Lærer man bedre på en iPad end ved en tavle? Jesper Balslev stiller det oplagte – men for tidsånden tæt på kætterske – spørgsmål i en ny bog.
Jesper Balslev: KRITIK AF DEN DIGITALE FORNUFT – i uddannelse. Hæftet. 143 sider. Kr. 180. Hogrefe Psykologisk Forlag. Er udkommet.
****** seks stjerner
—————————————————————————————-
Så kom den. Den bog, jeg har ventet på de seneste 10 år: KRITIK AF DEN DIGITALE FORNUFT – I UDDANNELSE. Min glæde skyldes, at jeg som underviser har været arg modstander af den stadig mere bevidstløse digitalisering, der har fundet sted i de seneste årtier inden for uddannelsesområdet. Uden at jeg er kommet en meter med mine små pip.
Og her dukker så et skrift frem, der stiller – og besvarer fyldestgørende – de helt oplagte spørgsmål: Lærer man bedre på en iPad end ved en tavle? Udvikler man “digitale kompetencer” af at bruge mobiltelefoner og være på de sociale medier? Og et særligt relevant spørgsmål i nedskæringstider: Er der nogen målbar læringseffekt af de massive investeringer i digitalisering i skolen, eller kunne de samme resultater være nået med andre, velafprøvede og langt billigere midler?
Præsentation af forfatteren
Forfatteren hedder Jesper Balslev, og han er lektor og underviser ved Københavns Erhvervsakademi. Men han er også ph.d.-stipendiat, og emnet for hans ph.d.-afhandling er digitaliseringen af uddannelsessystemet. Hans foreløbige forskning er nu omsat i en lille debatbog, der fremlægger dokumentation for, hvordan knæfaldet for digitalisering i uddannelsessystemet ikke er forankret i viden, men vidtløftige og uindfriede visioner.
Tænkning om det digitale
Hans fokus er en karakteristik af de seneste tre tiårs tænkning om det digitale. Til det formål er han dykket ned i utallige evalueringsrapporter og politiske oplæg, der samstemmende har påpeget det store potentiale i digitalisering. Desværre er der meget lidt bevis for, at det påståede potentiale er blevet realiseret.
Det afholder dog ikke beslutningstagere og interessenter fra at køre på med opfordringer til yderligere og øget oprustning på det digitale område. Stort set med de samme formuleringer om et enormt potentiale – der venter lige om hjørnet.
Der er behov for kritisk tænkning
Balslev opfordrer læseren til at forbinde ordet kritik med det, ”(…)der fx foregår på NASA: en systematisk, grundig og vital nej-kultur fokuseret på alt det, der kan gå galt – i den højere sags tjeneste at bidrage til teknologiske fremskridt af betydning for os alle.” (s. 93)
”Der er behov for kritisk tænkning og at gå imod stort set al gængs praksis på området, simpelthen fordi for mange digitale projekter ikke virker, virker på andre måder end forventet eller bliver investeret i på helt forkerte præmisser.
(…)
I vores NASA-metafor ville det svare til, at vi efter 30 års mislykkede forsøg på at få en bestemt rakettype til at lette fra jorden, drog den konklusion, at vi måtte bygge dobbelt så mange af den samme slags raket for at få nogen af dem i luften.” (s. 94)
Styrkerne ved bogen er mange
Styrkerne ved Balslevs bog er mange: Pædagogisk inddragelse af filosoffen Immanuel Kants ”Kritik af den rene fornuft”, den personlige rejse fra tech-nørd og digital frontløber til sund skepsis over for luftige digitale visioner – altså ikke skyggen af maskinstormer her, samt mange konkrete eksempler leveret i et sanseligt, velformuleret, billedrigt sprog toppet op med humor og selvironi.
”Kritik af den digitale fornuft” er ikke bare et opgør med vores måde at tænke om “det digitale” på. Nej, forfatteren er konstruktiv og forsøger at opstille et velovervejet alternativ til ideologien bag TINA: There Is No Alternative (til digitaliseringen) båret frem af giganter som Google, Facebook, Amazon, Microsoft og Apple – og deres nyttige idioter i uddannelsessystemet. (NB! Mit polemiske, men erfaringsbaserede udsagn).
Jeg ville gerne citere op og ned af vægge og stolper fra bogen, men med mit stjernedrys har jeg klart markeret, at enhver samfundsinteresseret borger bør rekvirere denne pædagogiske udgave af Jesper Balslevs ph.d.-projekt.
Det er mit håb, at når hans afhandling bliver publiceret, vil dokumentationen for at sadle om i forhold til det digitale højhastighedstog være så massiv, at der måske ligefrem kan blive tale om et paradigme-skift.
Kun én indvending
Min eneste indvending er, at Balslev går i baljen med sin henvisning til ’den sorte skole’ (s. 90). Begrebet er blevet brugt som et stigmatiserende skældsord siden 68-oprøret, men dækker i virkeligheden over en skole, hvor lærere og ledelse ud fra et klassisk dannelsesideal har haft det mål, at eleverne skulle tilegne sig faglige kundskaber og paratviden. Og paratviden er som bekendt den eneste reelle viden.
Monstro det ene sted, den sorte skole har fået lov til at udfolde sig i fuldt flor, er i Hans Scherfigs roman ”Det forsømte forår”?
________________________________________________________________
Faktaboks:
Jesper Balslev har en fortid som virksomhedsmedejer og selvstændig konsulent inden for online-kommunikation. Ifølge eget udsagn var han i mange år selverklæret tech-nørd og digital frontrunner. Teknologi-begejstringen er i de senere år omsat i en vis skepsis over for de vidtløftige visioner, som den digitale teknologi-branche har slået sig op på.
