Om analysen

I 2017 aftalte den daværende VLAK-regering med et bredt flertal af Folketinget, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030. Dengang var der lidt mere end 48.000 unge uden job og uddannelse. Halveringen svarer altså til, at højest 24.000 unge må være uden job og uddannelse i 2030 – om fire år.1

 

I aftalen opstillede regeringen og de øvrige partier også et delmål for 2025: Andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skulle være reduceret med minimum 20 pct. Det svarer til, at der højest måtte være 38.500 unge uden job og uddannelse sidste år, i 2025.2

 

For første gang er det nu muligt at opgøre, hvor mange unge uden job og uddannelse, der var i 2025, helt frem til september sidste år – og dermed evaluere det politiske delmål.

---

43.400 unge er uden job og uddannelse

I september 2025 var der 43.400 unge uden job og uddannelse. Det politiske delmål for 2025 svarer til, at højest 38.500 unge må være uden job og uddannelse. Der skulle altså have været næsten 5.000 færre unge uden job og uddannelse sidste år, hvis delmålet skulle have været opfyldt.

 

Delmålet blev formuleret i 2017 og tager udgangspunkt i antallet af unge uden job og uddannelse i 2016, hvor lidt mere end 48.000 unge var uden job og uddannelse. Sammenlignet med 2016 skulle antallet af unge uden job og uddannelse reduceres med 20 pct. svarende til ca. 9.600 personer i 2025. Antallet af unge uden job og uddannelse er reduceret med 4.700 personer. Delmålet er altså ikke engang er halvvejs opfyldt.

 

Den uddannelsespolitiske målsætning går frem til 2030, hvor antallet af unge uden job og uddannelse skal være halveret sammenlignet med 2016. Det svarer til, at højest 24.000 unge må være uden job og uddannelse i 2030.

Der er langt til den politiske målsætning

43.400 unge uden job og uddannelse svarer til, at 6,4 pct. af alle 15-24-årige i september 2025 ikke havde anden uddannelse end grundskolen og hverken var i beskæftigelse eller i gang med et uddannelsesforløb. Det svarer til et fald på 0,6 procentpoint, siden de politiske mål blev fastsat.

 

Det er langt fra det politiske delmål i 2025 på 5,6 pct., og det er endnu længere fra den politiske målsætning om, at højest 3,5 pct. af de 15-24-årige må være uden job og uddannelse i 2030.

 

Selvom det politiske delmål ikke blev nået i 2025, er der som beskrevet ovenfor alligevel sket en reduktion i antallet af unge uden job og uddannelse. Tabellen nedenfor viser udviklingen i, hvad alle unge mellem 15 og 24 år er i gang med efter grundskolen.

 

Fra 2016 til 2025 har en større andel af de 15-24-årige fået en uddannelse, og der er flere unge med grundskolen som højeste uddannelse, som er i beskæftigelse med mere end 18 timer om ugen. Dermed tæller de ikke med i de ca. 43.000 unge uden job og uddannelse.

 

Omvendt er der færre unge, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, som er i gang med en uddannelse. De tæller altså heller ikke med i de nuværende 43.000 personer.

 

Det seneste år, fra 2024 til 2025, er andelen af unge uden job og uddannelse faldet med 0,2 procentpoint. Denne udvikling skyldes, at flere unge, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er gået i gang med en uddannelse

.

På trods af mange års politisk fokus på unge uden job og uddannelse har antallet – og andelen – af 15-24-årige, der ikke har anden uddannelse end grundskolen og hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, stort set ikke ændret sig de seneste ni år.

Analysen viser, at der på trods af historisk gode beskæftigelsesmuligheder fortsat er et højt antal af unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

 

I den sidste regeringsperiode har der særligt været fokus på nye veje til beskæftigelse for unge uden job og uddannelse, særligt gennem ”Ungeløftet” og beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiske udfordringer (IPS).

 

Det er i denne regeringsperiode, at der skal gøres en indsats, hvis det politiske 2030-mål skal opfyldes. I det nye regeringsgrundlag er der alligevel ikke fastsat nye politiske mål relateret til Ungeløftet, unge uden job og uddannelse eller Den Forberedende Grunduddannelse (FGU).3

 

Der er flere elever, der går ud af 9. klasse uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau til at bestå afgangsprøverne i dansk og matematik.4 Halvdelen af de unge, der er uden job og uddannelse, har ikke bestået både dansk og matematik i 9. klasse, og vi kan spotte de unge, der er i risiko for at stå uden job og uddannelse i løbet af ungdommen, tidligt.5 Det betyder, at mange unge i disse år går ud af grundskolen med en stor risiko for at få perioder i ungdomslivet, hvor man står uden for fællesskaberne på uddannelserne og arbejdsmarkedet.

 

FGU er en succes. Syv ud af ti elever kommer godt videre og er tre år efter deres afsluttede FGU-forløb i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.6

 

Det vil derfor være oplagt at indføre retskrav til FGU for unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangsprøver. FGU er en rigtig vigtig uddannelsesinstitution, der gennem individuelle forløb klæder den unge på til at vælge ungdomsuddannelse eller finde beskæftigelse.

 

Med EPX-aftalen, som den tidligere SVM-regering står bag, vil der blive indført retskrav for denne elevgruppe fra 2030. Det retskrav bør regeringen fremrykke, da der er stor forskel på, hvor meget kommunerne visiterer unge til FGU’en. FGU’en er succesfuld, men bliver brugt for lidt.

 

Det er omvendt positivt, at den nye regering vil afsætte fem mia. kr. til børne- og undervisningsområdet, med fokus på at løfte det faglige niveau i folkeskolen. Det vil på længere sigt kunne hjælpe flere unge med at komme godt i gang på en ungdomsuddannelse og ind på arbejdsmarkedet.