Danmark har lukket dem ind, og her er takken: Langt over tusinde asylansøgere sigtet for kriminalitet på blot halvandet år

Udskriv

Officielt hedder det sig, at asylansøgere er stakkels forfulgte mennesker.

 

Men i virkelighedens verden forholder det sig ofte noget anderledes.

 

En pæn del af dem, der kommer herop, nøjes ikke med kost og logi samt lommepenge.

 

De drager på plyndringstogter hos danskerne og står bag overfald og voldtægter.

 

En horde på over tusinde asylansøgere

I løbet af 2015 og første halvår af 2016 har en horde på over langt tusinde asylansøgere hærget danskerne med omfattende kriminalitet.

 

Det helt præcise antal er på 1.392 asylansøgere, som i den nævnte periode er blevet sigtet for både voldtægter og overfald samt indbrud i private hjem og meget andet.

Læs også
Asylansøgere gik amok under fodboldkamp: Dommeren: “Jeg har aldrig set noget lignende”

 

Det fremgår det af et svar fra Justitsministeriet til formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF).

 

Over hundrede sager om vold og indbrud

Der er således tale om 109 sager med personfarlig kriminalitet, altså vold. Der til kommer 105 sager med indbrud i private hjem for slet ikke at tale 27 sager, der omfatter voldtægter og andre former for seksuelle krænkelser.

 

Tyverisagerne inklusive indbrud i private hjem omfatter i alt et tusinde tilfælde, hvoraf de 771 drejer sig om butikstyveri medens 63 sager handler om tricktyverier og lignende, hvor sagesløse personer er blevet bestjålet.

 

Under betegnelsen ”Øvrig kriminalitet” er der 256 sager. Det drejer sig formentlig om narko med videre.

 

Læs også
Video: Asylansøgere syntes ikke, at der var godt nok i Finland – nu bliver de rigtig vartet op i Sverige

Fortegnelsen er dog ikke fuldkommen, hedder det i Justitsministeriets svar til Peter Skaarup:

 

”Det skal bemærkes, at oplysningerne er behæfte med en vis usikkerhed, da tallene baserer sig på blandt andet udtræk fra POLSAS, som er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem,” skriver Justitsministeriet således.

 

Det betyder, at fortegnelsen nødvendigvis ikke dækker al den kriminalitet, asylansøgere har begået og er blevet sigtet for i den nævnte periode.

 

Folketinget har fredet de kriminelle asylansøgere

Alle de kriminelle asylansøgere ved det formentlig. Altså at det er risikofrit et begå kriminalitet i Danmark.

 

Ud over en mere eller mindre kort fængselsstraf, der betragtes som ren luksus i forhold til fængslerne i deres hjemlande, sker der dem intet.

Læs også
Lejrchef tog kampen op mod voldelige asylansøgere, så blev han forfulgt af de politisk korrekte – nu har han fået ret, men…

 

Deres asylansøgning fortsætter uændret, og er de berettiget til asyl, så får de asyl, uanset om de sidder i fængsel eller ej.

 

Det fastslog et stort flertal i Folketinget forleden, hvor Dansk Folkeparti havde fremsat et beslutningsforslag om, at asylansøgere, der bliver grebet i kriminalitet, skal udvises på stedet.

 

Samtlige partier afviste forslaget fra Dansk Folkeparti og fredede dermed de asylansøgere, som hærger Danmark med kriminalitet.

 

Læs her om partiernes behandling af Dansk Folkepartis forslag om en konsekvent kurs over for kriminelle asylansøgere:

 

https://denkorteavis.dk/2017/folketingets-flertal-vendte-tommelfingeren-nedad-ville-ikke-vaere-med-til-at-udvise-kriminelle-asylansogere/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ