Et parti, der kalder sig ”Islam”, vil indføre sharia og tvinge kvinder ned bagerst i bussen – flere fra partiet kan blive valgt

Det måtte komme. I Belgien har man fået et parti, der kalder sig ”Islam”. Partiet går ind for en islamisk stat og vil adskille kvinder og mænd i den offentlige transport.

 

Så hvis partiet skulle få magt, må kvinder indstille sig på, at de bliver tvunget til at sidde bagerst i bussen.

 

Partiet stiller op i hele 28 kommuner ved det belgiske kommunalvalg til oktober. Man vil bruge demokratiet til at føre islamisk politik, der reelt går efter at aflive demokratiet.

 

Dette er en trussel man må tage alvorligt.

 

Muslimske parallelsamfund styrkes

Partiet ”Islam” vil ganske vist ikke få stor indflydelse med det samme. Men Belgien har allerede i dag meget store muslimske parallelsamfund. Og de vil fortsætte med at vokse.

 

Bruxelles betragtes således som de radikale islamisters hovedstad i Europa. Byen har været ramt af store terrorangreb og voldsomme konfrontationer med myndighederne.

 

Det giver partiet mulighed for at samle mange stemmer i visse områder. Så mange, at det kan få reel indflydelse og styrke de muslimske parallelsamfund markant.

 

Fra Storbritannien har man et skræmmende eksempel med bydelen Tower Hamlet i London, hvor muslimske kræfter vandt flertal i bydelsrådet.

 

Følgerne af katastrofal udlændingepolitik

Muslimernes andel af de europæiske befolkninger vil vokse voldsomt i de kommende årtier. Det gælder også for Danmark. Det skyldes politikere, som slet ikke gjorde sig klart, hvad de satte gang i.

 

Læs også
Manipulation med migrationsdata, med Belgien som eksempel

Nogle af dem forklarede ligefrem danskerne, at den ukontrollerede tilstrømning fra de muslimske lande ville ”berige” vores samfund. Det gælder for eksempel De Radikale og Enhedslisten.

 

Nu begynder denne katastrofale udlændingepolitik at sætte sig spor i form af en politisk fremmarch for kræfter, der ønsker et mere islamisk samfund.

 

Et samfund, hvor islamisk lov og kønsadskillelse skal vinde indpas.

 

Det berygtede Molenbeek

Ved det belgiske kommunalvalg stiller partiet ”Islam” op i 28 kommuner. Ved det seneste kommunalvalg i 2012 stillede man fire kandidater op, og de to blev faktisk valgt.

 

Det ene mandat fik partiet i kommunen Sint-Jans-Molenbeek. Bydelen Molenbeek er berygtet i hele Europa som en højborg for radikale islamister.

 

Salah Abdeslam, der spillede en hovedrolle ved det store terrorangreb i Paris den 13. november 2015, kom herfra. Også andre terrorister har rødder i Molenbeek.

Læs også
Marokko kvalificerede sig til fodbold-VM, og det ’fejrede’ indvandrere ved at smadre løs på politi og bygninger i deres nye land

 

Efter terrorangrebet holdt Salah Abdeslam sig skjult i flere måneder i Molenbeek. Politiet ledte og ledte efter ham. Men selv om en del beboere må have vidst, at han var der, sagde ingen noget.

 

Enten støttede de Abdeslam, eller også turde de simpelt hen ikke sige noget til politiet.

 

Sharia og demokrati støder sammen

Partiet ”Islam” bedyrer dog, at man ikke står for en radikal islam. Ifølge partiets talsmand, Redouane Ahrouch, vil man tværtimod vise, at ekstremisterne er i mindretal blandt muslimerne.

 

Ahrouch citeres også i avisen Het Belang van Limburg for at forsikre, at man vil respektere de belgiske grundværdier.

 

Men denne forsikring virker alt andet end betryggende.

 

Læs også
Nordafrikaner forsøgte at køre fodgængere ned i belgisk by – politiet kalder det terror

En islamisk stat, som partiet ønsker, bygger på islamisk lov – sharia. Shariaen står over demokratiet. Hvis demokratiske beslutninger støder mod Allahs forskrifter i Koranen, skal man følge Koranen.

 

Så hvis man arbejder for en islamisk stat, herunder kønsadskillelse, kan man ikke samtidig stå værn om demokratiet.

 

En stadig mere muslimsk befolkning

Redouane Ahrouch beroliger også med, at kvinder ikke skal tvinges til at gå med islamisk tørklæde.

 

Det er jo dybt skræmmende, at man overhovedet føler sig kaldet til at komme med en sådan forsikring. Og så er den ikke engang troværdig.

 

Et fænomen som partiet ”Islam” er foruroligende. Dets ideer kan i dag tage sig aparte ud. Men i takt med, at befolkningen bliver mere og mere muslimsk, kan det vinde mere og mere fodfæste.

 

https://www.rights.no/2018/04/islamparti-vokser-frem/?utm_source=feedburner&utm_medium=email&utm_campaign=Feed%3A+Rightsno+%28Rights.no+-+Human+Rights+Service%29

Læs også
Det var had til jøder og amerikanere, som fik islamister til at begå terror i Bruxells lufthavn sidste år, siger ny rapport

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article175218728/Belgien-Partei-Islam-fordert-nach-Geschlecht-getrennten-Nahverkehr.html 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…