I Danmark får han førtidspension – men han kan godt klare at rejse til Mellemøsten og blive gift med kone nummer to

Modelfoto (Arkivfoto: Privat)

Fatima blev gift, da hun var 19 år med en noget ældre mand fra samme egn i et land i Mellemøsten. Det var i 1990’erne.

 

Manden var indvandrer i Danmark, der blev hun familiesammenført og rejste med ham til Danmark.

 

Allerede efter en uge slog han hende. Ingen hjalp hende.

 

Manden bestemmer

Fatima boede ganske vist nu i Danmark. Men hun var en del af et parallelsamfund, styret af mellemøstlig kultur og islam.

 

Derfor var hun heller ikke kun viet af danske myndigheder. Hun var også muslimsk gift, og det var afgørende for hendes tilværelse der blev styret og domineret af den voldelige ægtemand.

 

Det er helt i tråd med Koranen, hvor der i sura 4:34 står, at manden står over kvinden og at han må slå hende, hvis hun ikke gør, som han siger.

 

I Danmark havde manden tilsyneladende hurtigt fået tilkendt en førtidspension. Det skulle betyde, at han var syg og ude af stand til at arbejde.

 

Men beretningen viser, at han i årevis har været særdeles aktiv. Han har styret Fatima og børnene med hård hånd, og han er rejst frem og tilbage mellem Danmark og sit hjemland i Mellemøsten.

 

Det viser Fatima historie, som hun har fortalt til en artikelserie i Berlingske om muslimske kvinder: “Islams ufri døtre i Danmark”. Fatima er ikke hendes rigtige navn, men hun er anonym af frygt for repressalier. Berlingske

 

Hun måtte ikke lære dansk

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Fatima var dygtig i skolen i sit hjemland. Derfor kunne der være gode muligheder for et job i Danmark, hvis hun lærte dansk.

 

Hun begyndte da også at gå til undervisning i dansk.

 

Men manden var imod. Hun skulle ikke snakke med danskere eller andre – og slet ikke om problemerne i deres ægteskab. Derfor fulgte han hende til og fra skolen for at overvåge hende. Efter tre måneder krævede han, at Fatima stoppede.

 

“Hvis du går i skole, lærer du måske dårlige ting”, sagde han.

 

Hvad er dårlige ting?, spørger journalisten.

 

“Det var bare hans tanker om Danmark. Han sagde: Hvad skal du lære fra dem?”.

 

Læs også
Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

Efter 30 år i Danmark taler Fatima så dårligt dansk, at journalisten må bruge tolk.

 

Hele denne kædevandring med import af ikke-vestlig ofte mellemøstlig og muslimsk kultur var der meget lidt forståelse for i 1990’ernes Danmark.

 

Dem, der dengang forsvarede de danske værdier og kritiserede, at den slags fandt sted, blev ofte kaldt fremmedfjendske.

 

Det medvirkede til, at undertrykkelsen af Fatima og andre kvinder uhindret kunne  fortsætte, så muslimske parallelsamfund bed sig fast.

 

Børnene flyttet til Mellemøsten for at lære arabisk

Efter sit første barn kom sagsbehandlere på besøg med en tolk og sagde, at Fatima skulle starte i skole igen. Men manden smed sagsbehandleren ud. Og så skete der ikke mere. Ingen interesserede sig åbenbart for, hvad der videre skete med Fatima, børnene og manden fra Mellemøsten.

 

Fatima levede videre isoleret i sit hjem, og manden fortsatte med at slå hende. Men hun turde ikke tale med myndighederne, fordi manden fortalte hende, at de ville fjerne hende barn og smide hende i fængsel, så hun ikke kunne besøge sin familie.

Læs også
Lille dreng på bare 16 måneder måtte ikke komme med sin mor i svømmehal, fordi han kunne sexkrænke muslimske kvinder …

 

10 år gik og hun fødte flere børn. En dag ville manden gå en tur med dem. Han kom ikke tilbage. I stedet fløj han til hjemlandet i Mellemøsten, hvor han efterlod børnene hos familien.

 

Her skulle børnene lære at tale arabisk og være rettro muslimer. I Danmark risikerede de at blive dårlige mennesker, mente han ifølge Fatima.

 

Det var takken for en førtidspension og mange andre ydelser betalt af danskerne.

 

Børnene var to år i hjemlandet, inden Fatima endelig fik dem tilbage til Danmark. Det accepterede manden. Men volden mod Fatima og børnene fortsatte.

 

Fatima kan ikke blive muslimsk skilt – manden vil have to koner

For et år siden blev Fatima endelig skilt ved de danske myndigheder. Men det betyder ikke den store ændring.

 

Læs også
48 islamiske skoler underviser i intolerance og kvindehad, skriver britisk rapport

Hun er fortsat muslimsk gift med manden. Og ingen imam vil foretage skilsmissen, fordi manden ikke ønsker at blive skilt.

 

Han vil nemlig have to koner, viser det sig.

 

Manden er rejst tilbage til hjemlandet i Mellemøsten. Her er han blevet gift med kone nummer to.

 

Han lokkede Fatima til hjemlandet. Her tog han hendes pas og spærrede hende inde i huset. Hun skulle blive boende i huset sammen med ham og kone nummer to. Konerne skulle have hver deres værelse, men bo under samme tage, skriver Berlingske.

 

Det lykkes Fatima at komme tilbage til Danmark. Manden er lige nu også i landet, fordi han angiveligt søger om lov til at tage sin danske pension med til hjemlandet.

 

Mon han får lov til det? Det ved vi ikke endnu. Vi håber Berlingske følger op på historien.

 

Læs også
Kunderne elskede pølsevognen på Brønshøj Torv, men nu har ejeren givet op efter grov chikane fra drenge – de krævede, at der kun blev solgt halal

Ingen berigelse

Historien om Fatima viser, hvor stærkt og udbredt ikke-vestlige og ofte muslimske parallelsamfund i virkeligheden er blevet i Danmark. Politikere taler om integration, mens Koranens regler og love, sharia, får mere og mere magt i det danske samfund. Denne og andre artikler om emner får Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til at sige, at vi skal kriminalisere dele af sharia. (Berlingske, 7.7)

 

Men det er der ikke udsigt til. Fatimas historie viser tværtimod, hvor slapt og eftergivende det danske samfund har været over for en mellemøstlig og islamisk kultur. Og sådan er det fortsat i vidt omfang.

 

Man lukker øjnene for, at indvandrere udnytter det sociale system for eksempel ved at sabotere undervisning i dansk. Og man har været rundhåndet med sociale ydelser, når indvandrere ikke kunne få et arbejde. Det er også bemærkelsesværdig, at indvandrere i årevis har været overrepræsenteret blandt førtidspensionister.

 

En del af forklaringen er politisk korrekt magelighed og skræk for at blive opfattet som fremmedfjensk.

 

Det har også ramt kvinder som Fatima, der ikke har fået hjælp til at gøre op med en kvindeundertrykkende og til tider voldelig kultur.

 

Og intet tyder på, at det vil ændre sig til det bedre tværtimod.

 

Flere undersøgelser også fra udlandet viser, at anden og tredje generation ofte nærmest er mere konservativ og radikal i støtten til en mellemøstlig, islamisk kultur.

 

Således også Fatimas børn. Selv om de også er blevet slået og nærmest mishandlet, så deler de alligevel faderes holdninger og kvindesyn og holder med ham imod Fatimas ønske om agt blive skilt.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…