De svenske socialdemokrater har ikke kunnet få masseindvandring nok. Især ikke socialdemokraterne i Malmø.
På trods af enorme problemer har vi fået ørerne tudet fulde af, at masseindvandringen fra helt andre kulturer er en berigelse.
Men nu er problemerne med masseindvandringen fra ikke-vestlige muslimske lande tilsyneladende blevet så store, at de kaster håndklædet i ringen.
Socialdemokraterne i Malmø vil ikke have en eneste flygtning mere. Den indvandring fra ikke-vestlige muslimske lande, som ellers er kaldt en berigelse, er pludselig noget, man vil stoppe helt.
Katrin Stjernfeldt Jahmmeh er leder af socialdemokraterne i Malmøs byråd.
Hun har skrevet til regeringen, at Malmø ikke vil tage imod én eneste flygtning til næste år. Det skriver Aftonbladet 23.4.
Hun vil have Malmø helt fritaget for kravene i en ny lov. Den betyder, at de asylansøgere, der har fået ophold skal fordeles mellem de svenske kommuner.
Men denne lov skal ikke gælde for Malmø, skriver hun til regeringen.
I år har Malmø ifølge loven modtaget 408 nyankomne. Men til næste år skal Malmø ikke tage imod én eneste, skriver socialdemokraten.
Sidste år købte Malmø boliger for 26,8 millioner kroner til flygtninge.
Loven giver også asylansøgere lov til at finde et sted at bo – typisk hos hos venner og bekendte. Men går det galt, så bliver de pludselig kommunens ansvar.
Hvis de bliver hjemløse, skal kommunen betale for indkvartering på hotel, siger hun til Aftonbladet.
Det kritiserer Katrin Stjernfeldt Jahmmeh og kræver ændret.
Socialdemokraterne har i mange år banet vejen for masseindvandring. De ville ikke se i øjnene hvordan det ramte svenskerne – med kriminalitet, ødelagt boligområder, opløste skoler og enorme udgifter der tærede på velfærden.
Værst ramt er måske Malmø blandt andet takket været den socialdemokratiske borgmester gennem mange år, Ilmar Reepalu.
Dem, der pegede på problemer og omkostninger, blev ofte hængt ud som fremmedhadere og det der er værre.
Glæde og stolthed over svensk kultur og historie er blevet mistænkeliggjort som selvtilstrækkelighed.
Det var gammeldags og suspekt. Det multikulturelle samfund var en berigelse.
Men nu er problemerne med et ødelagt skolevæsen, muslimske parallelsamfund, bander, bilbrande og mord blevet for meget selv for Malmøs socialdemokrater.
Men nu er skaden sket og opløsningen måske uundgåelig.
http://www.aftonbladet.se/a/5X8n6