Indlæg fra læserne – 2. oktober

Krydstogts skibene
Af Morten Dreyer, medlem af Region H for Dansk Folkeparti

 

I spidsbelastnings perioderne hver sommer opleves nærmest et ragnarok, når tusindevis af passagerer og deres bagage via busser, skal fragtes igennem Københavns middelalderby imellem lufthavnen og kajpladserne.

 

En ret stor andel af disse passagerer har grundlæggende ingen interesse i transporten via Kongens Nytorv eller ad andre ruter i Indre By. De skal i grunden bare transporteres hurtigst og lettest fra A til B.

 

Tænk om man oprettede en færgerute med hurtiggående både, som hydrofoil både, katamaraner eller lignende, som fragtede passagerer og deres bagage direkte fra krydstogts kajen til Lufthavnen og omvendt ?

 

Turen ville blive langt hurtigere og behageligere. Og Københavns Middelalderby slippe for en stor og unødvendig miljøbelastning.
Alle transport gener med busser i København vil ikke blive løst. Der er heldigvis stadig mange turister, som kombinerer af- eller påstigningen af krydstogtskibet med nogle dages ekstra ferieophold i Danmark. Men det vil tage toppen af spids belastningerne.
Og det vil være en positiv situation.


 

Kystnære møller Vesterhav Syd

Af Arne Berget, Dr. med.

 

Det forældede forlig fra 2012 om kystnære vindmøller bør tages op til revurdering i folketinget, pga. møllernes naturødelæggelse og pga. de ændrede omkostninger, hvor el kan produceres til samme pris langt ude på havet, jf. vedhæftede af Jens Kirk, tidl. Formand for Folketingets energiudvalg.

 

De konservative har et særligt ansvar og en særlig mulighed for at promovere denne grønne sag ved at gøre
opmærksom på det utidssvarende ved fastholdelse af 2012-forliget.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…