Indbrudstyv havde udset sig et tomt hus nytårsaften – men det kom til at gå helt anderledes, end han havde forestillet sig

Colourbox


I et hus på Margrethelundsvej i Svendborg blev der holdt nytårsfest. Pludselig opdagede de festende, at der var lys i huset på den anden side af vejen. Det studsede de over, eftersom de vidste, at beboerne ikke var hjemme nytårsaften.

 

De fandt ud af, at der var et indbrud i gang derovre.

 

Så alarmerede de politiet og tog selv et rask initiativ: De gik simpelt hen over og omringede huset, hvor indbrudstyven befandt sig, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Lars Thede til TV2 Fyn.

 

Om den lille selvbestaltede ’politistyrke’ var iført papirhatte og andet nytårskostume, melder historien ikke noget om.

 

Da politiet ankom, kunne de anholde manden, der lå og gemte sig inden i huset. Der er tale om en 36-årig serbisk mand.

 

http://www.tv2fyn.dk/artikel/naboerne-omringede-huset-indbrudstyv-taget-paa-fersk-gerning

 

Del på Facebook