Et massivt antal påsatte bilbrande har rystet Sverige, netop som slutspurten i valgkampen går ind.
Mandag aften satte sortklædte, formummede skikkelser ild til omkring hundrede biler på parkeringspladser. Det skete i Göteborg-området og senere i Malmø og Helsingborg.
Også tirsdag aften var der påsatte brande, men i mindre målestok.
Brandene var ikke tilfældige, spontane drengestreger. De var nøje planlagte, så den ene fulgte efter den anden.
Den chokerede socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvén talte ligefrem om, at det så uhørt organiseret ud og lignede en militær operation.
Ghettoer
Det er mildt sagt ikke første gang, at landet oplever ildspåsættelser. Den slags foregår med jævne mellemrum i de indvandrertætte områder, som er så talstærke og så store i Sverige.
Til tider har der været tale om borgerkrigslignende tilstande, når unge indvandrere har spred ild og ødelæggelse og angrebet politi og brandfolk.
Den Korte Avis har berettet om disse udslag af den fatale udlændingepolitik i Sverige.
Ekstra Bladets udsendte reporter beretter, at de nye ildspåsættelser især har fundet sted i indvandrerghettoer, der minder om Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Politiets tavshed
Det svenske politi har dog ikke villet sige noget om, hvem gerningsmændene kan være.
Den politiske korrekthed filtrerer en masse vigtige informationer fra, som man ikke mener, at offentligheden har godt af at høre.
Det giver en meget autoritær og formynderisk styring af samfundsdebatten, som danskere ikke ville finde sig i.
Man kan således ikke med sikkerhed sige, at gerningsmændene denne gang skal findes i indvandrermiljøer. Men mange, der kommenterer begivenhederne, antyder det.
Formentlig vil det også være det nærliggende gæt hos mange af de svenske vælgere. I så fald kan det påvirke valget til fordel for Sverigedemokraterne og det konservative Moderaterne.
Konspirationsteorier
Der har dog også været helt andre teorier om gerningsmænd og motiver fremme.
En politiker fra det røde Vänsterpartiet har således udkastet en konspirationsteori om, at brandene blev påsat af højreekstremister for at skabe en stemning, der gavner de borgerlige ved valget.
En endnu vildere konspirationsteori går ud på, at Vladimir Putin står bag det hele! Svenskere kan være meget opfindsomme, når de skal forsøge at dreje opmærksomheden væk fra landets massive indvandringsproblemer.
Men der er altså stadig ikke sikker viden om, hvem de maskerede gerningsmænd er.
Et angreb på det svenske samfund
Det kan tænkes, at det ikke er indvandrere. Det kan tænkes, at de ikke har haft noget politisk ærinde. Det kan tænkes, at de bare har følt trang til at lave mest mulig ballade.
Men selv hvis man går ind på denne tankegang, må man stadig se de påsatte bilbrande som et meget alvorligt krisetegn for det svenske samfund.
Aktionerne har tydeligvis været nøje planlagte. De har tydeligvis skullet sprede ødelæggelse i de berørte områder. Og gerningsmændene må naturligvis have været bevidste om, at det foregik midt under en valgkamp.
I den forstand må bilbrandene ubetinget kaldes et angreb på det svenske samfund. Uanset, hvor meget der har været klare politiske mål.
Man gør kun sådan noget, hvis man nærer et betydeligt had til det svenske samfund og en betydelig foragt for sine svenske medborgere.
Sverige har mistet sin sjæl
Bilbrandene viser et samfund, der begynder at gå i opløsning. Samfundssind afløses af destruktionstrang. Hensyn til andre afløses af glæden ved at skade andre.
Selv om de præcise motiver til de modbydelige handlinger foreløbig ikke er kommet frem, kan man allerede nu drage en vis konklusion på de sørgelige begivenheder:
Sverige har mistet sin sjæl. Den kultur og de værdier, som har bygget denne nation, har fået lov til at forfalde.
Landet er i drift mod en fremtid, der ser meget alvorlig ud. En hovedløs og uansvarlig udlændingepolitik har spillet en afgørende rolle i den forbindelse.
En borger tæt på at græde
Svensk TV interviewede en beboer i et af de kvarterer i Göteborg, som var hårdt ramt af bilbrandene. Han var rystet og bedrøvet, og gråden trængte sig på ved tanken om, hvad der skete med hans dejlige land:
”Jeg kiggede ud ad vinduet og så alle brandbilerne. Jeg løb ud for at se det. Det var forfærdeligt. Hvor er Sverige på vej hen? Det er helt ufatteligt.”
Hvor er Sverige på vej hen?
Det har meget længe været på vej i den helt gale retning, specielt når det gælder indvandringen fra ikke-vestlige lande.
Man må håbe for den hårdt prøvede almindelige svensker, at valget kan resultere i en regering, der begynder at dreje kursen væk fra katastrofen. En regering, der giver Sverigedemokraterne indflydelse.
Men frygten er der på vores broderfolks vegne. Frygten for, at det allerede er for sent.