Disse store klepperter skal forestille at være flygtningebørn – de har indtaget den svenske rigsdag for at presse politikerne til at give dem asyl

Afghanske 'flygtningebørn' i den svenske rigsdag (Foto: Nyheter Idag)

Flere hundrede afghanere er i voldsom konflikt med de svenske myndigheder. De skal udvises, men det vil de ikke.

 

I dag kom en ny konfrontation.

 

Omkring 400 afghanere indtog i dag den svenske Rigsdag, da den skulle diskutere udvisningen. Det skriver Nyheter Idag.

 

Afghanerne er næsten alle kommet til Sverige som ‘uledsagede flygtningebørn’. Men mange af dem har fået afslag og skal nu sendes tilbage til Afghanistan.

 

De ligner bestemt ikke børn. De ligner voksne unge mænd.

 

 

 

 

 

 

 

83 procent af dem viste sig da også at være over 18 år, da de blev alderstestet.

 

 

I flere uger har hundredevis af afghanere gennemført en demonstration på Norra Bantorget, en central plads i Stockholm.

 

Men det politiske flertal har stået fast på at de skal rejse tilbage til Afghanistan.

 

 

Foto: Nyheter Idag

 

Onsdag skulle rigsdagen så diskutere sagen på initiativ af venstrefløjspartiet Vänsterpartiet, som er imod udvisningen.

 

Omkring 400 afghanere havde stået i kø i timevis for at komme ind i Rigsdagen.

 

Vänsterpartiet vil sikre at de kan blive i Sverige. De vil fratage Migrationsvärket og domstolene deres beføjelse til at give afslag på asyl. Det skal være op til politikerne at beslutte, hvem der skal have asyl.

 

Størstedelen af Afghanistan betragtes i dag som så sikkert, at afghanerne kan rejse tilbage. Det siger Migrationsvärket, det svenske Udlændingestyrelse.

 

Deres ordfører Christina Höj Larsen såede tvivl om alderstesten. Og hun mente, at afghanerne skulle blive i Sverige for at bygge landet op.

 

Foto: Nyheter Idag

 

 

Miljöpartiet var på samme linje.

 

Moderaterne (Venstres søsterparti) ville fastholde systemet som det er. Og selv Centerpartiet (De radikales søsterparti) var enig i at asylprocessen ikke skulle være et politisk anliggende.

 

 

Kristina Höj Larsen, Foto: Nyheter Idag

 

De ‘uledsagede flygtningebørn’ er vokset til er af de største migrationsproblemer i Vesteuropa. Mange store drenge og unge mænd kommer til Vesteuropa og siger de er børn. De giver dem særlige fordele.

 

Mange voldtægter og andre forbrydelser i Sverige og andre lande er blevet begået af unge mænd, som er komme som ‘uledsagede flygtningebørn’.

 

Den Korte Avis har i flere år advaret mod dette problem med unge eller voksne mænd som kommer under dække af at være børn. Men ingen ville rigtig lytte og nu er problemet især i Sverige blevet enormt.

Del på Facebook