Dansk Folkeparti får ikke forbudt den omstridte og berygtede had-moské, Masjid Al-Faruq på Heimdalsgade på Nørrebro i Købehavn-
Det står fast, efter at et enigt Folketing tirsdag afviste et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at pålægge regeringen at undersøge mulighederne for at lukke moskéen.
Der er tale om landets vel nok mest hadefulde moské med tæt tilknytning til Hizb ut-Tahrir.
Det var blandt andet her, Omar El-Hussein hentede inspiration. Således var han tilstede i moskeen den 13. februar 2015, hvor imam Hajj Saaed under fredagsbønnen rasede mod jøder.
Dagen efter angreb Omar El-Hussein først et arrangement i Krudttønden på Østerbro i København, hvor han skød og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og dernæst den jødiske synagoge i København, hvor han skød og dræbte vagten Dan Uzan.
Ligeledes har den terrordømte og udviste marokkaner, Sam Mansour, bedre kendt som boghandleren fra Brønshøj, haft sin gang i moskéen.
Her, Her, Her, Her, Her, Her, Her,
Imam fra moskéen tiltalt for at bifalde drab på jøder
I juli i år rejste anklagemyndigheden tiltale mod en af moskéens imamer, Mundhir Abdallah, efter at han under fredagsbønnen den 31. marts sidste år blandet andet sagde:
”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel, og jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: »O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham.”
Ligeledes i 2017 sagde imamen, at der var behov for muslimer i Europa og opfordrede til en muslimsk invasion. Det skete på en måde som forfatteren og den tidligere historielektor Carl-Johan Bryld betegnede som en klar opfordring til vold. (Kristeligt Dagblad 3. marts 2018)
I sin begrundelse for beslutningsforslaget fremfører Dansk Folkeparti blandet andet, at:
”Det er efter forslagsstillernes opfattelse hævet over enhver tvivl, at der fra moskeen udspringer en ekstrem, hadefuld og grænseoverskridende adfærd med direkte, indirekte og slet skjulte opfordringer til at begå ulovligheder, vold og terrorhandlinger.”
Partiet begrunder sit forslag med henvisning til Grundlovens § 67 om trosfrihed, og hvor det blandet andet hedder, at man har trosfrihed så længe, at ”intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
Afviser at bruge Grundlovens bestemmelser om trosfrihed
Under debatten i tirsdags den 11. december afviste justitsminister Søren Pape Poulsen at bruge Grundlovens bestemmelser om trosfrihed.
Han henviste i stedet til Grundlovens bestemmelse i § 78 om foreningsfrihed og fastslog, at det var foreningen bag moskéen, der i så fald skulle undersøges med henblik på et forbud.
Her er det ”Foreningen for Islamisk Kultur og Viden” med lærer Naji Dyndgaard i spidsen, som lægger lokaler til moskeen. I lighed med moskeen er der her tale om en dybt kontroversiel forening, hvis formand blandt andet nægtede at tage afstand fra Omar El-Husseins terrorhandlinger og myrderier.
Imidlertid mente justitsministeren ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at undersøge muligheden for at forbyde denne forening.
”Jeg vil gerne slutte med igen at tage kraftig afstand fra de udtalelser, der nu er rejst tiltale for (imamens om jøderne, red.), men jeg mener ikke, at det giver grundlag for at bede Rigsadvokaten om at kigge på muligheden for en opløsningssag mod en eventuel forening bag den nævnte moské, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget,” lød det fra Søren Pape Poulsen.
Med hensyn til sagen mod imam Mundhir Abdalla for hans udtalelser om jøder, henviste justitsministeren i øvrigt til, at manden ikke er dømt endnu og oplyste, at sagen er berammet til den 26. marts 2019.
Marie Krarup: Det er religionsfrihedens grænser, der skal afsøges
Ordføreren for DF-forslaget, Marie Krarup, ville ikke anerkende, at det handler om forsamlingsfrihed. Hun mente tværtimod, at det handler om grænserne for religionsfrihed.
”Sådan som jeg forstår ministeren, mener man altså, at det er nødvendigt at have et strafbart forhold, før man vil se på, om Rigsadvokaten skulle åbne en undersøgelse af moskeen,” svarede Marie Krarup og understregede:
”Men det, som vi ønsker, er jo, at man ser på det med henblik på § 67, altså det her med, om der læres noget, der strider imod sædeligheden. Der kunne jeg godt tænke mig at høre: Har man tidligere haft sager på det her område, altså har man egentlig haft en sag i henhold til § 67, og giver det derfor egentlig overhovedet mening at sige, at man først kan åbne en sag, når der er tale om en lovovertrædelse.”
Det kunne justitsministeren på stående fod ikke oplyse og opfordrede Marie Krarup til spørge skriftligt:
”Det vil jeg meget gerne undersøge. Jeg kan simpelt hen ikke svare præcist på det heroppefra, og jeg vil gerne sikre mig, at jeg svarer korrekt. Så det imødeser jeg et spørgsmål om,” lød det fra Søren Pape Poulsen.
Alle var enige, men ville ikke forbyde
Hos alle partier var ordførerne selv hos Alternativet og De Radikale enige om uforbeholdent at tage afstand fra de udtalelser, der med mellemrum er kommet fra Masjid Al-Faruq Moskeen
Ingen ville dog gå så langt som at støtte Dansk Folkepartis forslag om at undersøge mulighederne for at lukke moskeen.
Socialdemokratiets ordfører, Karen J. Klint, kunne ikke støtte beslutningsforslaget, men:
”Vi ønsker at afskaffe parallelsamfund, og vi ønsker på en eller anden måde at komme i dialog med de samfund, der prædiker had, for ligesom at vise dem, at det tager vi afstand fra.”
Venstres Mads Fuglede henholdt sig til ministerens opfattelse af, at drejer sig om forsamlingsfriheden og om, hvorvidt der er grundlag for at opløse foreningen bag moskéen:
”Det ser indtil videre ikke ud til at være tilfældet på nuværende tidspunkt, hvorfor Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget. Jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.”
LA’s ordfører Joakim B. Olsen lagde sig ligeledes op ad ministerens holdning og erklærede:
”Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at det kan de heller ikke.”
Den Radikale ordfører, Sofie Carsten Nielsen sluttede trop og erklærede:
”Jeg skal ikke lægge meget mere til end at sige, at vi heller ikke kan støtte beslutningsforslaget, men står bag ministerens udtalelser.”
Alternativets ordfører, Carolina Magadalene Maier, tilsluttede sig det øvrige kor med fordømmelser af moskéen ”og både det ene og det andet, ”som hun trykte, og indledte i øvrigt sin ordførertale med at erklære, at:
”Jeg skal starte med at sige, at vi i Alternativet heller ikke kan støtte det her beslutningsforslag.”
Godt forsøgt
I sin afsluttende ordførertale undrede Marie Krarup sig over, at ingen ville debattere grænserne for religionsfrihed, sådan som de er formuleret i Grundloven:
”Det er det, vi gerne vil have undersøgt, og det er jeg egentlig lidt forundret over at der ikke er andre der gerne vil. Men hvis vi ikke kan få det via et beslutningsforslag, kan vi det forhåbentlig via spørgsmål til ministeriet, og så kan vi i hvert fald få nogle vurderinger derfra,” sagde Marie Krarup og understregede:
”For mig at se er der en risiko for, at det går ud over vores religionsfrihed, sådan at organisationer, der kan kaldes religiøse organisationer, i virkeligheden kan få frihed til at undergrave vores frie samfund. Det synes jeg er en reel trussel, som vi er nødt til at se på.”
Men det ville Folketinget altså ikke have undersøgt. Her vil samtlige ordførere på nær Marie Krarup garanteret hellere brække en arm på langs end at begynde en diskussion om, hvorvidt visse grene af islam er så langt ude, at de ikke kan kaldes religion i Grundlovens forstand.
I stedet greb de med taknemlighed justitsministerens kattelem om, at det handler foreningerne bag moskeerne og ikke indholdet i moskeerne.
Men måske går det med dette forslag som det gik med burkaforbuddet og andre forslag fra DF. Til sidst er problemet så stort, at alle kan se det. Man må så bare håbe, at det til den til ikke er for sent at gribe ind.