DEN STØRSTE LILLE GÅRD: En sand, usentimental historie om harmoni og selvforsyning

***** fem stjerner ud af seks 

 

Begrebet ’konstruktiv journalistik’ vil være Den Korte Avis’ læsere bekendt: Journalisten må være kritisk, men ikke negativ i sin nyhedsformidling. (En absurditet, men lad den nu hvile). 

 

Ved første blik lader dokumentaren DEN STØRSTE LILLE GÅRD til at være en moraliserende feel-good film om, hvordan vi mennesker skal lære at leve i harmoni med naturen. Konstruktiv journalistik som dokumentarfilm. Men nej – historien skal vise sig at være en ganske anden. 

 

Handling

John og Molly Chester bor i en lille storbylejlighed i Californien. Han er naturfotograf, hun er levende interesseret i mad og blogger om fødevarer og madopskrifter. På altanen dyrkes krydderurter. 

 

Men så sker det: Parret adopterer en hund, der ellers står til at blive aflivet. Desværre gøer familieforøgelsen konstant, når de ikke er hjemme. Efter forgæves at have forsøgt på at komme klagende medbeboere i møde ender ægteparret med at blive sagt op af udlejeren. 

 

Opsigelsen er det skub, der skal til, for at gå i gang med at realisere Mollys store drøm om et selvforsynende landbrug i harmoni med naturen. Der kan ikke være tale om at afhænde hunden, han er jo deres første barn. 

 

Med families og venners hjælp lykkes det efter store anstrengelser at finde en investor, og John og Molly køber et stort areal nord for Los Angeles. Nu går arbejdet i gang med at omdanne den golde, californiske ørkenjord til en frodig plantage. Dertil får de vejledning af en gammel og erfaren landbrugskyndig, der har store visioner for et økosystem-projekt med afsæt i biodiversitet. 

 

Opgaven viser sig at være helt enorm, og netop som fx frugthøsten tegner lovende, kommer der stæreangreb. Og så er der snegleinvasion, og de høns, der lægger æg, som kunderne slet ikke kan få nok af, bliver nedlagt på stribe af prærieulveangreb. Syge dyr, insektsværme og skovbrande føjer spot til skade. 

 

Er drømmen andet end en drøm? Kan et landbrug overleve uden pesticider og menneskelig udryddelse af skadedyr?  

 

Filmen er en SAND solstrålehistorie

Læs også
PORTRÆT AF EN KVINDE I FLAMMER: Tvang, kunst og kærlighed 

John Chester har igennem syv år filmet parrets arbejde på gården med alle op- og nedture – og de sidste er der flest af! Men stædigt holder parret fast i at fortsætte. At følge dem på vejen uden at ane, hvordan det ender – succes eller fiasko? – skaber spænding helt frem til den afsluttende sekvens. 

 

Som sagt er John naturfotograf, hvilket bl.a. afspejler sig i nogle fantastiske (dyre-nær)billeder undervejs. En tilbagevendende fotografering af farmens mange planter, urter og vækster i helikopterperspektiv viser udviklingen fra gold ørken til blomstrende frugtplantager og blød muld. 

 

Min første skepsis over for filmen – suk, nok en sentimental besyngelse af ’tilbage-til-naturen-filosofien’ – blev gjort grundigt til skamme. Filmen er en sand solstrålehistorie – med tryk på sand. Et paradis på jord er, hvad to ressourcestærke og dedikerede mennesker kan opnå, når modgang ikke knækker, men styrker. 

 

Selv om der selvfølgelig også skal hjælp til fra andre mennesker – samt en god portion held. Fx at en skovbrand, der truer med at destruere farmen, i sidste øjeblik drejer udenom på grund af vindskifte. 

 

Længde: 91 minutter 

  • Medvirkende: John & Molly Chester m.fl.  
  • Instruktør: John Chester 
  • Premieredato: torsdag d. 30. januar  

   

 

Læs også
Angelina Jolie og Michelle Pfeiffer i underholdende film om de onde kræfters magt
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…