|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er kun en uge siden, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale dannede regering.
Men på bare denne uge har de udstillet, at det er en regering, man kan kalde Skrab-sammen-regeringen.
Skrab-sammen-regeringen har godt nok udstedt et hav af dyre løfter til vælgerne. Men der er ikke megen retning og sammenhæng, og kritikken er allerede ret kraftig.
Alle fire regeringspartier er da også allerede på den første uge gået tilbage. Ikke meget, men ingen af dem er gået frem. Det fremgår af en måling fra Voxmeter.
Socialdemkratiet
I sidste uge stod Socialdemokratiet til 21,9 procent af stemmerne – og 39 mandater.
Nu står S til 20,7 procent – svarende til 37 mandater. Et tab på 1,2 procentpoint og to mandater.
SF
SF stod i sidste uge til 12,3 procent af stemmerne og 22 mandater. Nu står SF til en smule mindre: 12,2 procent – svarende til 22 mandater.
Moderaterne
Moderaterne stod i sidste uge til 7,4 procent af stemmerne og 13 mandater. I denne uge står partiet til 6,8 procent – svarende til 12 mandater.
De Radikale
De Radikale stod i sidste uge til 5,4 procent og 10 mandater. I denne uge står partiet til 5,1 procent og ni mandater.
De fire regeringspartier er således på en uge tilsammen faldet fra 84 til 80 mandater – et minus på fire mandater.
Og det på trods af, at deres regeringsgrundlag er fremlagt efter sidste måling.
Enhedslisten
Enhedslisten, der er regeringens støtteparti, er derimod gået en smule frem: Fra 6,8 procent og 12 mandater i sidste uge – til nu 7,1 procent og 12 mandater.
Regeringen er allerede løbet ind i flere problemer
Målingen giver en fornemmelse af, at vælgerne også har oplevet det som en skrab-sammen-regering. Og regeringen er også allerede løbet ind i kritik, der viser, at der er meget, der ikke hænger sammen.
De borgerlige partier har især kritiseret fraværet af en stram udlændingepolitik. Desuden har de borgerlige kritiseret, at der mangler finansiering af alle de dyre løfter.
Onsdag morgen kunne Jyllands-Posten oplyse, at Finansministeriet modsagde Mette Frederiksen, der har sagt, at regeringens politik vil øge ligheden.
Men det er finansministeriet slet ikke færdige med at regne på, oplyses det til avisen.
Tirsdag var det regeringen påstand om klimapolitik, der blev kritiseret.
Regeringen påstår, at den kan nå målet om en reduktion af CO2 på 70 procent inden 2030.
Men det afviser Klimarådet i en udtalelse tirsdag.
En verdensfjern tilgang til klimapolitikken har forhindret regeringen i at tage fat i de større problemer i energipolitikken, lyder kritikken:
Regeringen har ikke en plan for en øget energiproduktion. I regeringsgrundlaget er det eneste, der kan øge energiproduktionen planen om flere vindmølleparker, der kræver massiv statsstøtte. Men hvad er der blevet af SVM-regeringens overvejelser om at forlænge udvindingen af olie og gas i Nordsøen? Og hvad med et beslutningsgrundlag for en stillingtagen til atomkraft? Som Berlingske så rigtigt fremhæver.
SVM-regeringens højt profilerede grønne trepart, der skulle sikre ufrugtbar landbrugsjords omlægning til skov er også i fare. Landebruget, der er den ene af parterne, mener, at regeringen har undergravet grundlaget for den grønne trepart.
Regeringen bliver også kritiseret for påstanden om, at en række af dens initiativer vil betydet et øget arbejdsudbud på 35.000 fuldtidspersoner frem mod 2035.
Det holder ikke, fordi andre dele af regeringens politik trække den anden vej. Det viser beregninger fra Dansk Industri og tænketanken Cepos.
Der bliver kun tale om et øget arbejdsudbud på sølle 3000, siger DI og Cepos. (Berlingske).
Uro i S om udlændingeplitikken
Mette Frederiksen er blevet stærkt kritiseret for at fyre Nicolai Wammen som finansminister for at gøre Peter Hummelgaard til ny finansminister. Det er blevet opfattet som udtryk for, at Mette Frederisen foretrækker Hummelgaard som sin afløser.
Hun er også kritiseret for at smide stærke strammerprofiler i udlændingepolitikken helt af ministerholdet, det er Rasmus Stoklund og Kaare Dybvad Bek.
Mette Frederiksen har gang på gang sagt, at en stram udlændingepolitik er helt afgørende for hende. Derfor vakte det kritik, at hun smed de to strammere ud af regeringen. Den tredje strammer i regeringen , Mattias Tesfaye, gik selv. Han ønskede at blive gruppeformand.
Tirsdag blev ordførerskaberne så fordelt i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Det fik debatten om og kritikken af udlændingepolitikken til at fortsætte.
Det blev især bemærket, at Frederik Vad ikke længere er udlændingeordfører.
Det er en klar svækkelse af Socialdemokratiets udlændingepolitik.
Nej siger Frederik Vad selv. Han skal i stedet være værdiordfører netop for at vise, at Socialdemokratiet kan matche Dansk Folkeparti og andre borgerlige partiers stramme udlændingepolitik.
Desuden er Thomas Skriver Jensen nu udlændingeordfører. Han har tidligere erklæret sig som strammer og sagt, at kriminelle udlændinge skal ud af landet, og så selv om det betyder, et opgør med konventionerne.
“Jeg er stadig sulten på at bekæmpe islamisme,” siger Frederik Vad i et interview til TV 2.
“Vi bliver nødt til ved siden af regeringsgrundlaget at have en sult på at sætte værdipolitikken højere,” siger han.
Men ord er ikke nok. Vælgerne vil se handling. De vil have stramninger af udlændingepolitikken. Det har flere meningsmålinger vist.
Derfor skriger det til himlen, at der stort set intet står i regeringsgrundlaget om udlændingepolitik.
Det er en ret klar understregning af, at regeringens tre andre partier er slappere på udlændingepolitikken.
SF, De Radikale og Moderaterne vil med stor sandsynlighed spænde ben for eventuelle socialdemokratiske initiativer til at begrænse den voksende andel af indvandrere fra især de muslimske lande, samt tilløbene til en islamisering af Danmark.
Det advarede Tesfaye ellers mod, da han som minister fremhævede det vigtige begreb MENAPT-lande. Et begreb der dækker indvandrere fra de muslimske lande i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
Islamisering handler blandet andet om forsøget på at udbrede det muslimske tørklæde hijab. Derfor er det at stor betydning, at regering og Folketinget sætter hælene i overfor denne udvikling og sikrer de danske grundværdier blandt andet ved at sætte en stopper for udbredelsen af det muslimske tørklæde i offentlige institutioner.
Men det bliver svært med den radikale Samira Nawa i regeringen. Hun er selv muslim og hængte valgplakater op, hvor hun selv optrådte med hijab.
En skrab-sammen-regeringen uden fælles grundværdier kan hurtigt gå op i limningerne.
