SIDSTE NYT: TV2 prøver helt forrykt at skjule, at angrebet i Paris var terror – ny stor spænding om det franske præsidentvalg

Udskriv

Torsdag aften omkring kl. 21 blev en fransk politibetjent myrdet på Paris’ berømte Champs-Elysées. Betjenten havde pause og sad ved rattet i en politibil.

 

Gerningsmanden skød og dræbte ham, desuden sårede han to andre betjente. Den ene af disse blev alvorligt ramt, men er nu erklæret uden for livsfare.

 

Morderen er den 39-årig Karim Cheurfi. Han blev selv skudt og dræbt af politiet.

 

Se billeder af Karim Cheurfi her:

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-4429938/Paris-terror-attack-video-shows-police-shoot-gunman.html

 

Ved siden af hans lig fandt man ifølge nyhedsbureauet AFP en erklæring, der støtter Islamisk Stat. I hans bil fandt man et eksemplar af Koranen.

 

Læs også
Mens folk morede sig i Silkeborgs gader, lå der skarpskytter på hustagene

Desuden har man fundet islamistisk litteratur hjemme hos Karim Cheurfis mor.

 

Islamisk Stat har i øvrigt taget ansvaret for angrebet. Men organisationens erklæring nævner den forkerte gerningsmand, så man har næppe været direkte involveret i aktionen.

 

I Cheurfis bil fandt man ligeledes adresser på forskellige instanser i det franske sikkerhedsapparat, oplyser BFMTV. Desuden et skydevåben, nogle knive og en havesaks.

 

Alt tyder således på, at det var terror. Men TV2 prøvede fuldstændig forrykt at skjule det. I Nyhederne kl. 19 fredag hed det: “Politiet er stadig tilbageholdende med et kalde det terror.”

 

Derefter bragte man et klip med statsanklageren i Paris, der uden videre kaldte gerningsmanden for “terroristen”. Den udtalelse var aldeles ikke “tilbageholdende”.

 

Læs også
Skraldemænd tømmer affald i indvandrerghetto under politibeskyttelse: Frygter nakkeskud under forsøg på kapring af deres biler

Velkendt af politiet

Der var masser af turister på Champs-Elysées, da Cheurfi skød. Men det var tydeligvis ikke dem, han gik efter. Det var politiet.

 

Karim Cheurfi har flere domme, blandt andet for angreb og trusler mod politifolk. Hans naboer siger, at han nærede ”et had til politiet”.

 

Flere gange har han nydt godt af retssystemets mildhed med strafnedsættelse og prøveløsladelse.

 

 

I 2014 blev han dømt for tyverier af særlig grov karakter. Han fik så prøveløsladelse mod, at han jævnligt mødte frem hos en dommer. Men det holdt han bare op med – uden konsekvenser.

 

Læs også
Asger Aamund efter terroren: Koranen påbyder enhver muslim at bidrage til islams herredømme i verden

I 2001 skød Cheurfi mod en politielev og dennes bror. Da han sad fængslet for dette, lokkede han en politimand ind i sin celle, erobrede hans pistol og skød ham flere gange. Betjenten blev alvorligt såret.

 

Så sent som i februar i år blev han pågrebet efter trusler mod betjente og mistanke om, at han ville dræbe dem. Men man opgav sagen på grund af manglende beviser.

 

Konsekvenser for præsidentvalget

Den dræbte politimands fagforbund har reageret skarpt på, at en mand, der var så godt kendt af politiet, fik mulighed for at slå en betjent ihjel – efter at han bare havde ignoreret sin mødepligt hos en dommer.

 

Torsdagens formodede terrorangreb skaber fornyet spænding om det franske præsidentvalg, hvor første runde finder sted på søndag. Anden runde med de to forreste kandidater, følger 7. maj.

 

I meningsmålingerne har den blødt venstreorienterede, politisk korrekte Emmanuel Macron lagt sig i spidsen.

 

Han efterfølges af Marine Le Pen, der er imod EU og stærkt indvandringskritisk.

 

Derefter følger den konservative Francois Fillon, der også har klart indvandrings- og islamkritiske synspunkter.

 

Normalt gavner en sådan terroraktion borgerlige politikere som Le Pen og Fillon. Men den meget smidige Macron har øjnet faren, og han slår nu også på sikkerhed og terrorbekæmpelse.

 

Tager meningsmålingerne fejl?

Uanset hvad, skal man vogte sig for skråsikre vurderinger af valgets udfald.

 

Ved en stribe valg og folkeafstemninger i den senere tid har meningsmålingerne ramt helt ved siden af: det sidste britiske parlamentsvalg, Trumps sejr, Brexit og for nylig det tyske delstatsvalg i Saarland.

 

Ved det franske præsidentvalg ligger de tre forreste kandidater så tæt, at usikkerheden synes særlig stor.

 

Ved en række af de valg, hvor meningsmålingerne fejlede, har andre metoder givet bedre forudsigelser. Specielt målinger, hvor man inddrager langt flere forskellige oplysninger – de såkaldte big data.

 

I Frankrig har sådanne ’big data’ peget på, at Francois Fillon har større chancer, end meningsmålingerne antyder.

 

Vi får se. Spændingen er stor. Præsidentkandidaterne er til eksamen. Det er meningsmålingerne også.

 

http://www.lefigaro.fr/actualite-france/2017/04/21/01016-20170421LIVWWW00031-en-direct-attentat-fusillade-etat-islamique-daech-champs-elysees-paris-policier-terrorisme.php

 

http://www.lefigaro.fr/actualite-france/2017/04/21/01016-20170421ARTFIG00078-des-2001-l-explosion-de-violence-de-karim-c-l-auteur-presume-de-l-attaque-sur-les-champs-elysees.php

 

http://www.leparisien.fr/faits-divers/en-direct-attentat-sur-les-champs-elysees-l-assaillant-etait-vise-par-une-enquete-antiterroriste-21-04-2017-6872889.php

 

http://www.leparisien.fr/faits-divers/attentat-sur-les-champs-elysees-qui-est-l-assaillant-tue-jeudi-soir-21-04-2017-6873051.php

 

 


a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ