‘Vores land skal forsvares’ – Den tjekkiske indenrigsminister fremlægger nu et forslag, som vil give borgerne ret til at bruge deres våben mod terrorister

Tjekkiets præident Zeman / terrorist dræber betjent ved Charlie Hebdo i Paris

Den tjekkiske indenrigsminister vil gøre det muligt for borgerne at bruge deres våben i kampen mod terrorister.

 

Indenrigsminister Milan Chovanec lægger op til en meget vidtgående vedtagelse.

 

Han vil have et nyt tillæg til forfatningen.

 

Borgere, der har ret til at have våben, skal have en udvidet beføjelse til at bruge disse våben.

 

Borgerne skal have ret til at bruge deres våben mod dem, der laver terrorangreb, sådan som det netop er sket i Berlin og Istanbul samt Nice.

 

Det skriver Radio Praha på sin hjemmeside, hvor nyheden er den mest læste.

 

http://www.radio.cz/en/section/curraffrs/interior-ministry-wants-to-give-czech-firearms-holders-the-right-to-use-their-weapon-against-terrorists

 

Mange har våben

Der er 10,5 millioner tjekkere. 300.000 har tilladelse til at bære våben, og der er 800.000 registrerede våben.

 

Borgerne har allerede i dag tilladelse til at forsvare deres eget liv og ejendom med deres våben.

 

Denne tilladelse vil indenrigsministeren nu udstrække til også at gælde et forsvaret af staten, hvis der er tale om et terrorangreb.

 

Politiet kan ikke være overalt. Derfor kan en enkelt borger med et våben på rette tid og sted redde mange menneskelig i en konkret situation, siger han.

 

Det er borgerne enige i, mener Milan Chovanec, og han vil have, at parlamentet skal stemme om ændringen inden det næste valg, som kommer til oktober.

 

“Terroristernes angreb i Vesten har skærpet befolkningens bevidsthed om sikkerheden. Flere tjekker får i dag våbentilladelse. Og sker der ikke en forbedring af situationen, så vil denne udvikling fortsætte,” siger han. Og disse våben skal altså efter hans menig bruges til at forsvaret staten.

 

Oppositionen er indtil videre afventende og meget kan blive ændret.

 

Der kan eksempelvis blive lyttet til lederen af militærets efterretningstjeneste, som advarer mod at lade sig for direkte inspireret af Israel.

 

“Situationen i Israel er helt anderledes. Tjekkiet og Prag er et sikkert land og en sikker by. Borgerne er slet ikke fysisk og psykologisk trænede, som israelerne er det. Derfor kan det også ende i et blodbad, hvor uskyldige mennesker bliver dræbt,” siger han.

 

Men der er ingen tvivl om, at der kommer et forslag fra regeringen inden valget til oktober.

 

http://www.nzz.ch/international/schutzmassnahme-gegen-terror-tschechischer-innenminister-will-buerger-bewaffnen-ld.137665
Allerede for et år siden advarede Tjekkiets præsident Zeman mod udviklingen i Europa, og han slog til lyd for et stærkere forsvar af de europæiske lande.

 

Zeman sagde dengang i sit julebudskab til den tjekkiske befolkning, at flygtningestrømmen mod Europa var en “organiseret invasion”.

 

“Unge mænd fra Syrien og Irak bør gribe til våben og gå i krig mod Islamisk Stat (IS) i stedet for at begive sig til Europa. Jeg er dybt overbevist om, at vi står over for en organiseret invasion, ikke en spontan bevægelse af flygtninge”, sagde Zeman i sin juletale.

 

Zeman har beskyldt Det Muslimske Broderskab i Egypten for at have organiseret flygtningestrømmen.

 

Zeman er tidligere venstreorienteret. Han er den første direkte valgte præsident i den Tjekkiet. Han har længe advaret mod tilstrømningen af flygtninge og migranter til Europa.

 

http://www.theguardian.com/world/2016/jan/18/integrating-muslims-into-europe-is-impossible-says-czech-president?CMP=share_btn_tw

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3403603/It-s-impossible-integrate-Muslim-community-Western-Europe-says-president-Czech-Republic.html

Del på Facebook