Flere kvinder anklager nu et stort muslimsk idol for at have tæsket og voldtaget dem

Foto: Kirsten Damgaard

Debatten om magtfulde mænds sexkrænkelser af kvinder har nu fået en særlig udløber i Frankrig.

 

Tre kvinder anklager en mand, der er et idol for en del europæiske muslimer, for voldtægt, andre seksuelle krænkelser, trusler og mishandling.

 

Manden hedder Tariq Ramadan. Han er professor i islamiske studier ved Oxford University. Og han har i årevis spillet en fremtrædende rolle i debatten om islams rolle i Europa.

 

Tariq Ramadan er barnebarn af manden, der stiftede den store internationale islamistiske bevægelse Det Muslimske Broderskab.

 

Tvetunget

Han blev i sin tid kæledægge for politisk korrekte kredse i Europa, herunder Danmark.

 

Dengang talte han meget om en moderne islam, der var tilpasset de vestlige samfund, hvor mange muslimske indvandrere lever.

 

Men bag de fine ord om en reformeret islam, afslørede han stærke islamistiske tilbøjeligheder.

 

Han ville ikke tage afstand fra sharialovgivning. Han kaldte homoseksualitet for unormal. Han frarådede muslimske mænd at gå i svømmehaller, hvor de risikerede at møde kvinder iført bikini.

 

Han antydede også, at muslimer skulle udvikle et ’demokrati’, der ikke var demokrati i vestlig forstand.

 

Faktisk har den ene af Den Korte Avis’ redaktører haft fornøjelsen af at debattere med den tvetungede muslimske profil på et offentligt møde.

Læs også
“Muslimske brødres” topfigur sat fri, men friheden er stærkt begrænset

 

Islamisme og overgreb på kvinder

I dag taler han mindre om tilpasning af islam til vestlige samfund. Tværtimod advarer han muslimer mod at lade sig inspirere for meget af Vesten.

 

Den islamisme, der hele tiden har ligget under overfladen, træder nu mere åbent frem.

 

Nu er han så også kommet under anklage for at forbryde sig mod kvinder.

 

Tre kvinder har anmeldt ham til politiet for ”voldtægt, seksuel aggression, voldelig adfærd og dødstrusler”.

 

De beskriver alle, hvordan han slog dem brutalt, truede dem og tvang dem til sex flere gange.

 

Læs også
Nye tal viser, at antallet af voldtægter stiger, og asylansøgere bliver dømt for vold i stor stil – men indbrud falder

Den ene af dem, den tidligere islamist Henda Ayari, siger, at Ramadan kastede sig over hende ”som et vildt dyr” på sit hotelværelse. Alle overgrebene ligger nogle år tilbage.

 

Tariq Ramadan har omvendt anmeldt kvinderne for bagvaskelse.

 

”Beskidte vantro ludere”

Nogle af Ramadans tilhængere reagerer meget uartikuleret på anklagerne. De tre kvinder betegnes som ”beskidte vantro ludere”, som lægger navn til en ”zionistisk kampagne” mod Ramadan. (Politiken)

 

Der er tale om en regulær hadkampagne mod de kvinder, der beretter om forfærdende oplevelser med den muslimske guru.

 

Tariq Ramadan er nu sendt på orlov fra sit professorat på Oxford University. Det sker efter “gensidig overenskomst”, som det så diplomatisk hedder fra universitetet.

 

Hvad han har begået eller ikke begået af overgreb mod kvinder må i den kommende tid afklares af retssystemet og den offentlige debat.

Læs også
Undgå sexoverfald på kirkegården – tysk avis formidler råd til kvinder

 

Men én ting kan man roligt slå fast: Der er al mulig grund til at pille glorien af Tariq Ramadan som en moderne og frisindet muslimsk tænker. Den glorie, som naive, politisk korrekte sjæle har givet ham.

 

Manden er islamist. Spørgsmålet er kun, om han er en aggressiv, brutal og kvindelemlæstende islamist.

 

http://www.lefigaro.fr/flash-actu/2017/10/27/97001-20171027FILWWW00351-nouvelle-plainte-pour-viol-contre-tariq-ramadan.php

 

http://www.lefigaro.fr/flash-actu/2017/10/24/97001-20171024FILWWW00196-enquete-ouverte-a-paris-contre-tariq-ramadan.php

 

http://www.lefigaro.fr/flash-actu/2017/10/29/97001-20171029FILWWW00176-tariq-ramadan-denonce-une-campagne-de-calomnie.php

 

http://www.lefigaro.fr/flash-actu/2017/10/20/97001-20171020FILWWW00273-tariq-ramadan-accuse-de-viol-agressions-sexuelles-et-harcelement.php

Læs også
En kvinde blev voldtaget i Sverige – derefter udsendte politiet et signalement … af kvinden

 

http://www.lefigaro.fr/flash-actu/2017/10/20/97001-20171020FILWWW00273-tariq-ramadan-accuse-de-viol-agressions-sexuelles-et-harcelement.php

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…