Studentervogne skal have politibeskyttelse – indvandrerghettoer ødelægger en god dansk tradition

Alle kender synet af lastbiler med et åbent lad fuld af glade, larmende studenter. Det er en dansk tradition, at studenterne i højt humør kører på besøg i de enkelte studenters hjem, den dag de har fået huen på.

 

Men nu er denne tradition ved at blive ødelagt. I hvert fald i områder, hvor der bor mange indvandrere.

 

Chauffører på nogle studentervogne kræver i år politieskorte, hvis de skal køre ind i ghettoområder. Det skriver bt.dk.

 

Og der er god grund til at være bange.

 

For to år siden i 2016 blev studentervogne i flere indvandrerbebyggelser angrebet af store drenge og unge mænd med æg, olie, vandballoner, sten, kanonslag og sågar syre. Det skrev Den korte Avis om her og her

 

Og det blev bare værre året efter i 2017. Her blev studentervogne udsat for regulære angreb. Man kan læse den barske beskrivelse af forløbet i Den Korte Avis her

 

Det var i områder som Husum, Avedøre, Tingbjerg, Albertslund, Valby, Nørrebro, Amager, Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense, der var problemer de to sidste år. Her er der store indvandrertætte boligområder. Og det fremgår også direkte af beskrivelserne, at det var store børn og unge med indvandrerbaggrund, som angreb studenterne.

 

Allerede sidste år var der da også chauffører, som sagde, at det ville de ikke mere finde sig i. Nogle af dem meddelte, at de næste år ikke vil køre ind i disse områder, hvis de ikke fik politibeskyttelse.

 

Og denne trussel gør de nu alvor af.

 

“Hvis vi ikke bliver eskorteret af politiet, tør vi ikke køre derind. Det er simpelthen for usikkert, og vi ønsker ikke, at hverken vores chauffører eller elever skal udsættes for unødig fare”. Det siger Jacob Ordrup Pedersen fra TT Studenterkørsel til B.T.

 

Men politiet i København siger, at egentlig politieskorte ikke er “en del af deres opgaveløsningen”. De er opmærksomme på problemet og vil have øget mandskab, men altså ikke egentlig eskorte.

 

Derfor kan resultatet blive, at nogle studentervogne parkere udenfor de utrygge boligområder, og at studenterne må gå det sidste stykke vej til de forældre, der skal have besøg. Eller besøget må helt opgives.

 

B.T. har talt med flere udlejere af festvogne. En af dem er direktør for festlastbiler.dk, Bengt Duus Svensson siger: “Vi har i dag fire hovedområder, som vi er blevet særligt opmærksomme på: Tåstrupgård vest for København, Mjølnerparken, Egedalsvænge i Kokkedal og området omkring Avedøre Station.”

 

Vognsmandskollegaen Jacob Ordrup Petersen fra TT Studenterkærsel fortæller, at der er nogle områder, hvor chaufførerne ikke tør køre ind medmindre de har politiekskorte, men Københavns Politi har dog ikke folk på sådanne opgaver.

 

Parallelsamfundene griber om sig

Angrebene på studentervognene er et symptom på de parallelsamfund som indvandrere med især muslimsk  baggrund danner i store boligområder.

 

Andre eksempler er angreb på postbude og angreb på dyreværnsfolk i Vollsmose. Forulempelse af børn og voksne i friluftsbad i Odense. Chikane mod butikker på Motalavej i Korsør og i Aarhus. Angreb på brandbiler, ambulancefolk og politi flere steder. Indvandrerbander i indbyrdes krig.

 

Lukkede samfund, hvor ingen vil vidne eller melde kriminelle. Men med egne love og regler, som det blev afsløret i TV2s dokumentar “Moskeer bag sløret”.

 

Her er holdningen: Hold jer væk! Her bestemmer vi! Det er vores område!

 

Politikere har i årevis fået at vide, at disse ting sker, og de er blevet advaret om, at det bare vil blive værre.
Flere af dem rykker sig nu også i retning af en stram udlændingepolitik. Men det står slet ikke mål med problemets omfang.
Derfor kan vi godt indstille os på, at parallelsamfundene fortsætter med at vokse og angrebene på studentervognene fortsætter.
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…