Bogen DIGITAL DEMENS af Manfred Spitzer er ’dynamite’. Læs den før din nabo, og smid dit (barne)barns smartphone og iPad på møddingen.
Manfred Spitzer: DIGITAL DEMENS. (Godt) oversat fra tysk ”Digitale Demenz” af Anette Broberg Knudsen. Hæftet med omslag. 392 sider. Kr. 279,95. Forlagsgruppen Lohse i samarbejde med KLF, Kirke & Medier. Udgivet d.1.8.18.
****** seks stjerner
—————————————————————————————-
Heureka, hurra! Inden for et halvt år har jeg været så heldig at få lov til at læse to bøger, der begge har udløst topkarakter: 6 stjerner ud af 6 mulige. Og interessant nok inden for præcist samme emne: Digitaliseringen og dens katastrofale konsekvenser.
Først var det Jesper Balslevs KRITIK AF DEN DIGITALE FORNUFT – I UDDANNELSE, og nu kommer så Manfred Spitzers DIGITAL DEMENS.
Hvem er Manfred Spitzer?
Manfred Spitzer er født 1958 og uddannet psykiater. Som gæsteprofessor på henholdsvis Harvard og Oregon Universitet i perioden 1989-94 blev hans forskningsinteresse sporet ind på grænseområdet mellem kognitiv neurovidenskab og psykiatri. I 2004 stiftede han Center for neurovidenskab og læring, som hører under den psykiatriske universitetsklinik i Ulm. Her var han i 1997 blevet udnævnt til professor i psykiatri.
Han har skrevet et hav af artikler om, hvad digitaliseringen gør ved ikke mindst børns hjerner og læring, og i 2010 udkom hans første bog om emnet: ”Vorsicht Bildschirm”. Heri sandsynliggjorde han, at volden i medierne og voldelige videospil gør unge mennesker mere voldelige, mere afstumpede og mindre empatiske.
Det er synd at sige, at hans kritik blev vel modtaget. Bogens forskningsbaserede resultater blev skudt ned uden saglig dokumentation, og hvad der burde have rystet politikere, beslutningstagere, forældre og lærere, løb mere eller mindre ud i sandet.
En hovedårsag er magtfulde mediegiganter, som politikere frygter. De er afhængige af medierne, og hvis man får medierne som fjende, bliver man hængt ud i offentligheden. Derfor sker der ikke rigtigt noget.
Bogen ”Digitale Demenz”
Helt slået ud blev Spitzer nu ikke. Han kløede på, og i 2012 kom så ”Digitale Demenz”, der her seks år senere er blevet oversat til dansk. I et forord skrevet til den danske udgave konstaterer Spitzer, at siden 2012 er der kommet endnu mere viden og forskningsmæssigt belæg for farer og bivirkninger ved informationsteknologien. Sagt med andre ord: De revolutionerende OG foruroligende resultater, der blev lagt frem i 2012, er i de forløbne seks år blevet yderligere underbygget.
Spitzers centrale konklusion er, at overdreven brug af digitale medier er farlig for børn og unge mennesker. Intensiv brug af computerspil og online-tjenester sløver og nedbryder hjernen og koncentrationsevnen. Og hvad værre er: Evnen til at interagere med andre mennesker svækkes. Netbank, mails og sociale medier har erstattet tidligere relationer mellem mennesker.
Som Imran Rashid, læge og forfatter til bogen ”Sluk”, fyndigt udtrykker det i en kommentar til den foreliggende viden på forskningsfeltet: Lokummet brænder!
En række af Spitzers pointer
Her følger en stribe af Spitzers pointer i uprioriteret rækkefølge. Påstandene er i ”Digital demens” tæt behæftet med videnskabelig dokumentation og omfattende sociologiske undersøgelser, men præsenteres her i maggiterning-form:
- Digitale medier skaber afhængighed, og de (vi!) afhængige søger at skjule problemet
- Jo mere et land investerer i computere i skoler og børnehaver, jo større sandsynlighed er der for, at skoleelevernes resultater er blevet dårligere
- Man lærer mere ved at skrive i hånden end ved at taste på en pc
- Hvis der er én ting, de sociale medier ikke er, så er det sociale. De fører til social isolation og overfladiske kontakter. Og gør vores børn og unge ensomme og ulykkelige.
- Når de daglige små møder bliver erstattet af smartphonen, så fører det til et tab af grundlæggende tillid imellem mennesker
- Lær af Sydkorea, som er det land, der producerer flest smartphones. Her er der som det eneste sted i verden vedtaget love, der skal beskytte unge under 19 år mod de mest skadelige virkninger. Fx i form af et program, der blokerer for adgangen til porno og hård vold
- En computer i hjemmet giver som hovedtendens dårligere præstationer i skolen, fordi børn og unge bruger pc’en til spil frem for at læse lektier
- Tidligere satte man sig ind i et emne, i dag surfer man
- Der findes ikke nogen uafhængige (af interessenter) undersøgelser, der helt utvetydigt har vist, at læringen er blevet mere effektiv ved at indføre computere og skærme i klasseværelserne
- Forældre bruger skærme som barnepiger
- For meget tv og computer i børnehavealderen kan på den lange bane sænke et menneskes uddannelsesniveau. Jo mere tv i barndommen, jo dårligere uddannet
- Digitale medier er skadelige for helt små børns læring og dermed for deres åndelige udvikling og dannelse
- Vi har lige fra fødslen vores krop med os overalt og indtager verden med den. Derfor er fingerremser og fingertælling bedre end computere. For det er lettere at lære og HUSKE detaljer, når man samtidig bruger kroppen
- Hjernen ændrer sig ved at blive brugt – derfor er, HVORDAN den bliver brugt helt afgørende. Hjernen er ikke statisk, men en slags vedvarende byggeplads. Den måde, vi lærer på, afgør, hvordan det bliver gemt i hjernen. Den digitale tilgang til verden medfører, at hjernen bliver opbygget betydeligt mindre. Resultat: Mental deroute/demens
- Et voksent menneskes hjerne adskiller sig grundlæggende fra en barnehjerne under udvikling. Denne kendsgerning bliver forbigået i tavshed af stort set alle de såkaldte eksperter, der udtaler sig om brugen af digitale medier i undervisningen. Så når der skal træffes beslutninger på det pædagogiske område, så er det ikke markedet, der bør råde, men viden. Børn under to år kan således overhovedet ikke lære noget af de digitale medier og spilder dermed en masse god tid, hvor de kunne have lært noget.
- Digitale indfødte? Glem det. Hvis man skal have udbytte af nettet, har man først brug for en solid grunduddannelse og en basal viden på det område, man søger på
- Tro aldrig på en ekspert, før du har undersøgt, hvem der betaler vedkommendes løn. Den digitale lobby har mange penge til at styrke myten om teknologiens vidunderligheder. Universitetseksperter i mediekundskab og politikere lader sig ofte misbruge som marketingmedarbejdere for industrien. Paradoksalt nok kommer de dermed til at skade – både økonomisk og sundhedsmæssigt – præcist de grupper, hvis interesser de hævder at varetage.
Manfred Spitzers bog er dynamit
Manfreds Spitzers bog er dynamit. Forstået på den måde, at alle, der indtil nu er stødt ind i en mur af foragt, latterliggørelse og stigmatisering (maskinstormer, reaktionær, mosefund, udviklingsresistent mv.), når de intuitivt har kritiseret det digitale knæfald, nu med denne danske oversættelse er klar til at tage handsken op på et solidt forskningsgrundlag: Til kamp mod digital demens i et forsvar for vores børn og unges (ud) dannelse og åndelige udvikling.
En serviceoplysning
KLF, Kirke og Medier fortjener stor tak for at have taget initiativ til oversættelsen og følger initiativet op med en konference i november:
Den Korte Avis dækker arrangementet.