Søndag aften stoppede en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi en bil i Storegade i Esbjerg. Det var en ren rutineaktion.
En betjent bad bilisten om at stoppe motoren, men det nægtede han. Betjenten rakte ind for at tage nøglen, men så satte føreren bilen i gang.
Bilen kørte 30-40 meter, hvor betjenten hang på siden med overkroppen inde i bilen. Derefter faldt han ud af bilen og landede på kørebanen.
Betjenten blev indlagt på Sydvestjysk Sygehus, men er siden udskrevet. Han slap med mindre skader.
Politiet ved, hvem bilisten er. Men man ville mandag ikke give jv.dk nærmere oplysninger om ham. Vagtchef Mads Dammark siger:
”Det holder vi lige for os selv. Vi har en 100 procent identifikation af manden, men lige nu efterforsker vi, så jeg vil ikke sige mere.”
Selv om politiet på det tidspunkt vidste, hvem gerningsmanden var, havde man altså ikke fået fat på ham.
Derfor kan det undre, at man ikke ville give et signalement, så offentligheden kunne hjælpe med at finde ham. Hvorfor skjule, hvad man vidste om manden?
Tavshed om gerningsmænd
Denne sag føjer sig ind i en række af aktuelle sager, hvor politiet har holdt oplysninger tilbage om både begivenheder og gerningsmænd. Den Korte Avis har omtalt disse sager:
En 18-årig mand i Esbjerg fik knytnæveslag og spark af en gruppe unge mænd i en bil. Politiet gav ingen oplysninger om mændene.
To 14-årige piger blev henholdsvis voldtaget og forsøgte voldtaget af to afghanere i et shoppingcenter. Politiet fortav denne voldsomme begivenhed for offentligheden.
En ung mand blev stukket med kniv, da han blev fanget efter at have søgt tilflugt i en bil. Politiet oplyste intet om gerningsmændenes identitet.
I alle disse tre sager har politiet holdt vigtig viden om gerningsmændene skjult for offentligheden. Alle sager involverer mulige gerningsmænd med indvandrerbaggrund.
Men det er først kommet frem efter direkte forespørgsel fra medier.
Nu tier man igen
Dette efterlader en mistanke om, at det samme mønster gør sig gældende i forbindelse med den nye sag fra i søndags:
Politiet er meget uvilligt til at give oplysninger fra sig om gerningsmanden. Der er således heller intet om hans etniske baggrund.
Man forklarer det med, at man allerede ved, hvem gerningsmanden er.
Men hvis man skal have hjælp til at finde manden, må man jo fortælle offentligheden noget om ham, herunder hans etniske baggrund.
I de tre tidligere sager var dette oplagt relevant. Alligevel tav politiet. Nu tier man igen.
Det kan ikke skyldes hensynet til sagens opklaring. Kan det skyldes andet en politisk korrekthed?
Tre ud af de fire sager, der omtales her, har udspillet sig i Esbjerg og er altså håndteret af Syd- og Sønderjyllands Politi. Er det udtryk for en bevidst linje?
Drama i Tyskland
Problemstillingen findes ikke kun i dansk politi.
En stor sag har netop rystet Tyskland: Omkring 200 afrikanske asylansøgere på et asylcenter i byen Ellwangen overfaldt en lille gruppe politifolk, der skulle afhente en asylansøger til udvisning.
Det var meget voldsomt, og politifolkene blev i første omgang tvunget til at lade manden gå.
Men i flere dage fortav politiet, hvad der var sket. Nyhedsbureauet dpa fik ad andre veje nys om sagen.
Politiet ønskede åbenbart at forhindre fornyet debat om asylpolitikken. Nu har man tværtimod fået sat ekstra tryk på denne debat.
Danskerne må vide, hvad der sker i deres samfund
Hverken politifolk eller befolkning er tjent med den slags fortielser. Det gælder i Danmark såvel som i Tyskland.
Danske politifolk gør et særdeles værdifuldt arbejde. Der skal ikke slås skår i deres indsats ved at skabe mistanke om fortielser beordret fra oven.
Relevante oplysninger om etnisk baggrund skal frem. Ikke bare af hensyn til sagernes opklaring. Men også for at give danskerne et realistisk billede af, hvad der foregår i deres samfund.
Vi har ikke brug for et politi, der holder sandheden om indvandring og kriminalitet skjult for borgerne.
