Ny form for livsfarligt hærværk – kloakdæksler fjernet dér, hvor folk går

 Det kunne være gået helt galt.

På en gade i Ishøj var et kloakdæksel fjernet. Det efterlod et hul, der var så stort, at et menneske kunne falde i det.

 

Det nåede heldigvis ikke at ske for et menneske.

 

Men en hund faldt i hullet.

 

“@VestegnsPoliti fik klokken 16.51 en anmeldelse om, at der i Ishøj var en hundehvalp, der var faldet i en kloak, idet dækslet af uvisse årsager var blevet fjernet. Politi og redningsberedskab til stedet og hundehvalpen blev reddet op og fik førstehjælp. Hundehvalpen overlever.”

 

Det skrev Københavns Vestegns Politi i et tweet lørdag eftermiddag.

 

Det samme skete et andet sted i Ishøj. Her var der også fjernet et kloakdæksel.

 

Og det var ikke tilfældigt:

 

“Det ligner helt sikkert, at nogen har fjernet dem. Og jeg tvivler på, at vi lørdag eftermiddag har haft kommunalarbejdere ude og fjerne kloakdæksler,” sagder vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegens Politi søndag morgen til TV2.

 

“Det er jo stort nok til, at et menneske kan falde ned i. Det kan være pokkers farligt, især i mørket.”

 

Nye former for hærværk

Dette er endnu et eksempel på nye former for livsfarlig hærværk, som bliver taget i brug.

Læs også
Sverige hjemsøges af ‘unge’, der løber rundt på togsporerne – en dag afslørede jeg en af dem

 

Andre former for livsfarligt hærværk er stenkast mod bilister fra mortovejsbroer og andre gangbroer.

 

Og det er hjulbolte, som bliver skuet løse, så hjulet kan slingre eller falde af, når bilen kører.

 

Der har også været mindst et eksempel på tynde fiskesnører, spændt ud over en gade.

 

Gerningsmændene bliver sjældent fundet. De er ikke fundet i Ishøj. Derfor vil politiet vil gerne høre fra nogen, der kan have set noget lørdag eftermiddag på telefon 114.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…