Venstre-manden Michael Aastrup Jensen retter en sønderlemmende kritik mod valgsystemet i Sverige:
“Det er det mest udemokratiske jeg nogensinde har set”, siger han.
Folketingsmedlemmet har er medlem af den danske OSCE-delegation. Han har flere gange være udsendt som valgobservatør for eksempel i Rusland og Østeuropa.
Men det han har set i andre lande, er det rene vand, sammenlignet med det han søndag så under det svenske valg.
Det svenske valg er det mest udemokratiske han nogensinde har set:
“Jeg har aldrig set noget så udemokratisk”, sagde Michael Aastrup Jensen til flere danske og svenske medier. Blandt andre TV2 News og det svenske nyhedsbureau TT.
Sverige befinder sig “langt under europæisk standard”, siger Michael Aastrup Jensen.
Han var søndag på egen hånd i Malmø for at observere. Men rent faktisk havde kritikken af det svenske valg medført, at der var to OSCE-observatører med ved valget, der skal skrive en rapport.
Valgsedler for de enkelte partier
Det værste og mest udemokratiske er valgsedlerne, siger han.
Det er afgørende for et demokratisk valg, at afstemningen kan foregå hemmeligt.
Derfor står alle partier på samme seddel til et valg i Danmark. Og det er kommunen, der trykker stemmesedlerne, som udleveres af en tilforordnet ved et valgbord.
I Sverige har man en stemmeseddel for hvert parti. Desuden er det partierne selv, som skal sørge for at trykke og fordele stemmesedlerne.
Nogle partier sender dem hjem til vælgerne. Andre står ved valgstederne og stikker dem i hånden på folk. Og endelig ligger der også stemmesedler i kasser i valglokalet.
Hvis man ikke har en stemmeseddel med hjemmefra, er det meget svært at skjule, hvilket parti, man stemmer på.
Michael Aastrup Jensen var i Malmø på valgdagen, hvor han så stemmesedlerne og oplevede, hvordan “partisoldater” stod udenfor valgstedet og forsøgte at presse vælgerne til at tage deres stemmesedler. Berlingske
“Vi må sende det skarpest mulige signal til Sverige om, at de skal indføre regler, som dem vi har i Danmark og de fleste andre lande”, siger han inden sit møde i Europarådet.
EU-kommissionen har også rettet en hård kritik mod det svenska valsystemet.
Efter EU-kritikken har regeringen foreslået at stemmesedlerne skal opbevares på en særlig plads i valglokalet.
Men det er langt fra nok til at imødekomme kritik.
Andre har fremført samme kritik som Michael Aastrup Jensen. Det drejer sig blandt andre om valgforskeren Jørgen Elklit, som søndag flere gange var i TV med sin kritik. Den er også omtalt i de ligeledes kritiske artikler Henning Duus har skrevet i Den Korte Avis Her
Valgfusk
Systemet med stemmesedler gør det også nemmere at lave valgsvindel. Det beskrev Fria Tider i går eksempler på. Det kan for eksempel være:
Sverigedemokraternes stemmesedler bliver skjult ved at lægge andre sedler foran dem. Stemmesedlerne bliver flyttet langt væk fra de andre partiers stemmesedler. eller Sverigedemokraternes stemmesedler bliver helt fjernet.
Og ved valget i går kom der også rent faktisk valgobservatører fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i Warszawa. Det hører under den fælleseuropæiske Organisation for Sikkerheds og Samarbejde i Europa (OSCE). De skal oberservere, hvordan valgsedlerne er placerede og undersøge finanseringen af svenske valg . Da der kun kommer 2 observatører og der er 42.000 valgsteder kan de ikke observere ret meget.
https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=7022594