Han er muslim og foragter danskere, der ikke er muslimer.
Han foragter dem så meget, at han direkte advarer mod at have ikke-muslimer som venner.
Det er Shahid Mehdi. Imam og skoleleder gennem mange år. Han har en hjemmeside, hvor han nedgør danske værdier og advarer mod at have ikke-muslimer som venner. Det skriver b.dk 21.5.
Shahid Mehdi har indtil for nylig været viceskoleleder på Iqra Privatskole – en muslimske friskole på Nørrebro. Dermed har han haft indflydelse på mange muslimske børns opvækst.
Den muslimske friskole får hovedparten af sine udgifter dækket af det offentlige. Det er altså danske skatteydere som betaler en skole som foragter de værdier Danmark bygger på.
Nedgørende kvindesyn og modstand mod danske værdier
Shahid Mehdi blev allerede for en del år siden kendt for sit ekstremt nedgørende kvindesyn. Det løber en koldt ned ad rygge når man læser hans holdning til kvinder der ikke er tildækkede. Han sagde blandt andet:
”Kvinder har ikke krav på respekt, når de går rundt uden tørklæde. Dermed er de selv skyld i det, når de bliver overfaldet (…) Al den kriminalitet, der sker mod kvinder, er fordi de ikke er tildækkede. Når de ikke er tildækkede, har man ikke respekt for dem (…) Hun adlyder ikke sin herre og skaber, der to steder i Koranen har beordret hende til at dække sig (…) Kvinder gør det rene samfund beskidt, når de går rundt uden tørklæde. De har ikke krav på respekt og er ikke værdifulde som dem, der bærer tørklæde. (Uriasposten, ”Tal med Gud” på DR2, 22.9. 2004)
Og den holdning har han fortsat. Han siger direkte på sin hjemmeside:
Muslimske kvinder kan blive straffet, hvis de ikke bærer tørklæde. b.dk
Hans holdninger lægger direkte op til, at muslimer ikke må integrere sig og at de skal arbejde for et mere muslimsk samfund. Han skriver:
Det er ikke tilladt for muslimer at arbejde ved kassen i supermarkeder og sælge svinekød og alkohol.
Muslimer må ikke deltage i fejring af jul, fødselsdage eller fastelavn.
Og muslimer må ikke have venner der ikke er muslimer.
Topmålt hykleri
Samtidig repræsenterer Shahid Mehdi selv et topmålt hykleri.
I marts blev han dømt dømt for at blotte sig for en 22-årig kvinde i Malmø. Det skrev Berlingske 19.5.
Det fik både Venstre og Socialdemokraterne i Københavns Kommune til at udtrykke bekymring over mandens ansættelse. Skolens bestyrelse forklarede, at den ikke var orienteret om hverken sagen eller imamens tidligere ytringer. Efter Berlingskes henvendelse blev Shahid Mehdi afskediget.
Politikere bliver ved at at blive overraskede
Berlingske har spurgt socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen og Venstremanden Marcus Knuth om deres reaktion på Shahid Mehdi.
Ingen af dem er kendt for at være særligt naive i forhold til islam.
Men alligevel bliver de begge overrakkede, da de hører hvad Shahid Mehdi har sagt .
Det kan man undre sig over, når man ved, at Shahid Mehdi har været skoleleder i flere år, og at han har ført sig frem i offentligheden med sine holdninger.
Vi har gennem snart mange år hørt eksempler på imamer og andre fremtrædende muslimer advarer mod danske værdier og mod ikke-muslimer. for eksempel i TV2 dokumentarserie “Moskeer bag sløret”.
Sagen om Shahid Mehdi og den muslimske friskole er endnu et eksempel på integrationens fiasko.
Og det bliver kun værre, hvis politikerne ikke får et realistisk syn på udbredelsen af radikale muslimske holdninger og stopper deres indflydelse på andre muslimer.
https://www.b.dk/nationalt/imam-og-viceskoleleder-forbudt-at-have-ikke-muslimske-venner
http://denkorteavis.dk/2016/173921/