Indvandringen har gjort Frankrig til en dybt splittet nation. Det mener franskmændene selv, og deres præsident, Emmanuel Macron, er ved at finde ud af det samme.
En aktuel meningsmåling skulle afdække, hvordan franskmændene ser på deres samfund: Hænger det godt sammen på tværs af etniske grupper og sociale klasser?
Svaret er et rungende nej.
Kun 7 procent af franskmændene mener, at de forskellige etniske grupper og sociale klasser har et fællesskab, hvor de omgås hinanden uden de store problemer.
93 procent af franskmændene mener, at befolkningsgrupperne lever meget adskilt fra hinanden!
Cirka halvdelen af disse mener, at der er spændinger mellem grupperne, mens den anden halvdel mener, at man bare lever i hver sin verden uden at have de store sammenstød. (Ifop/Le Rocher)
Det sidste afhænger givetvis meget af, om man bor i et homogent eller et sammensat lokalområde.
Under alle omstændigheder har den massive indvandring skabt dybe skel.
Skræmmende tilstande
Præsident Emmanuel Macron er blevet involveret i en heftig debat om disse problemer.
Denne debat foregår ofte under overskriften ”forstaden” (”la banlieue”). ”La banlieue” er synonym for opsplitning, ghettoisering, parallelsamfund og islamisering.
Kort sagt konsekvenserne af den massive indvandring fra især muslimske lande.
Der er netop kommet en større rapport om problemerne i forstæderne, og hvad man kan gøre ved dem. Denne rapport lægger vægten på en økonomisk og social indsats.
Macron er nu under pres for at komme med sit bud på, hvad der skal gøres. Han vil formentlig gå andre veje, end rapporten lægger op til.
Blandt andet må han forholde sig til de etniske og islamiske parallelsamfund, som har udviklet sig i mange forstæder.
De har ikke bare økonomiske og sociale årsager, men hænger i høj grad sammen med kultur, religion og ideologi.
Islamister udøver mange steder en hård social kontrol med lokalsamfundene. Samtidig lukker etniske grupper sig om deres egen verden og bekriger hinanden. Mange forstæder plages af høj kriminalitet.
Den Korte Avis har tidligere beskrevet de skræmmende tilstande i nogle af disse forstæder.
Tæsket til døde
Macron og hans rådgivere kæmper nu for at finde ud af, hvilke nye initiativer der bør iværksættes i et forsøg på at få bedre styr på situationen.
Mens debatten raser, er der kommet en uhyggelig påmindelse om spændingerne og volden mellem etniske grupper i forstæderne.
Det skete i byen Pau i det sydvestlige hjørne af Frankrig (Pyrénéés-Atlantiques) sidste fredag.
På en legeplads i et ghettoområde tæskede en gruppe drenge på 14-15 år en 32-årig indvandrer fra Burkina Faso til døde. Det skete for øjnene af mødre og børn, der befandt sig på legepladsen.
Baggrunden for det bestialske drab var angiveligt, at offeret først havde slået en 15-årig dreng. Drengen fik så fat i den bande, som han tilhørte, og de fik fat i manden fra Burkina Faso. De blev bare ved med at slå og sparke ham, indtil han var død.
Beboere i chok
De fleste af drabsmændene havde åbenbart tjetjensk baggrund. Nordafrikanske og andre afrikanske drenge var også involveret.
Lokale beboere er i chok over den fuldstændig hæmningsløse vold.
Ved hjælp af DNA-spor har politiet været i stand til at foretage flere anholdelser. Men dette er ikke en enkeltstående begivenhed.
Pau er præget af forskellige etniske grupper, herunder tjetjenere. I betydeligt omfang bekriger de hinanden. Slagsmål hører til dagens orden.
”Kriminaliteten begås af gerningsmænd, der er stadig yngre og mere radikale,” lyder det fra en lokal politimand til Le Figaro.
En ledende embedsmand peger forsigtigt på, at volden og bandekrigene hænger sammen med etniske konflikter blandt indvandrere:
”Der er måske et etnisk aspekt i denne sag, der ganske klart afslører fiaskoen for en bestemt form for integration.”
Bag de forsigtige vendinger siger embedsmanden reelt det, som mange franskmænd mener:
Det franske samfund hænger ikke længere sammen. Det er splittet op i parallelsamfund, der styres af bander, etniske grupper og islamister.
Præsident Macron står over for en frygtindgydende opgave.
