Socialdemokratiet i Sverige frygter det kommende valg – så nu prøver de at lyde strammere i udlændingepolitikken

Gymnasieminister Anna Ekström og civilminister Ardalan Shekarabi begge socialdemokrater holdt pressemøde tirsdag

Man må gnide sig i øjnene, når man læser de forslag, der nu kommer fra svenske partier som Socialdemokratiet og Centerpartiet. Forslag mod burkinier og religiøse friskoler.

 

De er ansvarlige for den masseindvandring, der har ødelagt Sverige: Muslimske parallelsamfund, ghettoer, bander, kriminalitet, angreb på politiet, folkeskole i frit fald, milliardudgifter og besparelser på pensionister og sygehuse.

 

Kun partiet Sverigedemokraterne er blevet ved med at advare trods de barske konsekvenser.

 

Sammen med andre, der advarede mod, hvor galt det ville gå, er de blevet frosset ud af venner og familie, fået knægtet deres ytringsfrihed, de har mistet deres arbejde, blevet forhånet og overfaldet.

 

Men vælgerne har i stigende grad stemt på Sverigedemokraterne. De har indimellem været det største parti i meningsmålinger. Og nu er politikere fra de andre partier blevet bange. De begynder at bevæge sig ind på det indvandringskritiske område, de før hånede.

 

Det næste valg til Riksdagen nærmer sig.

 

Valget kommer til september, og det kan give Sverigedemokraterne stor tilslutning.

 

Det kan være forklaringen på, at der nu pludselig lyder nye toner fra de partier, der har hyldet masseindvandringen og forhånet Sverigedemokraterne.

 

Stop for udlejning af burkini i kommunal svømmehal

I svømmehallen i Mjölby har det været muligt at leje en burkini, der er den heldækkende svømmedragt, som muslimske kvinder ofte bruger.

 

Sverigedemokraterne har for nylig foreslået at stoppe det.

 

Og pludselig var de andre partier til at tale med. De blev enige om at stoppe udlejningen af burkinier fra kommunens svømmehal.

 

En af dem er Anneli Sjöström fra Centerpartiet siger:

 

“Vi ved, at piger, der lever i en ærekultur, risikerer at blive begrænsede, og et forslag om ikke at udleje burkinier er en lille men symbolsk stillingtagende mod denne begrænsning.”

 

Ifølge flere medier skulle forslaget blive vedtaget i næste uge. Læs her og her

 

 

Forbud mod religiøse friskoler

I dag kom Socialdemokraterne på et pressemøde med deltagelse af to ministre så med et forslag om at forbyde religiøse friskoler. Det skriver svensk tv, SVT

 

Forslaget kommer på baggrund af en afsløring sidste år af undertrykkelse af pigerne i en muslimsk friskole.

 

Skjult kamera viste, hvordan pigerne blev gennet op bag i skolebussen, hvor de skulle sidde bag drengende, som sad på de forreste pladser. På samme måde var der eksempler på kønsadskillelse i skolen. Det skrev Den korte Avis om her

 

Den gang lovede statsminister Stefan Löfven handling. Og den kommer så nu et år senere og tæt på valget.

 

“I den svenske skole skal det være lærere og pædagoger, der bestemmer, og ikke præster og imamer. Men vi kan ikke garantere, at det er sådan i dag. Og det er alvorligt”, sagde civilminister Ardalan Shekarabi på pressemødet. SVT

 

I dag er den svenske skole i stigende grad præget af ulighed og opdeling. Det er helt forkert. Skolen skal hvile på grundlovens principper og værdier, sagde de to socialdemokratiske ministre.

 

Forslaget blev med det samme mødt med tvivl. Sverigedemokraterne kaldet det “en spøg”. Partiet mener, det er forkert at forbyde samtlige religiøse friskoler, hvoraf nogle er blandt landets bedste. Det er især de muslimske friskoler, der giver problemer. samnytt.se

 

Formanden for de kristne friskoler sagde, at forslaget handlede om muslimske friskoler, men at socialdemokraterne ikke turde sige det. Det skriver Fria Tider

 

Og islamiske skoler er meget utilfredse. De mener forslaget strider mod Europakonventionen. SVT

 

Men befolkningen støtter. Tre ud af fire vil forbyde religiøse friskoler.

 

Tiden må vise om presset fra vælgerne er så stærkt, at Socialdemokratiet og andre faktisk får strammet udlændingepolitikken. Men hvis de gør, er det næppe nok. Mange regner med, at Sverige er tabt.

Del på Facebook