Mange tyrkiske indvandrere ser Tyrkiet som deres hjemland, og de ønsker et islamistisk samfund – Erdogan puster igen til ilden

Torsdag til søndag kommer Tyrkiets præsident Erdogan på statsbesøg i Tyskland.

 

Han vil få en varm velkomst – vel at mærke fra det store antal tyrkere i Tyskland, der hylder ham som deres store leder.

 

Tyskerne er til gengæld blevet stærkt kritiske over for Erdogans Tyrkiet. Det samme er en del af det tyrkiske indvandrermiljø, herunder kurdere.

 

Der vil da også være demonstrationer under besøget. Samtidig holder en stribe politikere sig væk fra den officielle middag, som præsident Steinmeier giver for Erdogan.

 

Tyrkerne udgør Tysklands største indvandrergruppe, i alt cirka tre millioner mennesker. De fleste af dem ser sig selv langt mere som tyrkere end som tyskere. Halvanden million af dem har stemmeret i Tyrkiet.

 

Næsten to tredjedele af de tyrkiske vælgere i Tyskland støttede Erdogan i folkeafstemningen om en ny autoritær forfatning i Tyrkiet og ved det efterfølgende præsident- og parlamentsvalg.

 

Danmark: Værdier, der ligger langt fra vores

I Danmark udgør tyrkerne ligeledes den største indvandrergruppe, når man tæller indvandrere og efterkommere sammen.

 

Også i Danmark stemmer de fleste af de tyrkere, der kan stemme i Tyrkiet, på Erdogan. Ved præsidentvalget fik han hele 57,6 procent af stemmerne her i landet.

 

Tallene vidner om, at mange tyrkiske indvandrere har værdier, der ligger langt fra vores.

 

De ser sig selv langt mere som tyrkere end som danskere og tyskere. Og de er tilhængere af et islamistisk samfund.

 

Det er ikke Lars Løkke eller Angela Merkel, der er deres politiske leder. Det er islamisten Erdogan.

 

Denne situation viser, hvor stærke de tyrkiske parallelsamfund er i vores lande.

 

Magt og islamisering

Det hænger sammen med, at Erdogan-regimet målrettet har arbejdet på at få de tyrkiske indvandrere til at knytte sig tæt til Tyrkiet og holde afstand til det danske og tyske samfund.

 

Dermed vil Erdogan øge sin magt og indflydelse i de europæiske lande og fremme en islamisering.

 

Erdogans regeringsparti AKP omtalte for nylig de tyrkiske indvandrere i Tyskland som ”Tyrkiets magtbasis i Tyskland” (Die Welt). Det er da klar snak.

 

Tysk forskning viser, at tyrkerne har meget store integrationsproblemer. Det gælder både uddannelse og arbejde og den kulturelle integration – samhørigheden med Tyskland og identifikationen med det tyske demokrati og retssamfund.

 

Ifølge en undersøgelse gennemført af Hanns-Seidel-Stiftung i Bayern følger ingen anden indvandrergruppe i Bayern så dårligt med i de tyske medier som tyrkerne.

 

Propaganda-apparat

Erdogan har udviklet et kæmpestort apparat, der organiserer tyrkerne i vores lande og samler dem omkring  hans udgave af nationalisme og islamisme.

 

En afgørende del af dette propaganda-apparat er det enorme netværk af moskeer i den islamiske organisation Ditib, der er underlagt den tyrkiske stat.

 

Erdogan benytter sit besøg i Tyskland til at profilere Ditibs aktiviteter. Han deltager således i åbningen af en Ditib-moské i Köln – den største moské i Europa uden for Tyrkiet.  Dermed puster han endnu engang til ilden.

 

Ditibs aktiviteter er så omfattende og alvorlige, at der ifølge Die Welt ligefrem tales om at sætte organisationen under efterretningstjenestens overvågning.

 

Kölns ellers ret politisk korrekte overborgmester Henriette Reker, har meldt afbud til åbningen af moskeen. Det samme har Armin Laschet, der er ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen (CDU).

 

Ved at stå i spidsen for åbningen af den nye kæmpemoské giver Erdogan et nyt bidrag til, at tyrkerne i Tyskland opfatter ham som deres leder.

 

Med hatten i hånden

Ved tidligere lejligheder har den tyrkiske præsident holdt opflammende taler for kæmpestore forsamlinger af begejstrede tyrkere i Tyskland. En grov provokation mod tyskerne.

 

Men denne gang synes Erdogan at lægge op til en mere neddæmpet stil. Det skyldes nok, at han kommer lidt med hatten i hånden.

 

Den tyrkiske økonomi er hårdt trængt, og det er mildt sagt ikke blevet bedre af amerikanske sanktioner mod landet. Den tyrkiske valuta, liraen, har i de seneste måneder mistet 40 procent af sin værdi i forhold til dollaren.

 

Så efter at Erdogan i en længere periode har overdænget Tyskland med de værste skældsord, har han nu brug for tysk assistance til at rette op på den tyrkiske økonomi.

 

Alligevel selvbevidst leder

Men man skal ikke tage fejl: Erdogan er bevidst om de stærke kort, han har på hånden.

 

Den naive og uansvarlige udlændingepolitik, der har været ført, giver Tyrkiet stadig større indflydelse på de europæiske lande gennem parallelsamfundene.

 

På længere sigt vil det gøre Tyrkiet til en stærk magtfaktor, som præger vores kultur, samfund og politik via de mange indvandrere, der fortsat føler sig som tyrkere.

 

Samtidig har EU-landene brug for, at Tyrkiet fortsat bremser asylstrømmen fra den muslimske verden til Grækenland. Det skaber også en afhængighed.

 

Så det er stadig en selvbevidst tyrkisk leder, der åbner Europas største moské uden for Tyrkiet.

 

https://denkorteavis.dk/2018/nej-til-integration-tyrkerne-i-danmark-stemte-mere-islamistisk-ved-praesidentvalget-end-tyrkerne-i-tyrkiet/

 

https://www.welt.de/politik/ausland/plus181673248/Staatsbesuch-Ist-Merkel-wirklich-auf-Erdogan-angewiesen.html

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article181678484/Erdogan-bei-Ditib-Koelner-Oberbuergermeisterin-sagt-Teilnahme-an-Moschee-Eroeffnung-ab.html

Del på Facebook