Shauib Khan er berygtet leder af Loyal to Familia – han er blevet en truende magtfaktor i det danske samfund, mens myndighederne snorksov

Skærmprint/Localeyes via YouTube

Man siger ofte, at æblet ikke falder langt fra stammen, men den holder ikke, når det gælder den brutale drabs- og voldsdømte LFT-leder, Shauib Khan.

 

Den nu 30-årige Shauib Khan er søn af den tidligere kontroversielle københavnske indvandrepolitiker, Wallait Khan, og medens sønnen har en broget kriminel karriere bag sig, kan faderen se tilbage på en tilsvarende broget politisk karriere.

 

I 1993 blev Wallait Khan valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for den daværende Indvandrelisten. Fire år senere blev han ved valget i 1997 valgt ind for SF.

 

Igen fire år senere blev han i 2001 valgt ind for Venstre, men brød med partiet og blev løsgænger samtidig med, at han førte valgkamp i Pakistan, hvor han stillede op som borgmesterkandidat, men blev vraget.

 

Efterlader sig fodspor af vold og drab
Medens faderen har stoppet sin karriere, har sønnen fortsat sin med at efterlade sig utallige blodige fodspor af vold og drab.

 

I en alder af 20 år gjorde Shauib Khan sig for første gang for alvor bemærket.

 

Den 7. april 2007 ved cirka fem-tiden om morgenen deltog han sammen med fire andre i et regulært voldsorgie i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor den 21-årige fotomodel William Lennon Davis blev maltrakteret med skårede flasker, stole og knytnæveslag og sluttede døde af fjorten knivstik.

 

Det var angiveligt Shauib Khan, som førte kniven, og han blev da også dømt til fængsel i otte år, men undgik med nød og næppe den udvisningsdom, som anklagemyndigheden havde krævet.

 

Da han i 2012 blev prøveløsladt var han på grund af sin brutale fremfærd nærmest selvskrevet til at gå ind i ledelsen af banden Loyal to Familia (LFT), som han i forvejen var tilknyttet.

 

Blodigt opgør i Vestre Fængsel.

Men to ledere i samme bande giver dårlig kemi. På et tidspunkt måtte der komme et opgør.

 

Læs også
Medlem af indvandrerbande tiltalt for tre drabsforsøg på Nørrebro

Det fandt sted i Vestre Fængsel den 21. februar 2014, hvor den hidtidige leder af LFT, Abderozzak Benarabe, som er bedre kendt som ”Store A”, sad varetægtsfængslet tiltalt for grov vold mod en 20-årig ung kvinde.

 

På samme tid sad blandt andre Shauib Khan i samme fængsel tiltalt for drabsforsøg.

 

Sammen med ham en række af de yngre medlemmer af LFT overfaldt han under en gårdtur sin konkurrent som leder af banden.

 

Det var Shuaib Khan, der satte gang i overfaldet ved at slå Store A i hovedet, hvorefter de alle faldt over ham, væltede ham omkuld og sparkede og trampede ham i hovedet og på kroppen.

 

Efterfølgende fik Shauib Khan en dom på seks måneders fængsel som hovedmand bag overfaldet, der blev filmet på fængslets overvågningskameraer.

 

Men han var nu til gengæld nu den ubestridte leder af banden Loyal to Familia.

 

Læs også
De muslimske parallelsamfund laver en aftale om våbenhvile i bandekrigen – helt uden om danske myndigheder

Efterfølgende har Shauib Khan tilbragt det meste af sin tid bag tremmer. Hvor gang i forbindelse med voldsdomme. Han sad således i Nyborg Statsfængsel lige indtil i år.

 

Politiet frygtede uro, da Shauib Khan blev løsladt
Han blev løsladt den 21. marts i år og kunne nu for alvor beskæftige sig med LFT’s forretningsimperium, der dækker alt fra afpresning af erhvervsdrivende til narkohandel og skudvekslinger med rivaliserende indvandrebander.

 

Politiet frygtede dengang, at løsladelsen af Shauib Khan ville kunne føre til en alvorlig optrapning af de kørende konflikter mellem indvandrebanderne om territorier.

 

”Hver gang der løslades toneangivende personer, som kan skabe uro i miljøet, følger vi dem tæt. Hidtil har der været roligt, men vi følger løbende situationen for at se, om vi skal sætte ting i værk,” sagde Dennis Rise, leder af den specialafdeling i politiet, der bekæmper organiseret kriminalitet og bandekriminalitet, dengang til metroxpres.

 

Få måneder senere brød det løs på Amager med skudepisoder den 12. juni og lige siden har politiet frem til den 4. august registreret ikke færre end fjorten forskellige skudepisoder, hvor der ved de fleste af episoderne er blevet skudt op til flere gange.

 

Enkelte gange i direkte konfrontationer som for eksempel i Rovsingsgade i København, hvor der ved 13-tiden blev affyret elleve skud mellem to biler, og hvor én blev ramt.

 

Vil forbyde Loyal to Familia
Situationen i København og til en vis grad også i Aarhus, hvor Loyal to Familia også er aktive, har nu fået politikerne på banen med alle mulige mere eller mindre brugelige anvisninger på, hvordan bandekonflikten kan stoppes.

 

Læs også
To mænd skudt på café – gerningsmændene griner, for ingen vil vidne mod dem i et muslimsk parallelsamfund

Seneste udspil kommer fra justitsminister Søren Pape (KF). Han vil have Rigsadvokaten til at undersøge, om det er muligt at forbyde Loyal to Familia.

 

Spørgsmålet er vel dybest set, om ikke medlemmerne af Loyal to Familia er hamrende ligeglade med, om de er forbudte eller ej.

 

Deres aktiviteter er jo i forvejen forbudte, så et forbud mere eller mindre gør vel ingen forskel for dem.

 

En fængselsstraf er under alle omstændigheder en erhvervsrisiko, de som bandemedlemmer er parate til at løbe.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…