To aktuelle sager om indvandring kan få stor betydning for forholdet mellem EU og medlemslandene.
Grundlæggende handler begge sager om det samme: Hvor meget skal det enkelte land selv bestemme over indvandringen?
Dette er et meget eksplosivt spørgsmål i EU.
EU har slet ikke fået styr på sine ydre grænser. Derfor tager de enkelte lande mere og mere kontrollen med deres grænser i egen hånd.
Specielt i Østeuropa er et oprør i gang mod EU’s centralmagt. Østeuropæerne er begyndt at vise muskler, og det kan få store konsekvenser for EU’s fremtid.
Et gigantisk opgør er sat ind.
Den midlertidige grænsekontrol
Den ene sag drejer sig om den midlertidige grænsekontrol, som fem lande har fået EU’s tilladelse til at indføre.
Danmark er et af disse lande. De andre er Norge, Sverige, Tyskland og Østrig.
Denne midlertidige grænsekontrol blev indført for at få styr på situationen efter den massive asylstrøm til EU i 2015-2016.
EU-Kommissionen gav sin tilladelse til, at det skete. Argumentet var, at landene stod under et ekstraordinært pres.
Men på det seneste har EU-Kommissionen insisteret på, at det til november skal være slut med den midlertidige nationale grænsekontrol.
Grænsekontrollen bliver permanent
Det er de involverede lande absolut ikke indstillede på. Grænsekontrollen har vist sit værd i Danmark og andre lande. Intet tyder på, at landene vil fjerne den.
For at undgå et nederlag lægger EU-Kommissionen nu op til, at man kan fortsætte med den nationale grænsekontrol efter november – man skal bare give en ny begrundelse for den.
Begrundelsen skal ikke længere være den store tilstrømning, men faren for terror.
Uanset hvad man kalder det, får Danmark og de andre lande lov til at fortsætte den nationale grænsekontrol på ubestemt tid.
Det er et nederlag for EU’s centralmagt og en sejr for landenes kontrol med egne grænser.
Flygtningekvoter
Den anden store sag drejer sig om den tvungne kvotefordeling af flygtninge mellem EU-landene. Den blev besluttet i september 2015. Danmark er ikke med i denne fordeling.
Ungarn og Slovakiet havde klaget til EU-Domstolen over, at kvoterne krænkede den nationale suverænitet. Men Domstolen afviste klagen.
Dette har ikke den store praktisk betydning, for disse kvoter vil aldrig blive til noget særligt.
Men sagen har større politiske perspektiver.
Alliance med Østeuropas strammere
Østeuropas lande gør oprør mod EU’s centralmagt – især når det gælder indvandringen fra de ikke-vestlige, overvejende muslimske lande. De vil i det store og hele have lukket for denne indvandring.
De østeuropæiske oprørere har ikke styrken til at diktere EU’s linje. Men de kan få stor indflydelse, hvis lande i Vesteuropa gør fælles sag med dem.
Østrig er i fuld gang med at smede en alliance med de østeuropæiske lande. Denne alliance kan blive en stærk faktor i EU.
Danmark bør også være parat til større politisk samarbejde med Østeuropa.
Vi har en tendens til altid at løbe i hælene på Berlin. Og når det gælder indvandring, er Merkel bestemt ikke den bedste lederskikkelse at vælge sig.
Der er opbrud i Europa. Tiden er inde til, at Danmark ikke bare bevidstløst gør, hvad vi plejer.
