Søndag den 9. april fejrede Egyptens koptere palmesøndag, da to koptiske kirker blev udsat for militante islamisters bombeangreb. Mindst 44 er døde og mere end 100 såret. Kopternes pave var tilstede kort forinden og blev ikke ramt.
Den anden af de to gerningsmænd er nu af myndighederne identificeret som Mahmoud Hassan Mubarak Abdullah. Han var med i dén terrorcelle, der i december bombede en koptisk kirke i Cairo. Islamisk Stat tog dengang, som nu, ansvaret for angrebet.
Dermed er begge gerningsmænd identificerede.
Myndighederne har ud fra DNA prøver identificeret gerningsmanden som den 31-årige Mahmoud Hassan Mubarak Abdullah, der kom fra Suez provinsen og arbejdede i olieindustrien. Han skal ligesom den anden gerningsmand Mamdouh Amin Mohamed Baghdadi have haft forbindelse til terrorcellen, der stod bag terrorangrebet mod St. Peter and St. Paul’s Kirke i december. Myndighederne har arresteret 3 ud af 19 mistænkte jihadister fra terrorcellen.
Angrebet fandt sted en uge inden den koptiske påske og få uger inden den katolske pave skal besøge Egypten (28.-29. april). Paven holder fast ved aftalen, så han kan vise sin støtte til det forfulgte kristne mindretal. Præsident Sisi har som reaktion på angrebet erklæret tre måneders undtagelsestilstand.
Bombeangreb i Tanta
Palmesøndag er en stor højtidsdag for Egyptens koptere, der var mødt talrigt op i landets kirker for at fejre dagen. Således også i Tanta (100 km nord for Cairo), der med sine 450.000 indbyggere er landets femte største by. Under formiddagens gudstjeneste i Sankt Georges (Mar Girgis) kirke blev der sunget, da en bombe pludselig eksploderede. Alt var nu kaos og panikslagne kirkegængere skreg. Mindst 26 mennesker døde og mere end 78 blev såret undet terrorangrebet. Nogle af de overlevende har fortalt om angrebet. En kvindelig kirkegænger fortalte: “Der var blod ud over gulvet og spredte kropsdele”. En anden kristen kvinde, Vivian Fareeg, fortalte: “Der var en enorm eksplosion i rummet. Det blev fyldt af ild og røg, og skaderne var ekstremt alvorlige”.
Nogle af kirkegængerne havde bemærket en mand i 40’erne iklædt en brun jakke, der hastigt var gået op mod alteret, inden han udløste sit bombebælte. Foreløbige undersøgelser viser, at bomben indeholdt TNT, metalskruer og yderst brandbare væsker.
Myndighederne har nu identificeret gerningsmanden: Mamdouh Amin Mohamed Baghdadi. Han blev født i 1977 og boede i Quna syd for Cairo. Han menes at have tilhørt dén terrorcelle, der den 11. december 2016 bombede St. Peter and St. Paul’s Kirke (den tidligere premierminister Boutros Ghali er begravet der) og dræbte 29 mennesker. Kirken ligger ved siden af kopternes vigtigste katedral: Alexandrias Koptisk-ortodokse Kirke, hvor paven har sit hovedsæde. Det er den største kirke i Egypten, Nordøstafrika og Mellemøsten. Islamisk Stat tog ansvaret for angrebet, lige som de hævder at stå bag søndagens terrorangreb.
Angreb i Alexandria
Få timer senere var der gudstjeneste i Alexandrias katedral St. Mark (Mar Morcos). Den koptiske pave Tawadros II var tilstede ved gudstjenesten, men han havde forladt kirken, da en mand ved 14-tiden forsøgte at omgå metaldetektoren ved indgangen til kirken. Flere politibetjente forsøgte at standse ham, og han udløste nu et bombebælte. Han dræbte mindst 22, heriblandt fire betjente, og sårede 41.
Overvågningsbilleder viser, hvordan manden prøvede at komme ind af en alternativ indgang, hvor der ikke var opsat metaldetektor. Da vagten ledte ham hen til indgangen med metaldetektor. Han stod lidt foran detektoren, hvorefter eksplosionen kom.
Myndighederne har ud fra DNA prøver identificeret gerningsmanden som den 31-årige Mahmoud Hassan Mubarak Abdullah, der kom fra Suez provinsen og arbejdede i olieindustrien. Han skal ligesom den anden gerningsmand Mamdouh Amin Mohamed Baghdadi have haft forbindelse til terrorcellen, der stod bag terrorangrebet mod St. Peter and St. Paul’s Kirke i december. Myndighederne har arresteret 3 ud af 19 mistænkte jihadister fra terrorcellen.
Kopterne – et gammelt egyptisk folk
Blandt Egyptens mere end 90 millioner indbyggere er et stort mindretal (10-20 mio., estimaterne varierer) kristne koptere. De udgør dermed den største kristne menighed i Mellemøsten. Kopterne er også et af Mellemøstens ældste kristne samfund, og de bragte kristendommen til Egypten, hvor de første menigheder etableredes i Alexandria.
Det koptiske sprog stammer fra oldtiden egyptiske hieroglyffer. Ordet “kopt” er en vestlig udgave af det arabiske “qibt”, der stammer fra det gamle græske ord for Egypten: “Aigyptos”. Dette understreger, at der er tale om et gammelt egyptisk folk. I middelalderen betegnede man Egyptens indbyggere som ‘egyptere’ eller ‘koptere’. I dag bruger egyptiske nationalister ordet ‘kopter’ i betydningen ‘en fremmed’, mens de bruger ordet ‘egypter’ om en egyptisk muslim.
Engang var der flere hundrede koptiske klostre i de egyptiske ørkenlandskaber, men i dag er der kun omkring 20 tilbage. Mange koptere har forladt Egypten, idet 1-2 millioner lever i landflygtighed, navnlig i Sudan, USA og Canada.
Forfølgelser af kristne i Egypten
De koptiske kristne er blevet udsat for forfølgelser igennem historien, særligt under det Byzantisnke rige og i bølger efter den arabiske erobring i 600-tallet. Ifølge Kirkernes Verdensråd skal en islamisk kalif omkring år 1000 have ødelagt 3000 koptiske kirker og tvunget mange koptere til at forlade deres tro. De senere års ustabilitet i Egypten efter Hosni Mubarak blev væltet i 2011 har ført til en eskalering af forfølgelser, drab og diskrimination af kopterne.
Islamisk Stats gruppering i Egypten angriber i stigende grad kristne. I februar flygtede kristne familier således fra den nordlige del af Sinaihalvøen som følge af målrettede drab.
