Frankrigs præsident Macron kaldte til kamp mod islamisering af berygtet område – men nu er islamiseringen helt ude af kontrol

32 kilometer nordvest for Paris ligger en by ved navn Trappes med 30.000 indbyggere. Den har i de seneste år fået en megen omtale i Frankrig, men det er absolut ikke for det gode.

 

Den Korte Avis har tidligere beskrevet dette lokalsamfund og den rystende udvikling, der er sket med det. Det kan du læse om her: DenKorteAvis

 

Trappes er i dag kendt som et massivt indvandrerdomineret område, hvor der er foregået en voldsom islamisering.

 

Siden Emmanuel Macron sidste år blev valgt til fransk præsident har han da også gentagne gange bebudet, at der skal sættes kraftigt ind mod radikal islam i et område som Trappes.

 

Man skal have en ’Trappes-plan’, der kan vende udviklingen.

 

Massive muslimske parallelsamfund

Men det har været småt med resultaterne. En rapport udarbejdet af myndighederne i Saint-Quentin-en-Yvelines, som Trappes er en del af, konkluderer: Situationen er værre end nogen sinde.

Læs også
Ny bog: Journalisten Philippe Lancon giver isnende beretning om at være overlevende fra terrorangrebet på  Charlie Hebdo

 

En artikel i den konservative avis Le Figaro søndag bar overskriften: ”Trappes: Den fortsat galopperende islamisering”.

 

Situationen udstiller myndighedernes afmagt i forhold til dette ekstreme muslimske parallelsamfund. Trods løfterne om forandring har præsident Macron foreløbig heller ikke nogen overbevisende løsning.

 

Trappes er et vidnesbyrd om, hvor galt det kan gå i fremtidens Europa.

 

Virksomheder finansierer islamisering

Myndighedernes rapport peger på skræmmende former for social adfærd, som for eksempel voldtægter og voldtægtsforsøg i familien.

 

Læs også
En dag vil der være så mange muslimer, at fransk lov bliver udskiftet med sharia, siger fransk politiker

Rapporten noterer sig også, at det er meget svært at få muslimer i området til at udtale sig om forholdene. Men en række væsentlige oplysninger har man dog kunnet få frem.

 

Man beretter om lokale virksomheder, der er en vigtig kilde til finansiering af islamiseringen.

 

Folk bliver hjulpet med at betale regninger og husleje. Men denne hjælp er forbundet med, at de lader sig hverve til radikal islam.

 

Konfrontation

Radikaliseringen er specielt stærk blandt de unge. Deres ledere går hele tiden i konfrontation med det franske samfund og dets regler.

 

Ganske små skoleelever faster under Ramadanen. Man nægter at spise i skolens kantine med det argument, at der serveres kød, som ikke er halal.

Læs også
En gruppe ’venligboere’ arrangerede fællessang med flygtninge, så man kom hinanden ved – der var bare et lille problem …

 

Skolepiger bliver i stigende grad tilhyllede. Man afviser, at muslimer kan deltage i visse aktiviteter – som for eksempel sang for piger.

 

Man provokerer ved at lade små piger bære niqab, hvor ansigtet bortset fra øjnene er skjult.

 

Man angriber hele tiden det franske samfund og skolen, fordi man ikke kan få lov til at fungere efter dogmatiske islamiske regler.

 

Islamister går fra dør til dør

Rapporten gør det klart, at de ivrigste unge islamister udøver en ekstrem social kontrol over for andre muslimske unge.

 

De fortæller dem, hvad der er tilladt og forbudt.

 

Pigerne får at vide, hvordan de skal være klædt og hvor og hvornår de kan bevæge sig ud. Drengene pålægges at bede til de fastsatte tider.

 

De unge islamister går fra dør til dør for at agitere, rekruttere og kalde til orden.

 

De presser også de ældre til at indordne sig mere og mere under radikal islam.  De ældre beskyldes for ikke at være ”gode muslimer”.

 

Dette pres fra de ekstreme kræfter fører blandt andet til, at områdets kvinder i stigende grad trækker sig væk fra arbejdsmarkedet.

 

De lokale muslimer bliver meget bestemt opfordret til at finansiere en radikal moské, bære tørklæde og lignende.

 

”En bølge, der bare bliver ved med at stige”

Rapporten taler om en stærk og permanent logik, der hele tiden går på, at muslimerne skal indordne sig under det rettroende fællesskab.

 

Le Figaros artikel om islamiseringen af Trappes konkluderer med hentydning til Macrons ’Trappes-plan’:

 

”Der skal virkelig mange ’Trappes-planer’ til for at forsøge at dæmme op for en bølge, der indtil videre bare bliver ved med at stige.”

 

Det er meget foruroligende.

 

http://www.lefigaro.fr/actualite-france/2018/03/11/01016-20180311ARTFIG00158-trappes-l-islamisation-toujours-galopante.php

 

Skærmprint https://www.francetvinfo.fr/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…