73-årige Lasse Larsen: De kalder Danmark “luderland” og danskere “vantro” – hvorfor er de her overhovedet?

Google Maps

Lasse Larsen har et dilemma med indvandringen til Danmark.

 

Han var med til at starte en moské i Slagelse 1986 og han har flere tyrkiske venner.

 

Men nu er det bare ved at blive for meget med indvandrere som nedgør Danmark og frække drenge, der chikanerer folk som ham selv på åben gade.

 

For nylig havde han en grim oplevelse midt i Slagelse. Det har han talt med sn.dk om:

 

– Jeg kom stille og roligt gående om eftermiddagen, da en gruppe på fem-seks unge indvandrere kom hen til mig. De havde muligvis fået øje på det lille kors, som jeg altid bærer om halsen, og så er det, at en af dem kalder mig en »kristen luder«, fortæller han til sn.dk.

 

Først blev han helt paf ved det uventede, verbale angreb, men genvandt hurtigt fatningen:

 

– Jeg spurgte ham, hvad fanden han bildte sig ind. Trods mine 73 år har jeg stadig et temperament, hvis jeg bliver provokeret, og jeg kom hurtigt op i det røde felt.

 

De unge begyndte at puffe lidt til Lasse, og han stillede sig instinktivt op i sin gamle boksepositur

 

– Så kom an!, sagde han til den unge mand, som tøvede og måske kunne mærke, at Lasse ikke var typen, der stikker halen mellem benene.

 

Efterhånden havde der samlet sig et lille opløb omkring gruppen, og de unge valgte at forlade stedet. Men ikke før Lasse fik denne svada:

 

Læs også
En påsat brand lokkede brandfolk til den indvandrertætte bydel Slagelse nord – så blev de beskudt

»Vi skal nok finde ud af, hvem du er, og hvor du bor«, lød det fra gruppen.

 

Motalavej

Lasse Larsen ved godt at det ikke er alle indvandrere, som opfører sig sådan.

 

Men han er bekymret over det omfang problemerne har fået.

 

Nabobyen Korsør har gennem flere år haft problemer med indvandrerghettoen Motalavej.

 

Det sker tit, at vi hører om knægte ned til 10-11 år på Motalavej, som skaber problemer for andre, siger han.

 

Opdragelse

Læs også
Ikke-vestlige indvandrere bevæbner sig – antallet af våbendømte er næsten fordoblet siden årtusindskiftet

Lasse Larsen mener, at børne mangler opdragelse.

 

Forældrene skal udvise større ansvar og opdrage børnene til at fungere i både deres egen kultur og i den danske kultur.

 

Og det danske samfund skal vise børnene respekt ved at tale med dem – helst enkeltvis. De skal mærke, at deres handlinger har konsekvenser.

 

En løftet pegefinger er ikke nok. Det er misforstået blødsødenhed, som vi ingen vegne kommer med, mener Lasse Larsen og fortsætter:

 

– Prøv at se på de lande, flygtningene kommer fra: Elendighed, had og vold. Men er der noget, de har respekt for, så er det truslen om udvisning fra Danmark.

 

Stolte af Danmark

Forældrene skal lære børnene at forstå, at vi er stolte af at være danske ligesom de er stolte over at være syrere eller irakere.

Læs også
Den såkaldte våbenhvile i bandekrigen er lavet i en islamistisk moské – men naive kræfter sluger den råt
– Dem, som kalder Danmark »et luderland« og kalder os for »vantro« – hvorfor er de her overhovedet? Og hvorfor bliver de her, spørger han.

 

 

Ellers kan det gå galt.

Vi risikerer, at flere og flere siger: Nok er nok. Hvor du selv – eller nogen, du kender – er blevet overfaldet eller udsat for et hjemmerøveri eller lignende, siger Lasse Larsen.

 

Politiet og andre siger, det kun er et mindretal, siger journalisten …

 

– Ja, men hvis disse flygtninge eller indvandrere gang på gang udnytter vores hjælpsomhed og begår kriminalitet – og tilmed åbenlyst siger, de hader os og vores land, så er det mere end svært at forstå, hvorfor de bliver i Danmark – og dermed ødelægge det for alle dem, der gerne vil bidrage positivt til samfundet, tilføjer Lasse Larsen.

 

http://sn.dk/Slagelse/-Er-jeg-en-sur-gammel-racist/artikel/647789

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…