Nedskæringerne i DR går hånd i hånd med et større samfundsopgør, som de politisk korrekte er ved at tabe

Danmarks Radio er nu begyndt at gennemføre de sparekrav, som man har fået fra politikerne.

 

Her og nu gennemføres der besparelser på 420 mio. kr., hvilket betyder nedlæggelse af 375-400 stillinger og en reduktion i antallet af TV- og radiokanaler.

 

Siden skal der gennemføres yderligere besparelser, så man samlet skærer en femtedel af det nuværende budget væk.

 

Samtidig med, at DR får færre penge, bliver der også lagt nogle strammere rammer for, hvad det licensfinansierede TV skal lave.

 

Disse nye rammer er formuleret i den nye såkaldte public service-kontrakt.

 

Her lægges der op til, at DR skal bringe mindre sport, underholdning, livsstil og udenlandske serier. Groft sagt det stof, som andre – ikke mindst private medier – lige så godt kan levere.

 

Kultur, nyheder, samfundsforhold og formidling af den nationale kulturarv betones til gengæld som kerneopgaver. Dækning af regionale forhold fremhæves.

 

Magt, frås og bureaukrati

Politikerne lægger således op til at beskære den offentlige mediemastodont. Den bliver frataget en række opgaver, hvor den ikke har nogen nødvendig rolle.

 

Man vil overlade mere til en mangfoldighed af producenter og til forbrugernes frie valg.

 

I den forbindelse vil man forhindre, at det licensfinansierede stof fra DR i stigende grad trænger de private bladhuses nyhedsformidling tilbage.

Læs også
I DR’s lille lukkede verden fatter man ikke en snus af, hvad der foregår i sagen om de ”grisefarvede danskere”

 

Både DR og TV2 leverer på deres hjemmesider masser af nyheder, som man har fået gratis fra TV og radio.

 

Den har nu fået politisk besked om at holde sig inden for nogle opgaver og rammer, som giver bedre plads til andre. Mere pluralisme.

 

Det er positivt. Det skaber også et nødvendigt pres for, at DR bliver mere sparsommelig i omgangen med licensbetalernes midler.

 

DR er blevet taget i grov ødselhed med licenspengene. Som for eksempel da en mediedirektør, der gik af, fik lov til at beholde sin tårnhøje løn for at varetage et job stort set uden indhold – som ”mangfoldighedskonsulent.

 

Frås og bureaukrati for offentlige midler.

 

Den politisk korrekte kultur

Læs også
Det ødsle, magtfuldkomne og politisk skæve DR trænger i den grad til at blive beskåret

Men de begrænsninger, der nu lægges på den nationale mediemastodont DR, vil også få andre konsekvenser. Uanset, om de er tilsigtede eller utilsigtede fra politikernes side.

 

Ændringerne i DR er en del af et større samfundsopgør. Og dette opgør er de politisk korrekte kræfter, som har præget DR så stærkt, ved at tabe.

 

Den venstredrejede, politisk korrekte kultur er i defensiven. Ikke bare i DR, men i samfundet som helhed.  Tydeligst har det kunnet ses i forhold til udlændingepolitikken.

 

Den politisk korrekte kultur trives især i ”de snakkende klasser”, herunder journalister. Denne kultur er også meget stærk i andre landes offentlige TV- og radiomedier. For eksempel det britiske BBC, det svenske SVT og det tyske ARD.

 

DR og Den Korte Avis

De færreste TV-seere går og tænker over dette til daglig. Men ser man nærmere efter, træder kulturen klart frem. Den Korte Avis har løbende bragt eksempler på det.

 

Vi har såmænd oplevet en studievært på P3 tilskynde sine lyttere til at boykotte vores avis. Baggrunden var en venstreekstrem hetzkampagne på Facebook, hvor mørke kræfter opfordrede til en annonceboykot mod avisen.

Læs også
Sagen om de somaliske kvinder har fået et absurd efterspil, der understreger, hvor store kulturforskellene er

 

Studieværtens chef leverede kun en lunken afstandtagen fra denne politiske propaganda for de fælles licenspenge. Det siger noget om kulturen i DR.

 

Fremtrædende politiker blev nærmest gjort til nazist

Hvis man undersøger DR’s dækning af store politiske spørgsmål, vil man hele tiden støde på denne ånd.

 

Det gælder ikke mindst dækningen af indvandring og udlændingepolitik, hvor DR meget konsekvent har ligget til den ekstremt politisk korrekte, venstreorienterede side.

 

Man er ikke særlig kræsen med metoderne. Et lille eksempel:

 

I december sidste år tiltrådte den ny østrigske regering under ledelse af Sebastian Kurz, der er en af Europas mest markante politiske fortalere for en stram udlændingepolitik. En mand, som Lars Løkke i øvrigt har haft samarbejde med.

 

Læs også
Uhyrlig journalistik i Danmarks Radio: venstreekstrem dækning af den ny østrigske regering

På DR’s hjemmeside fik Kurz-regeringen denne modtagelse:

 

”Tusindvis i protest mod ny østrigsk regering: Lad ikke nazister regere.”

 

Her fik man lige forbundet den ny regering med nazister. Og man gav indtryk af, at der var tale om en stor demonstration, hvor ”østrigerne” sagde nej til den ny regering.

 

Men østrigerne havde jo tværtimod valgt den ny regering. De demonstranter, som DR gjorde så megen stads ud af, var en lille forhutlet flok helt ude til venstre – hvor DR-journalisten og hendes redaktør åbenbart også befandt sig.

 

Voldsom slagside til fordel for de røde

Men DR’s politiske slagside gælder ikke kun udlændingepolitikken.

 

Under den seneste valgkamp i 2015 tjekkede Den Korte Avis, hvordan valgdækningen var i TV-Avisen og TV2-Nyhederne på en bestemt dag – nemlig Grundlovsdag.

Læs også
Skandale i DR: Studievært sad på TV-skærmen med et logo på sin T-shirt, der bliver brugt af terrorbevægelsen Hamas

 

Det viste sig, at rød blok i TV-Avisen fik 15 gange mere plads end blå blok. FEMTEN GANGE! Det burde selvfølgelig aldrig kunne forekomme. Ved andre valg har man kunne konstatere en lignende slagside.

 

Men de politisk korrekte journalister har fået det sværere. Befolkningen er mere og mere kritisk over for deres holdninger, specielt til udlændingepolitikken.

 

Man kan håbe, at de nye rammer for DR også kan bremse den politiske missionsvirksomhed for licensbetalernes penge.

 

https://denkorteavis.dk/2018/ny-det-oedsle-magtfuldkomne-og-politisk-skaeve-dr-traenger-i-den-grad-til-at-blive-beskaaret/

 

https://jyllands-posten.dk/debat/pittelkow/ECE4093312/Pittelkow-DR-og-TV-2-tog-del-i-valgkampen/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…