sidste år. Her er der store indvandrertætte boligområder. Og det fremgår også direkte af beskrivelserne, at det var store børn og unge med indvandrerbaggrund, som angreb studenterne.
Angreb i 2018
Mette Thiesen fra Ny borgerlige har lagt en video på Facebook. Her skriver hun: Sådan ser det ud, når unge mænd med udenlandsk baggrund angriber en studentervogn. Se video i bunden af denne artikel.
Andre steder bliver studerende citeret for, at der i nogle tilfælde var tale om gerningsmænd med anden etnisk baggrund. Og der bliver henvist til at det er udsatte boligområder, der er på regeringens ghettoliste.
Parallelsamfundene griber om sig
Angrebene på studentervognene er sandsynligvis et symptom på de parallelsamfund som indvandrere med især muslimsk baggrund danner i store boligområder.
Andre eksempler er angreb på postbude og angreb på dyreværnsfolk i Vollsmose. Forulempelse af børn og voksne i friluftsbad i Odense. Chikane mod butikker på Motalavej i Korsør og i Aarhus. Angreb på brandbiler, ambulancefolk og politi flere steder. Indvandrerbander i indbyrdes krig.
Lukkede samfund, hvor ingen vil vidne eller melde kriminelle. Men med egne love og regler, præget af Koranens sharia. I tråd med det, der blev afsløret i TV2s dokumentar “Moskeer bag sløret”.
Her er holdningen: Hold jer væk! Her bestemmer vi! Det er vores område!
Det er områder, hvor man er ligegyldig eller fjendtlig over for den dansk livsstil og danske værdier.
Den muslimske radikalisering breder sig, som det allerede blev beskrevet i rapporten fra Ligestillingsministeriet: At være muslimsk kvinde i Danmark.
Det indebærer også den holdning, at man ikke må blive (for) dansk, som det også er beskrevet flere andre steder blandt andet i TV2s udsenderser.
Studenterkørslerne rummer meget af det, der kan provokere personer, der er ortodoks troende og/eller som ligger meget under for en islamisk tankegang og kultur. (Lene Kattrup på snaphanen.dk)
1. Alkohol
2. Glæde, larm, musisk, fest som piger deltager i
3. Blanding af kønnene (der også står tæt og fester sammen)
4. Piger der er uddannede
5. Frie selvbevidste piger, der opfører sig som om, de er ligestillede med det andet køn
Der er næsten ALT galt, hvis vi ser det med islamiske/mellemøstlig/nordafrikansk-kultur briller. Larmende glade studenter af begge køn, der kører rundt i gaderne, er virkelig en provokation og noget der er forbudt, haram.
Der kan naturligvis være tale om helt almindelige bølletendenser. Men det, jeg har skrevet her, er et godt bud på en nærliggende forklaring. Kultursammenstød, slutter Lene Kattrup.
Svagt politi og svage politikere
Til jer der chikanerer vores studenter rundt omkring i politikredsen ved at kaste æg, vand, sten og kanonslag: STOP JER SELV! Det er ikke i orden at ødelægge en glad og festlig dag for de unge mennesker! Vi er derude og gør hvad vi kan for at fange jer/Vagtchefen #politidk
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) June 29, 2018
Kursen er ganske vist blevet strammet de senere år hos politi og politikere. Men slet ikke i et omfang, der kan følge trit med problemernes omfang.
Derfor er det mere sandsynligt, at opsplitningen af Danmark forsætter, end at angrebene på studenterne stopper.